Hjem > Aktuelt > Nyheder > Kerneopgaven skal varetages af fællesskabet

Kerneopgaven skal varetages af fællesskabet

11. april 2019
De tre oplægsholdere ved TR-konferencen 2019 var alle enige om, at kerneopgaven skulle varetages af fællesskabet. Hver især gav de inspiration til, hvordan tillidsrepræsentanterne bedst muligt kan sikre det gode samarbejde.
Under titlen "Samspil og fælles løsninger om kerneopgaven - hvordan samarbejder vi om at gøre hinanden bedre?" deltog omkring 100 tillidsrepræsentanter i Etf's TR-konference. En dag med faglige oplæg, aktivitet om samspillet og de fælles løsninger om kerneopgaven. Foto: Alex Tran

Af Anni M. Wiecka

Tillidsrepræsentantskonferencen 2019 centrerede sig om ”kerneopgaven”, og hvordan man bedst muligt arbejder sammen om at varetage den.

De tre oplægsholdere Emma Winther, Maja Loua Haslebo og Tina Øllgaard Bentzen havde hvert deres take på emnet, og kunne – på hver deres måde – give inspiration til, hvordan tillidsrepræsentanterne kan udvikle deres kompetencer inden for dette område.

Oplæggene havde det til fælles, at de handlede om samarbejdet om kerneopgaven internt i organisationen, og at de blev ”samlet op” af Klods-Hans, der faciliterer gennem teater- og historiefortælling.

Hermed talte programmet for TR-konferencen 2019 både til fornuften, sanserne og (arbejds)moralen.

Fællesskab med borgeren

Emma Winther er tidligere centerleder på Kastaniehaven i Vejle Kommune, nu tilknyttet Videncenter for Værdig Ældrepleje. Hun brugte sin mangeårige ledererfaring til at fortælle, hvordan hun har brugt samarbejde i sin ledelsespraksis i Kastaniehaven, et hjem og aktivitetscenter for 77 mennesker, der hver især har brug for hjælp i hverdagen.


Emma Winther. Foto: Alex Tran

Hun forklarede, at trivsel kommer som resultat af en god faglig indsats, hvor kerneopgaven – og borgeren – er i fokus. Og her spiller lederen en central rolle for at skabe rammerne for, at det kan lade sig gøre.

I sit arbejde med Kastaniehaven har Emma Winther tænkt meget over, hvordan hun har organiseret personalet. Deres arbejdsvagter er organiseret, så de passer på de ældres hverdag. Derfor indgår personalet i alle hverdagsopgaver, og der er en ergoterapeut i hvert hus.

Visionen i Kastaniehaven er, at de gamle mennesker skal ”samle på stjernestunder”; de skal have glædesfyldte oplevelser, så den glæde kan smitte af på personalets trivsel – og dermed bane vejen for udvikling af kerneopgaven.

Det lader sig blandt andet gøre gennem inddragelse af nærområdet, som kender stedet og er enige i, at man sammen skal skabe det gode liv. 

Man sørger for at varetage kerneopgaven gennem en fælles indsats – og dialog med tillidsrepræsentanter – men hvor alle kender og overholder deres kompetenceområde. 

Ergoterapeuter spiller her en central rolle i forhold til, at den ældre deltager i de aktiviteter, denne har ressourcer til, og som fremmer livskvaliteten. 

Emma Winther sørgede dog for at pointere, at det ikke just har været en let øvelse at skabe ”stjernestunder”. Men der er skabt et tværfagligt hverdagssprog blandt personalet, der har bundet opgaverne sammen, og der er investeret i dialog omkring måder at løse opgaven på.

Forandringer tager tid, men Emma Winther kan konkludere, at det er værd at vente på.

Det personlige ansvar

Erhvervspsykolog Maja Loua Haslebos oplæg var imidlertid mere rettet mod refleksioner end praksis.


Maja Loua Haslebo. Foto: Alex Tran

Hun opfordrede tillidsrepræsentanterne til at løfte deres moralske pegefinger over for deres medarbejdere. For hendes erfaring er, at ansatte bruger uforholdsmæssigt meget tid på, at man går op i sine individuelle rettigheder som f.eks. ”retten til faglig autonomi.”

Kompetenceudvikling handler om, at man som arbejdsfællesskab skal udvikle på ting, der varetager kerneopgaven, og det kommer man for langt væk fra, hvis man fokuserer for meget på sine individuelle rettigheder, siger hun. 

Ifølge Maja Loua Haslebo er der nemlig en tendens til, at man som ansat bliver til et ”offer for forringede vilkår”, hvis man får for meget rum til at ytre sin utilfredshed omkring, ”hvad lederne burde”. Hun mener derfor, at man som tillidsrepræsentant har et ansvar for at minde medarbejdere om, at de også har en forpligtelse og et medlemsansvar som organisationsmedlemmer. Man skal spørge de ansatte: ”hvordan kan du bidrage til arbejdsfællesskabet?”

For selvom man mener, at lederen burde agere anderledes i en given situation, har man som medarbejder et ansvar for, hvordan man agerer over for lederen. Man skal selv opsøge de nødvendige informationer og så stille de rigtige spørgsmål til lederen på baggrund af de informationer.

Maja Loua Haslebo er overbevist om, at ovennævnte overvejelser om arbejdsfællesskabet kan bidrage til, at man varetager kerneopgaven endnu bedre.

Samskabt styring

Det tredje og sidste oplæg til TR-konferencen stod Tina Øllgaard Bentzen, der er Phd. Post doc ved Roskilde Universitet, for. Hun lagde ud med at forklare, at jo mere styring der er, jo mindre tillid er der typisk også.


Tina Øllgaard Bentzen. Foto: Alex Tran

Hvis man f.eks. får øgede dokumentationskrav, følger der typisk hverken højere løn eller flere medarbejdere med, så arbejdsbyrden kun bliver større.

Imidlertid præsenterer Tina Øllgard Bentzen begrebet samskabt styring, som er en måde hvorpå styring og tillid faktisk kan understøtte hinanden.

Det fungerer ved, at man inddrager sine medarbejdere i styringsprocessen, så de har tillid til, at styringen er nødvendig.

Det kan man gøre ved at involvere medarbejderne i beslutningsprocessen for styringen. F.eks. har man i Høje Taastrup Kommune taget initiativ til tre workshops, hvor både ledere, TR, udvalgte medarbejdere fra 6 forskellige institutioner mødtes og diskuteret, hvilke problemstillinger de havde, og så har man hjulpet hinanden med at finde frem til, hvordan man kan løse problemet. Tredje workshop fandt sted noget tid senere, efter man har haft tid til at arbejde med de nye forslag.

Tina Øllgaard Bentzen havde stort fokus på at fortælle, hvor nødvendigt det er, at medarbejderne kan se meningen med styringen; altså den funktion, den kan tjene for deres hverdag, før de vil bakke op om den, og det er det, en workshop ligesom den i Høje Taastrup f.eks. kunne. 

Tina Øllgaard Bentzen er overbevist om, at man gennem samskabt styring bedre kan varetage kerneopgaven. Så er medarbejderne nemlig mere motiverede til at arbejde med kerneopgaven, selvom der sker forandringer.

Fællestræk

Emma Winters oplæg var et konkret eksempel på, hvad der kan komme ud af den samskabte styring, som Tina Øllgaard Bentzen snakkede om. I den samskabte styring er medarbejderne måske blevet bevidste omkring deres individuelle indsats i forhold til arbejdsfællesskabet, så det netop kunne udmønte sig så positivt, som det gjorde i Kastaniehaven. 

På den måde formåede de tre oplæg – på hver sin måde – at understrege, at hvis man skaber en fælles forståelse og arbejder sammen, så kan man bedst muligt varetage kerneopgaven.