Hjem > Aktuelt > Nyheder > HB-VALG: Margrethe Boel Stendys har vundet valget i Region Øst

HB-VALG: Margrethe Boel Stendys har vundet valget i Region Øst

1. april 2018
​Nej, er det rigtigt? Sådan lød det spørgende fra Margrethe Boel Stendys, som netop nyvalgt hovedbestyrelsesmedlem fra Region Øst, da hun modtog nyheden om, at hun har vundet kampvalget om pladsen i Ergoterapeutforenignens hovedbestyrelse, som repræsentant fra Region Øst.
Margrethe Boel Stendys er nyt medlem af Etf's hovedbestyrelse.

Der har netop været kampvalg i Region Øst om en plads i hovedbestyrelsen i Etf. Stemmerne er talt op, og valget faldt altså på Margrethe Boel Stendys.

- Jeg er utrolig glad for at have fået udvist den tillid. Jeg glæder mig til at skulle repræsentere regionen og faget i Etf’s hovedbestyrelse. Det bliver et spændende arbejde, som jeg ser frem til at være del af, og som jeg vil gøre mit yderste for at bidrage til, sagde ​Margrethe Boel Stendys.

Valg-perioden er 3årig og løber fra 2018-2021.