Hjem > Aktuelt > Nyheder > GRATIS WEBINAR: Coronatræthed? Sæt fokus på det psykiske arbejdsmiljø

GRATIS WEBINAR: Coronatræthed? Sæt fokus på det psykiske arbejdsmiljø

22. januar 2021
Som leder eller AMR har du nu mulighed for at deltage i gratis webinar om det ændrede arbejdsliv under corona og den træthed, der måske har meldt sig i arbejdet. Du får blandt andet værktøjer til, hvordan arbejdssituationen kan gribes an lige nu.

Covid-19 har ændret arbejdslivet for mange medarbejdere og ledere. Samtidig har situationen bevæget sig fra at være ekstraordinær og krisepræget til at blive en længerevarende og indgribende forandringsproces.

Det kan påvirke både trivsel og opgaveløsning hos rigtig mange mennesker.

Så hvad er vigtigt for ledere og arbejdsmiljø repræsentanter at vide og gøre lige nu, for at sikre, at situationen gribes bedst an?

I løbet af 45 min. time får du konkret

På webinaret får du indsigt i de mekanismer, der går i gang i mennesker og i grupper, når vi gennemgår større forandringsprocesser, som vi ikke selv er herre over. Vi ser på hvilke reaktioner, der typisk opstår og hvilken effekt, de har på den enkelte medarbejder, på samarbejdet, opgaveløsning og arbejdsmiljøet.

  • Viden om de mekanismer, der går i gang i organisationer og medarbejdere, under forandringsprocesser, som den vi er en del af med Covid-19.

  • Indblik i, hvad der virker, når vi som ledere og arbejdsmiljørepræsentanter skal sikre et godt arbejdsmiljø midt i store forandringsprocesser.

  • Redskaber til, hvordan du håndterer de særlige udfordringer, der er forbundet med at lede og hjælpe medarbejdere og kolleger i store forandringsprocesser.

Tid og sted

  • Torsdag den 28. januar 2021
  • Kl. 13.30 – 14.15
  • På Zoom
  • Der er tilmeldingsfrist den 28. januar

Man tilmelder sig her