Hjem > Aktuelt > Nyheder > Gode råd til Det Etiske Råd

Gode råd til Det Etiske Råd

19. august 2019
Det Etiske Råd beskæftiger sig for øjeblikket med emnet ”omsorg” og har i den forbindelse bedt Ergoterapeutforeningen om inspiration til, hvordan de skal gribe det an. Det glæder formand, Tina Nør Langager.
Det Etiske Råd har efterspurgt Etf's kompetencer inden for "omsorg" til fremtidige nye retningslinjer inden for området.

Af Anni M. Wiecka 

Hvad er omsorg, og bliver det prioriteret godt nok?

De spørgsmål har Det Etiske Råd søgt Ergoterapeutforeningens svar på. 

Ergoterapeuter står nemlig ofte i situationer, hvor de skal forholde sig til dilemmaer, som der ikke findes entydige svar på. F.eks. åbner den teknologiske udvikling nye muligheder, som kan forbedre pleje- og sundhedsforhold for borgeren. Men hvor går grænsen for brugen af teknologi? Hvornår risikerer man, at det går ud over nærværet og omsorgen for borgeren?

Formand for Ergoterapeutforeningen, Tina Nør Langager, påskønner muligheden for at sætte ord på nogle af de etiske problemstillinger.

- Etf tager positivt imod Det Etiske Råds initiativ, for etiske udfordringer og dilemmaer er en del af hverdagen for mange ergoterapeuter. Samtidig kalder ændringer i demografien med en stigende ældrebefolkning og flere mennesker med kroniske lidelser på nye tilgange, og når man pludselig har færre hænder til flere borgere, der kræver en individuel omsorgsindsats, bliver etisk bevidsthed særlig vigtig, siger formanden.

Det Etiske Råd har nedsat en arbejdsgruppe til at behandle emnet omsorg i forlængelse af en større diskussion om prioriteringer i sundhedsvæsenet.

- Arbejdsgruppen vurderede, at det var relevant at kontakte Ergoterapeutforeningen, da de – blandt andre aktører – repræsenterer medlemmer, som arbejder med omsorg, udtaler projektleder, Henrik Jørgensen fra Det Etiske Råds sekretariat.

Rådet efterspurgte blandt andet Etf’s perspektiver på ældreområdet, og Etf’s svar til rådet er derfor et notat med forslag til relevante fokuspunkter på ældreområdet.

Mange kompleksiteter

”Vores grundlæggende udgangspunkt er, at alle mennesker uanset sygdomme og handicap har ret til et liv med aktivitet og deltagelse”, skriver Etf til Det Etiske Råds sekretariat.

Heri underforstået, at borgere og patienter har forskellige forudsætninger, men at aktivitet og deltagelse skal forstås bredt og gradueres, så det netop modsvarer menneskers forskelligheder. 

De fire punkter, som Etf valgte at gå i dybden med i sine svar på de etiske spørgsmål, er eksempler på, hvordan man bedst sikrer den enkeltes muligheder for et liv med aktivitet og deltagelse og dermed fremmer livskvaliteten. Stikordene for de fire punkter er: Aktiviteters betydning i hverdagen, livskvalitet trods livsafslutning, mennesker med demenssygdomme og hjælpemidler.

Aktivitet og omsorg

En af de ting, der fremhæves, er et studie, som specialergoterapeut i gerontologi, Annette Johansens, står bag. Studiet viser, at aktiviteter og den sociale kontakt, som følger med aktiviteterne, har en positiv indvirkning på, hvor tilfreds man er med sin tilværelse.

Etf pointerer derfor, at omsorg ikke blot bør defineres som pleje og samtale med den enkelte, men også hænger sammen med det at sætte aktiviteter i gang.

Til det svarer Henrik Jørgensen fra Det Etiske Råds sekretariat:

- En væsentlig pointe i jeres svar – synes jeg – er koblingen mellem aktivitet og omsorg, og hvordan det på en og samme tid er både livsbekræftende og bidrager til at opretholde borgerens identitetsforståelse.  

Etf’s svar til Det Etiske Råd rummer fire konkrete eksempler på, hvordan man med et ergoterapeutisk perspektiv beskæftiger sig med omsorg. Samtidig problematiserer Etf de kompleksiteter, som ergoterapeuter, der arbejder inden for ældreområdet, står med: at skabe sammenhæng og mening i det enkelte menneskes sygdomsforløb, at opbygge en relation til det enkelte menneske, og hvordan man bedst tilgodeser den enkeltes behov. Netop fordi det vigtigste ikke er selve aktiviteten, men den betydning den har for det enkelte menneske.

- Eksemplerne er ikke udtryk for en udtømmende oversigt, og derfor går vi gerne i videre dialog med Etisk Råd, siger formanden.

Klar til foråret

Det Etiske Råd har også fået svar fra de andre aktører, som de har spurgt til råds. Arbejdsgruppen har drøftet svarene og udformet et kommissorium med konkrete forslag til fokuspunkter i forhold til ”omsorg”, fortæller Henrik Jørgensen.

Notatet fra Ergoterapeutforeningen fik god respons fra projektlederen, men da kommissoriet først skal vedtages af det samlede råd i slutningen af august, meldes pointerne først ud i foråret 2020.