Hjem > Aktuelt > Nyheder > #fv19: Politikerinterview med Kirsten Normann Andersen

#fv19: Politikerinterview med Kirsten Normann Andersen

28. maj 2019
Der er Folketingsvalg, og vi skal til stemmeurnerne grundlovsdag den 5. juni. Ergoterapeutforeningen følger med i valgkampen. Over de næste uger præsenterer vi forskellige politikeres udtalelser om, hvilken indsats der er brug for på sundheds- og ældreområdet. Det kan have stor betydning for ergoterapeuter. Her kan du læse, hvad Kirsten Normann Andersen har svaret på Etf's spørgsmål.

Af Anni M. Wiecka

Kirsten Normann Andersen, SF. Foto: Steen Brogaard.

Mener du, at der skal mere tid til den enkelte patient eller borger i behandling?

Ja, den nødvendige tid og ikke mindst kontinuitet er afgørende for, at den behandling, vi tilbyder borgere med behov for eksempelvis rehabilitering eller vedligeholdelsestræning, har den største effekt.

Hvad forstår du ved værdig ældrepleje?

Værdig ældrepleje handler først og fremmest om at tilgodese den enkelte borgers behov på borgerens præmisser.

Vi skal sikre, at det personale, der arbejder i ældreplejen, har den rette uddannelse til at udføre det arbejde, der skal udføres, og at de har tid nok til at løse opgaverne i samarbejde med borgeren. Derudover skal vi sikre, at borgeren møder de samme faste medarbejdere i dagligdagen.

Rehabilitering og vedligeholdelsestræning må ikke blive en spareøvelse, der fratager borgeren den nødvendige hjælp. Det skal være en offensiv indsats, som styrker borgerens tro på, at det hele nok skal gå. Langt de fleste borgere vil helst klare sig selv, men det skaber utryghed, hvis man bliver i tvivl om, hvorvidt man stadig får den hjælp, man har brug for.

Hvad er den største udfordring på sundhedsområdet lige nu?

Det er manglen på ressourcer.

Manglen på ressourcer gør det svært at skabe kontinuitet og ro om behandlingen af patienterne.

Tilstrækkelig tid til at løse opgaverne er en forudsætning for, at behandlingen virker.

Derfor er jeg især bekymret over, at for mange patienter udskrives for tidligt og dermed risikerer genindlæggelse og/eller risikerer, at den igangsatte behandling ikke får den optimale virkning.

En særlig udfordring er, at patienter risikerer at falde mellem to stole i overgangen fra regionernes specialiserede behandling til den kommunale indsats. Hvis vi skal løse overgangene fra den ene sektor til den anden, tror jeg, at der er brug for en mere tydelig ansvarsfordeling. Regionerne skal have det fulde ansvar for den specialiserede genoptræning, mens kommunerne alene skal have ansvaret for hverdagen og vedligeholdelsestræningen. Det vil også muliggøre et mere direkte samarbejde mellem de ansatte i regioner og kommuner.

Hvad er det bedste, du har udrettet i din tid som sundheds- og ældreordfører?

Fokus på nok ressourcer har været et gennemgående indsatsområde i min tid som sundheds- og ældreordfører.

Jeg har i den forbindelse haft fokus på rehabilitering og vedligeholdelsestræning for patienter med hjerneskade, som netop er et område, som forudsætter særlige kompetencer og specialisering, men også nok tid. Den helt rigtige og bedste behandling er ikke nødvendigvis den dyreste – i det mindste ikke på den lange bane. At kunne klare sig selv er afgørende for livskvaliteten, og det gør forskellen for, hvor godt en patient klarer sig.

Et konkret forslag om at give borgere de helt rigtige hjælpemidler er også blandt de indsatsområder, som jeg har sat højt på den politiske dagsorden, og det er også et tema, som jeg kommer til at arbejde videre med. Bevillinger bør ske i et tæt samarbejde med professionelle sundhedsansatte, som har den nødvendige viden om, hvordan hjælpemidler bedst kan kompensere for et handicap og forbedre borgerens selvstændighed og livskvalitet. Jeg er overbevist om, at de dynamiske effekter ved den rette hjælp og de rette hjælpemidler er enorme – både menneskeligt og økonomisk.

Relaterede nyheder