Hjem > Aktuelt > Nyheder > Folketingets partier indgår sundhedsaftale

Folketingets partier indgår sundhedsaftale

20. maj 2022
Regeringen og Folketingets partier har indgået en bred politisk aftale om sundhedsområdet. Aftalen indeholder gode takter i forhold til bl.a. bedre og mere ensartet kvalitet i kommunernes sundhedsopgaver, men politikerne mangler fortsat at tage hånd om mange af sundhedsvæsenets udfordringer.
Foto: Colourbox

Regeringen har i dag lanceret en aftale med Folketingets partier om en sundhedsreform, der skal skabe et mere sammenhængende, nært og stærkt sundhedsvæsen.

Ergoterapeutforeningens formand, Tina Nør Langager, mener overordnet, at aftalen indeholder gode tiltag:

- At man indfører nationale kvalitetskrav til kommunernes sundhedstilbud, er et vigtigt skridt, som Ergoterapeutforeningen længe har presset på for. Og aftalens fokus på at behandle patienterne tæt på deres egen hverdag, når det er muligt, passer også godt ind i et ergoterapeutisk perspektiv.  

På trods af de gode takter havde hun gerne set en mere ambitiøs aftale:

- Der er mange gode initiativer og intentioner i aftalen, men desværre også flere ubesvarede spørgsmål. Jeg kunne godt have ønsket mig, at politikerne havde været mere ambitiøse. Hvis vi skal fremtidssikre vores sundhedsvæsen, kræver det et meget større fokus på rehabilitering og tidlig indsats, siger Tina Nør Langager og fortsætter:

- Der er stadig mange ubekendte for eksempel i forhold til nærhospitalernes rolle og de anbefalinger, som robusthedskommissionen skal komme med. Her vil vi i Ergoterapeutforeningen blive ved med skubbe på for, at politikerne finder gode og holdbare løsninger på de udfordringer, som vores sundhedsvæsen står over for.

Fakta om sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen, der er indgået mellem regeringen og Folketingets partier, indeholder række forskellige initiativer i forhold til bl.a. kommunale sundhedstilbud, lægedækning i almen praksis, sundhedsdata, akutområdet og ulighed i sundhed. Hele aftalen kan læses på Sundhedsministeriets hjemmeside.

Af aftalen fremgår det bl.a., at:

  • Der skal udarbejdes en kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen, som indeholder forpligtende krav til de kommunale sundhedstilbud. I første omgang vil der blive udarbejdet krav til kommunernes akutfunktioner samt den patientrettede forebyggelse for personer med kronisk sygdom.
  • Der skal oprettes 25 nærhospitaler rundt omkring i landet. Nærhospitalerne skal indeholde fremskudte, ambulante funktioner fra akutsygehusene og kan også rumme kommunale sundhedstilbud som fx genoptræning. Det nærmere indhold af nærhospitalernes opgaver er dog ikke fastlagt endnu, men afventer et oplæg fra Sundhedsstyrelsen.
  • De borgere, der selv ønsker det, skal have bedre muligheder for at modtage behandling i eget hjem ved hjælp af bl.a. digitale sundhedsydelser og understøttes i at håndtere deres sygdom. Det gælder fx mennesker med kronisk sygdom.
  • Der afsættes penge i 2022 og 2023 til de specialiserede behandlings- og rehabiliteringstilbud for mennesker med parkinson, sclerose og hjerneskade. Herunder vil der bl.a. blive afsat 11,5 mio. kr. i 2023 til Sclerosehospitalerne i Haslev og Ry, hvis bevillinger stod til at udløbe.
  • En kommission skal komme med anbefalinger til robusthed i sundhedsvæsenet ved at sikre mere personale med bedre tid til kerneopgaverne. Kommissionen skal bl.a. se på mulighederne for bedre rekruttering, nye organisationsformer og videreuddannelse, men vil ikke se på løn- og ansættelsesforhold.