Hjem > Aktuelt > Nyheder > Før-lederforløb 2021: Måske det kunne være noget for dig?

Før-lederforløb 2021: Måske det kunne være noget for dig?

14. januar 2021
Tilmeldingsfrist den 5. april.

I Ergoterapeutforeningen tilbyder vi igen i 2021 et før-lederforløb for medlemmer, der overvejer at blive ledere.

Overvejer du, om du skal gå ledervejen ? Måske varetager du allerede opgaver, der indebærer koordination, udvikling, undervisning eller lign. Opgaver, der kræver tæt samarbejde med din leder og som kan give dig indsigt i, hvor din arbejdsplads er på vej hen. Hvis du trives godt med det og gerne vil have en formel lederrolle, kunne vores før-lederforløb måske være noget for dig.

Forløbet er primært et afklaringsforløb. Det indledes med et tilbud om en PPA-analyse og en individuel samtale af ca. en times varighed med Etf´s lederkonsulent. Herefter er der to workshops af en dags varighed, hvor vi får besøg af ledere, der fortæller om deres vej til lederjobbet. Vi kigger også nærmere på, hvilken rolle man får, når man bliver leder med personaleansvar, og hvad det betyder i hverdagen.

Det er gratis at deltage, men vi dækker ikke tabt arbejdsfortjeneste eller transportudgifter.

Har du spørgsmål til forløbet, er du velkommen til at kontakte lederkonsulent Karin Rasmussen på mail: kr@etf.dk eller tlf: 53364933.