Hjem > Aktuelt > Nyheder > Finansloven for 2022 er på plads

Finansloven for 2022 er på plads

6. december 2021
Regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne er i dag blevet enige om aftalen for finansloven for 2022. Med aftaleparternes egne ord er det en stram finanslov med plads til velfærd.
Foto: Colourbox

1 mia. til at styrke sundhedsvæsenet hen over vinteren

Allerede i går aftes præsenterede partierne en delaftale, der skal styrke vores sygehusvæsens robusthed hen over vinteren. Helt konkret blev det aftalt at afsætte 1 mia. kroner. Pengene skal bruges til at styrke sygehusvæsenet og til at fastholde sundhedspersonalet, hvor blandt andet flere end 1000 ergoterapeuter er en del af arbejdsstyrken. Det er de fem regioner, der i samarbejde med organisationerne finder ud af præcis, hvordan pengene skal bruges lokalt. Det kan variere fra region til region alt efter behov.

- Vi ved, at vores sundhedsvæsen virkelig er presset. Der mangler medarbejdere indenfor alle faggrupper, og der er pres på aktiviteterne. Det går ud over både personale og patienter, siger Tina Nør Langager og fortsætter:

- Derfor er det rigtig godt, at der bliver afsat midler akut, og at politikerne handler på problemet. Men det er en midlertidig løsning. Det er vigtigt, at der fortsat er et politisk fokus, så vi kan få det personale og de kollegaer, der er behov for. Der er brug for, at der på sigt skabes en bæredygtige hverdag i det sammenhængende sundhedsvæsen – både i regioner og kommuner. Det handler både om rekruttering, fastholdelse, arbejdsmiljø og vilkår, siger hun.

Læs delaftalen om coronavinterpakke til at styrke sygehusvæsenet her.

Styrket velfærd i kommunerne

Herudover vil partierne styrke handicapområdet, PPR og ældreområdet.

På handicapområdet vil partierne bl.a. sikre flere aktive hjælpetimer til borgere med en hjælpeordning ved at indskrænke kommunernes mulighed for udmåling af rådighedstimer. Herudover er det aftalt at styrke retssikkerheden ved at borgere, som får nedsat eller frataget hjælp, bliver varslet min. 14 uger, før kommunens afgørelse træder i kraft. Det er vi glade for. I Etf søger vi bl.a. indflydelse på handicapområdet via retssikkerhedsalliancen.

Herudover har partierne aftalt at kortlægge udfordringer i PPR, så en styrkelse af PPR kan indgå som led i forhandlingerne om 10-årsplanen for psykiatri, hvor vi i Ergoterapeutforeningen også sidder med i Sundhedsstyrelsens følgegruppe og gør vores indflydelse gældende.

På ældreområdet er der afsat midler til flere ansatte og højere faglighed i ældreplejen. Men hvordan pengene rent faktisk skal bruges, skal først drøftes af partierne i foråret 2022. Det vil vi i Etf også følge tæt.

- Det er rigtig positivt, at der kommer flere penge til både ældreområdet, mennesker med handicap, og at man vil styrke PPR. Der er brug for det hele, og vi følger det med interesse. Derfor er der både elementer i finansloven, som gør mig glad og elementer, hvor jeg havde håbet på mere, siger hun og fortsætter.

- Derfor fortsætter vi med at søge indflydelsen på bl.a. handicapområdet, i 10-årsplanen for psykiatri, på ældreområdet og selvfølgelig alt, der handler om ergoterapeuters rammer og vilkår.

Udpluk fra finanslovsaftalen

På handicapområdet vil partierne bl.a. sikre flere aktive hjælpetimer til borgere med en hjælpeordning ved at indskrænke kommunernes mulighed for udmåling af rådighedstimer. Herudover er det aftalt at styrke retssikkerheden ved at borgere, som får nedsat eller frataget hjælp, bliver varslet min. 14 uger før, kommunens afgørelse træder i kraft.

På ældreområdet er der afsat midler til flere ansatte og højere faglighed i ældreplejen. Men hvordan pengene rent faktisk skal bruges, skal først drøftes af partierne i foråret 2022.

Herudover har partierne aftalt at kortlægge udfordringer i PPR, så en styrkelse af PPR kan indgå som led i forhandlingerne om 10-årsplanen for psykiatri.

Værdig ældrepleje

Regeringen og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne er enige om at prioritere en ramme på 125 mio. kr. årligt i perioden 2022- 2025 til at bidrage til en værdig ældrepleje. Rammen bygger oven på det markante løft på 4,6 mia. kr. af kernevelfærden i de seneste års økonomiaftaler med KL samt rammen på 0,5 mia. kr. årligt til højere faglighed og flere ansatte i ældreplejen for at give bedre vilkår for vores ældre, som prioriteret med Aftale om finansloven for 2021.

Aftalepartierne er enige om at drøfte udmøntningen af rammen på baggrund af et oplæg fra regeringen i foråret 2022.

Bedre hjælp og støtte til mennesker med handicap

Regeringen Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne er enige om at prioritere i alt 40 mio. kr. i 2022 og 70 mio. kr. årligt fra 2023 og frem til forbedret offentlig støtte og hjælp for personer med handicap.

Løft af ramme til evaluering af det specialiserede socialområde

Aftalepartierne noterer sig, at regeringen på finanslovforslaget for 2022 har afsat en reserve på 45 mio. kr. årligt i 2022 og frem til opfølgning på evalueringen af det specialiserede socialområde. Regeringen har dertil identificeret yderligere ca. 30 mio. kr. årligt ved intern omprioritering på socialområdet. Aftalepartierne er enige om at afsætte yderligere 25 mio. kr. årligt til opfølgning på evalueringen af det specialiserede socialområde. Aftalepartierne er således enige om, at der prioriteres i alt 100 mio. kr. årligt i 2022 og frem til opfølgning på evalueringen af det specialiserede socialområde.

Udvidelse af varslingsregler

Aftalepartierne er enige om at udvide bestemmelserne om varsling, så nedsættelse eller frakendelse af hjælp vedrørende hjemmetræning af børn, socialpædagogisk støtte, ledsagelse af børn, unge og voksne, beskæftigelses-, aktivitets- og samværstilbud, dækning af merudgifter ved forsørgelse i hjemmet samt merudgifter til voksnes daglig livførelse samt midlertidige og længerevarende botilbud, varsles mindst 14 uger før kommunens afgørelse effektueres.

Samtidig udvides den eksisterende fast track-ordning i Ankestyrelsen, så Ankestyrelsen i udgangspunktet kan nå at færdigbehandle eventuelle klager inden for varslingsperioden. Udvidelsen af varslingsbestemmelserne skal sikre, at der er større tryghed om borgernes indsatser. Den konkrete model vil blive drøftet med aftalepartierne. Der afsættes 15 mio. kr. årligt i 2023 og frem. Flere aktive hjælpetimer, færre rådighedstimer Aftalepartierne er enige om at indskrænke kommunernes mulighed for udmåling af rådighedstimer, så borgere med en hjælpeordning får flere aktive hjælpetimer. Den konkrete model drøftes med aftalepartierne, og udmøntningen aftales med KL.

Der afsættes 15 mio. kr. i 2022 og 30 mio. kr. årligt i 2023 og frem.

Kortlægning af udfordringer i PPR

Aftalepartierne enige er om at afsætte 3,0 mio. kr. i 2022 til kortlægning af mulige udfordringer i PPR, herunder fx fastholdelsesproblemer, områder med lange ventetider og muligheden for bedre videreuddannelsesmuligheder inden for pædagogisk psykologi. Fastholdelsesproblemerne og de lange ventetider kan føre til, at problemer forværres, og at flere indskrives til meget dyrere behandlingsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien. En styrkelse af PPR bør blandt andet indgå i de kommende forhandlinger om en 10 års plan for psykiatrien.

Med satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2019–2022 er der iværksat et udviklingsprojekt om en styrket indsats i PPR i forhold til at tilbyde lettere behandling af høj kvalitet. Som led heri er der igangsat en evaluering, der kan være afsæt for anbefalinger til bedste praksis ift. lettere behandlingstid i PPR i alle landets kommuner. Resultater fra evalueringen skal i videst muligt omfang afspejles i forhandlingerne om nævnte 10-års plan.

Kilde: Finansministeriet

  • LINK: Læs hele aftalen og delaftaler her. Finansloven omhandler meget mere som fx klima og miljø, folkeskolen, fødeområdet, gratis tandpleje til unge og delaftaler.