Hjem > Aktuelt > Nyheder > Etf med i alliance mod social ulighed i sundhed

Etf med i alliance mod social ulighed i sundhed

8. november 2019
Den sociale ulighed i sundhed er gået den forkerte vej i mange år. I dag forventes eksempelvis mænd på 30 år med en grundskoleuddannelse at leve gennemsnitligt 7,6 år kortere end mænd med en lang videregående uddannelse. For kvinder er den tilsvarende forskel på 5,5 år. Det har lang række organisationer sat sig for at forsøge at gøre noget ved i en ny alliance mod social ulighed i sundhed, som Ergoterapeutforeningen har valgt at blive medlem af fra i dag. Med i alliancen er bl.a. Danske Regioner, KL, Lægeforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter og Dansk Sygeplejeråd.
Arkivfoto: Colourbox

- Det er en vigtig dagsorden, som Etf ser sig kaldet til at være en del af. Social ulighed i sundhed er et stort samfundsproblem og har store konsekvenser for de borgere, der ikke har de samme muligheder som andre for at udfolde deres livspotentiale. Der er derfor brug for, at mange aktører på tværs af sektorer tager et ansvar for at mindske uligheden ved at afprøve nye løsninger, siger Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen.

Tidlig forebyggelse

Årsagerne til social ulighed i sundhed er komplekse og hænger sammen med

forskelle i både sociale forhold, uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet og om man bor alene. Derfor er der behov for en bred indsats inden for mange områder.

- Vi ved, at den mest effektfulde forebyggelse er i barnets første leveår. Vi skal derfor tænke forebyggelse ind i alle strukturelle samfundstiltag som kultur, miljø og familiepolitik f.eks. byrum, børnehaver, mor og fars empowerment og familiens hverdagsliv, siger Tina Nør Langager.

Hun peger på, at vi er nødt til at gribe opgaven med at mindske den sociale ulighed i sundhed an på nye måder.

- Når forskningen viser, at vores medborgere med korte uddannelse har svært ved at overskue sammenhænge, kombinere information og arbejde med lange tidshorisonter, er jeg ikke overrasket over, at de har svært ved at navigere i vores samfund og sundhedsvæsen. Det kalder på, at aktiviteter og information gradueres og tilpasses den enkelte. Vi skal også i højere grad inddrage borgerne og finde ud af, hvad der virker. Her kan vi sætte vores ergoterapeutiske viden i spil, siger Tina Nør Langager.