Hjem > Aktuelt > Nyheder > #ERGO15: Så ’Hvordan skaber vi evidensbaseret praksis for ergoterapeuter?’

#ERGO15: Så ’Hvordan skaber vi evidensbaseret praksis for ergoterapeuter?’

11. november 2015
Der er der mange bud på. Professor Jørgen Feldbæk Nielsen mener blandt andet, at ergoterapeuter i langt højere grad skal tænke RCT, mens professor Helle Ploug Hansen mener, at vi bør integrere humanistisk tænkning i arbejdet
ERGO 15
Ivrig paneldebat om evidensbaseret praksis for ergoterapi. Fra venstre: Gunner Gamborg, Anna Paldam Folker, Helle Ploug Hansen og Jørgen Feldbæk Nielsen.Foto: Heidi Lundsgaard

Af Sandra Holmgaard

Konferencens første punkt på dagsordenen handlede om, hvordan der kan skabes evidensbaseret praksis for ergoterapeuter. Første mand på talerstolen var Jørgen Feldbæk Nielsen, professor, overlæge, dr.med. Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Universitetsklinik for neurorehabilitering på Aarhus Universitet.

Oplægget kom med bud på oplagte mangler i det randomiserede kontrollerede forsøg (RCT), men pegede også på vigtigheden af, at den bagvedliggende tænkning integreres i den ergoterapeutiske forskning.

- Det er svært, men det er en nødvendighed, at også jeres kerneområde – aktivitet og deltagelse – favner denne forskningstradition. Der findes i dag et evidenshierarki, hvor randomiserede studier er placeret øverst. Hvis ikke ergoterapeuter begynder at tænke kvalitativ forskning ind i ergoterapien, bliver i heller ikke inviteret med til bords. Meget få ph.d.-studier griber den bold i dag, og det er et problem, hvis ergoterapeuter gerne vil gøre sig gældende inden for sundhedsforskning, sagde Jørgen Feldbæk Nielsen til de godt 500 deltagere på dette års ERGO-konference.

'Tænk humaniora og samfundsvidenskab ind'

Også Helle Ploug Hansen, professor i Humanistisk Rehabiliteringsforskning, uddannelsesleder, ph.d. og mag.scient. i antropologi, fik 15 minutter til at give et bud på, hvordan man kan skabe evidensbaseret praksis for ergoterapeuter.

- Humanistisk forskning kan tilbyde meget mere end kvalitative designstudier, og mit bud er, at discipliner inden for både humaniora og samfundsvidenskab er nødvendige i både videreuddannelse og forskning forestået af ergoterapeuter, sagde hun.

- En af grundstenene i humaniora er at rejse kritiske spørgsmål. Er det eksempelvis hensigtsmæssigt, at forskellige velfærdsteknologiske redskaber optager stuegulvet, så sofagruppen må vige? Eller hvad med de telemedicinske satsninger? Hvilken betydning har det for det menneskes hverdag? Der er ingen videnskabelig analyse, der kan operere uden en menneskeopfattelse og historicitet, der er forbundet og integreret i denne, sagde Helle Ploug Hansen.

Luk hullet til praksis

Sidste oplæg i rækken var Anna Paldam Folker, chefkonsulent, ph.d. management, Health, COWI, der greb fat i aktionsforskning som et middel til evidensskabelse.

- Det er en udfordring at få viden integreret i praksis. Det er sjældent nok, at viden findes i de videnskabelige tidsskrifter, for der kan være rigtig langt til praksis. Der er en række barrierer for evidensbaseret praksis, hvoraf nogle handler om tilgængelighed, forældelse og legitimitet – føler medarbejdernes sig afmonteret deres dømmekraft, når der kommer ny evidens ind ad døren, som de skal arbejde efter? spørger Anna Paldam Folker, og fortsatte:

- Det handler om at sætte viden i spil og få integreret den viden i den hverdag, der er. I projektet LAKS, lavet i samarbejde med Etf og Danske Fysioterapeuter, udvikler ergoterapeuter redskaber og metoder til at reducere social ulighed i sundhed. Der skabes viden, der har grundlag i den virkelighed, terapeuterne oplever i hverdagen.

Oplæggene blev afrundet med en debat, hvor også Etf’s formand Gunner Gamborg deltog.

Skal ikke acceptere hierarki

Jørgen Feldbæk Hansen slog fortsat på vigtigheden af RCT-studier i ergoterapi, men Helle Ploug Hansen sagde nej:

- Ergoterapeuter skal ikke bare anerkende, at der findes et evidenshierarki. Det er jo ikke faldet ned med flaget, og jeg mener, at den kritiske tænkning er afgørende for ergoterapien.

Anna Paldam Folker talte i debatten om kollektiv arbejdsdeling. At hver faggruppe skal finde ud af, hvad de er gode til, og dernæst slå pjalterne sammen i et samarbejde.

Etf-formand Gunner Gamborg slog fast, at det er farligt endnu en gang at strande i en diskussion om, hvilke forskningstraditioner der er de bedste, og at Etf anerkender, at de forskellige retninger kan byde ind med forskellige former for vigtig viden.

Mere fra #ERGO15