Efterår 2025: Nyt fra ETF’s Bevillingsudvalg

Dato: 5. november 2025

Ergoterapeutforeningens Bevillingsudvalg har uddelt midler til ansøgere af foreningens Praksispulje, Forskningsfond, Rejsefond og Studierejsefond.

Praksispulje

Til Praksispuljen var der indkommet fem ansøgninger, som tilsammen ansøgte om et beløb på mere end 532.000 kr. Bevillingsudvalget valgte at bevilge midler til fire projekter og give et afslag. Imellem de to bevillingsudvalgsrunder er der desuden bevilget 10.000 kr. til konsulentbistand til projektbeskrivelse. I alt blev der bevilget 302.304 kr. fra Praksispuljen.

  • Implementering af McGill Ingestive Skills (MISA), Regionshospitalet Hammel Neurocenter
  •  
  • Implementering af aktivitetscentreret ergoterapi i Genoptræning og Rehabilitering, Rødovre kommune
  •  
  • Implementering af den aktvitetscentrerede arbejdsprocesmodel, Occupational Therapy Intervention Process Model (OTIPM) i ergoterapeutisk praksis, Aarhus Universitetshospital
  •  
  • Fra hospital til hverdag – styrket ergoterapeutisk intervention efter stabiliserende rygoperation, Regionshospitalet Silkeborg

Forskningsfond

Til Forskningsfonden var der i alt indkommet syv ansøgninger. Ansøgerne har tilsammen ansøgt om et beløb på mere end 1.700.000 kr.

Bevillingsudvalget valgte at bevilge midler til fem ansøgere og give to afslag. I alt blev der bevilget 530.000 kr. fra Forskningsfonden.

  • Effekt af neuromuskulær elektrisk stimulation på central facialis parese, Regionshospitalet Hammel Neurocenter
  •  
  • A new model for identity and activitycentrered rehabilitation for people with acquired brain injury, Professionshøjskolen Absalon
  •  
  • Feasibility of and activity- and resource oriented intervention in a municipality setting for people with cancer, Ph.D. project, SDU
  •  
  • Assessing Activity of daily living for safe discharge in Acute care: The need for a high-quality Tool, Ph.D. project, Amager og Hvidovre hospital
  •  
  • Anvendelse af teknologi I dansk ergoterapi praksis, Parker Instituttet

Rejsefond for autoriserede ergoterapeuter

Rejsefonden har et beløb på 70.000 kr. til uddeling. Beløbet fordeles mellem de to årlige bevillingsrunder og støtte tildeles efter faste beløbsgrænser.
Bevillingsudvalget modtog i alt 10 ansøgninger fra autoriserede medlemmer til Rejsefonden. Ansøgerne har tilsammen ansøgt om et beløb på mere end 65.000 kr.

Bevillingsudvalget valgte at bevilge 5.000 kr. til hver af de 10 ansøgere i alt 50.000 kr. Alle ansøgere opfyldte betingelserne for bevilling fra ETF’s Rejsefond til deltagelse i WFOT-konference i Bangkok i 2026.

Studierejsefond for studerende på professionsuddannelsen i ergoterapi

Studierejsefonden har et beløb på 30.000 kr. til ergoterapeutstuderende, som fordeles mellem de to årlige bevillingsrunder.

Der var indkommet i alt 10 ansøgninger fra studerende til Studierejsefonden. Ansøgerne har tilsammen ansøgt om et beløb på mere end 133.000 kr. I alt blev der bevilget midler til fem ansøgere. Fem ansøgere fik afslag.

Ansøgere til Studierejsefonden søger om støttemidler til praktikophold. I alt blev der uddelt godt 15.000 kr. fra Studierejsefonden.

Søg støtte

Næste ansøgningsrunde til ETF’s Praksispulje, Forskningsfond, Rejsefond og Studierejsefond er: 15. februar 2026.

 

Praksispuljen og Forskningsfonden har årligt mere end 1.4. mio. kr. til uddeling. Pengene kommer fra de aktive, fuldt betalende medlemmer, som årligt indbetaler 184 kr. til puljerne, som en del af medlemskontingentet.

 

Der er løbende mulighed for at ansøge Sparringspuljen under ETF’s Praksispulje om midler til konsulentbistand således at en projektidé kan omsættes og projekterne hurtigt muligt kan komme i gang.

Du kan skrive til Chefkonsulent i ETF Ulla Garbøl på [email protected] hvis du gerne vil i gang med et projekt.

Bevillingsudvalget består af syv medlemmer af Ergoterapeutforeningen med ETF’s næstformand som formand for Bevillingsudvalget.