Den Kommunale Kompetencefond åbner igen den 1. september 2026. Hvis du overvejer efter- eller videreuddannelse, er det vigtigt at være klar fra første minut.
Puljerne bliver ofte tømt meget hurtigt, nogle gange allerede efter 10-15 minutter. Derfor anbefaler vi, at du forbereder din ansøgning på forhånd, så den er klar til upload, så snart fonden åbner.
Hvem kan søge?
Som medlem af Ergoterapeutforeningen er du omfattet af Akademikernes aftale på det kommunale område og kan derfor søge støtte gennem Kompetencefonden.
Du kan søge:
- Op til 50.000 kr. til masteruddannelse
- Op til 30.000 kr. til anden videreuddannelse
Vigtigt at vide før du søger
- Kurset eller uddannelsen må ikke starte før puljen åbner
- På det kommunale område skal arbejdsgiver finansiere 20 % af uddannelsen
- Du må ikke selv betale en egenandel
- På det regionale område gælder kravet om arbejdsgiverfinansiering ikke
Sådan forbereder du ansøgningen
Vi anbefaler, at du:
- Udfylder ansøgningen på forhånd
- Gemmer den klar på skrivebordet til upload
- Vælger “elektronisk ansøgning”
Underskrifter fra dig selv, din leder og TR skal først indhentes efter ansøgningen, er sendt. Systemet sender automatisk ansøgningen videre til underskrift hos de relevante parter.
Hvis der ikke er en tillidsrepræsentant på din arbejdsplads, kan Ulla Garbøl fra Ergoterapeutforeningen underskrive. Mail: [email protected]
Har du spørgsmål?
Kontakt gerne ETF, hvis du er i tvivl om proceduren eller dine muligheder for at søge.
Læs mere her:
Den regionale Kompetencefond har endnu ikke har offentliggjort nye åbninger.