Hjem > Aktuelt > Nyheder > Demens Topmøde 2021 i Aarhus

Demens Topmøde 2021 i Aarhus

19. juli 2021
Tag din kollega eller leder under armen og kom til Demens Topmøde 2021 den 14. september i Aarhus. Her får I syv timer med innovation, debat, inspiration og netværk til arbejdet med jeres demensvision.
Foto: Colourbox

Hvad er næste skridt mod et mere demensvenligt Danmark i jeres kommune? Hvordan lykkes I med jeres demensindsats? Og hvordan opnår I politisk opbakning?

Det og meget andet har I som kommune mulighed for at diskutere på Demens Topmøde 2021, der foregår på Århus Rådhus tirsdag den 14. september kl. 10–16.30.

Det er muligt at deltage 8 personer fra samme kommune. Der opfordres til en bred deltagelse af frontpersonale, fagpersoner, ledere, udvalgsformænd og lokalpolitikere.

Det er gratis at deltage.

Fremfærd Sundhed og Ældre indgår i afholdelsen af Demens Topmøde 2021 i samarbejde med Demensalliancen (som Ergoterapeutforeningen er en del af) og Aarhus Kommune.

Topmødet vil bl.a. byde på paneldebat med nationale og lokale politikere, tale af social- og ældreministeren, Astrid Krag, uddeling af priser og mulighed for vidensdeling på tværs af kommuner.

  • Se invitation og link til tilmelding her

Efter tilmeldingsfristen den 16. august bliver deltagerblanketten sendt ud til jeres kontaktperson. Hvis I har spørgsmål, kan I rette henvendelse til Demensalliancens sekretariat på info@demensalliancen.dk