Hjem > Aktuelt > Nyheder > CORONA-VIRUS: Ergoterapeutforeningen aflyser eller udskyder arrangementer

CORONA-VIRUS: Ergoterapeutforeningen aflyser eller udskyder arrangementer

9. marts 2020
Målet for den nationale sundhedsberedskabsindsats er at inddæmme, forsinke, forhale og formilde den Corona-pandemi, som Sundhedsstyrelsen forventer vil ramme Danmark også. Som organisation for sundhedsfaglige medarbejdere er Etf en del af den indsats. Derfor aflyser eller udskyder Etf nu alle medlemsarrangementer i hele marts og frem til 15. april.

Her finder du mere information om, hvordan du holder dig opdateret om aflysninger mm.

Hvilke arrangementer påvirkes

Hvis du er tilmeldt et arrangement, der aflyses – eller udskydes - får du direkte besked herom.

Du kan holde dig opdateret om aflysninger af arrangementer på arrangementskalenderen her

Kalenderen vil løbende blive opdateret efterhånden, som det bliver nødvendigt at aflyse eller udskyde arrangementer.

Etf arbejder på at finde en virtuel løsning i forhold til at afholde valgmøder i forbindelse med forårets politiske valg af ny næstformand og regionsformand i Midt-Nord. Alle valgmøder vil blive afholdt på samme måde. Hold øje med etf.dk for nyt om den kommende tids valgmøder.

Sådan holder du dig opdateret

Etf vil løbende holde dig opdateret omkring eventuelle nye aflysninger. Hvis du er tilmeldt et arrangement, der aflyses – eller udskydes - får du direkte besked herom. Det samme gælder for alle formand for selskaber og netværk.

etf.dk opdateres løbende om nye retningslinjer eller tiltag i forhold til de arrangementer, der aflyses eller udskydes. Du finder arrangementskalenderen her
Etf samler alle nyheder og informationer, som vi bringer om tiltag i forhold til Corona på etf.dk/corona

Hold dig opdateret om Corona-virus på Sundhedsstyrelsens hjemmeside sst.dk og på coronasmitte.dk

Tjek dine medlemsdata

Det er vigtigt, at vi har din rigtige mailadresse, så du kan modtage information og sidste nyt omkring, hvordan Corona-virus påvirker arrangementer og arbejdsmæssige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at tilføje eller rette din mailadresse på mit.etf.dk

Har du spørgsmål

Hvis aflysningerne giver anledning til spørgsmål, kan du kontakte Etf på etf@etf.dk eller på 88 82 62 70. Vi bestræber os på at svare dig hurtigst muligt.

Nyheder