Næstformand i ETF, Margrethe Boel, er genvalgt ved fredsvalg.

Opstillingsfristen til valget som næstformand udløb i dag den 1. marts kl. 12:00. Ingen mod-kandidater havde meldt deres kandidatur, og derfor står det klart, at Margrethe Boel kan fortsætte sit politiske virke på posten som næstformand.

- Jeg er meget taknemmelig for genvalget, siger Margrethe Boel til nyheden om, at hun er genvalgt som næstformand i ETF. Hun er da også helt klar til at tage en tørn til.

- Jeg sætter stor pris på tilliden til mig og vil fortsat gøre alt, hvad der står i min magt for at løfte opgaven så mit arbejde kommer medlemmerne til gavn. Jeg glæder mig til at fortsætte samarbejdet med Tina (Tina Nør Langager, formand, red.), resten af ETF og medlemmerne om det vigtige arbejde med at sikre ergoterapeuter de bedst mulige vilkår og udbrede kendskabet til vores fantastiske fag – også så vi kan motivere endnu flere unge til at uddanne sig indenfor vores fantastiske fag.

Margrethe Boels valgperiode løber frem til 2027, og hun ser frem til at endnu en valgperiode med ETF’s mange indsatser.

- Jeg ser frem til forsat at skubbe på politiske dagsordener, skabe resultater og arbejde med de indsatser, vi har i ETF - og ikke mindst varetage medlemmernes interesser og skabe værdi for dem, siger Margrethe Boel i forbindelse med genvalget.

Du kan læse Margrethe Boels opstillingsgrundlag her
Læs også nyheden VALG 2024: Fredsvalg og kampvalg i Hovedbestyrelsen her

VALG 2024: Politiske valg i ETF