Region Syddanmark
TR-grunduddannelsen - Hvordan TR bistår medlemmer
TR-grunduddannelsen er for dig, der er nyvalgt TR, fungerende TR eller TR-suppleant for flere faggrupper, hvis TR er fra en anden faggruppe.
Fra
12. oktober 2027 • kl. 10:00
Til
14. oktober 2027 • kl. 15:00
Lokation
HUSET
Hindsgavl Allé 2
5500 Middelfart
Arrangementstype
TR
Tilmeldingsfrist
31. august 2027
Om arrangementet
TR-grunduddannelsen består af 3 kurser.
Den første del er det virtuelle introkursus del 1 og 2, de 2 næste kurser kan du tage i valgfri rækkefølge.
- Hvordan TR bistår medlemmer, 3 dages kursus
- Grundlæggende Forhandlingskursus for TR, 3 dages kursus
Du skal have gennemført del 1 og 2 af det virtuelle introkursus for at kunne deltage på dette kursus.
På dette kursus arbejder du med, hvordan du som TR kan bistå medlemmer i vanskelige situationer og bidrage til et stærkt kollegafællesskab på arbejdspladsen.
Træning af færdigheder
Kurset er tilrettelagt som tre dages undervisning. Du arbejder med, hvordan du som TR går i dialog med medlemmerne, engagerer dit valggrundlag og kommunikerer med ledelsen. Du træner rollen som bisidder og får viden om, hvordan du kan bidrage til forandringsprocesser på arbejdspladsen.
Læringsformål
Du lærer at støtte og vejlede medlemmer i konkrete og svære situationer, så du kan bidrage til, at sager håndteres professionelt, trygt og med blik for medlemmets perspektiv.
Du udvikler dine færdigheder i tydelig kommunikation og konstruktiv håndtering af uenigheder i dialogen med både medlemmer og ledelse.
Du bliver i stand til at bringe medlemmernes perspektiver ind i dialogen med ledelsen og understøtte løsninger, der tager afsæt i både den konkrete sag og arbejdspladsens rammer.
Indhold
- Kommunikationstræning
- Viden om gældende regler for sygefraværssamtaler, tjenstlige samtaler og samtaler ved afskedigelse
- Træning i rollen som bisidder
- Viden om, hvordan du skal agere i MED- og samarbejdssystemet ved forandringsprocesser
- Viden om, hvordan du kan engagere og involvere dit valggrundlag
Kurset består af oplæg, fælles refleksioner og træningssessioner i mindre grupper.
Forberedelse
Der er let forberedelse før deltagelse på kurset. Du får besked om forberedelsen sammen med programmet og de praktiske oplysninger ca. 3-4 uger før kurset.
Målgruppe
- TR
- Fungerende TR
- TR-suppleanter for flere faggrupper, hvis TR er fra en anden faggruppe
Forudsætninger for at deltage
Kurset er for dig, der er tillidsvalgt og ikke tidligere har deltaget i ETF’s TR-grunduddannelse. Du skal have gennemført begge dele af den virtuelle introduktion forud for din deltagelse.
Varighed
Kurset afholdes den 12.-14. oktober 2027 og starter på 1. dagen kl. 10.00.
Der er fuld forplejning på kurset og der er bestilt overnatning i enkelt værelse til dig.
Der er er middag og mulighed for socialt samvær med de andre kursister om aftenen på første og anden kursusdag.
Udgifter i forbindelse med kurset
Kurset er gratis.
ETF dækker dine udgifter til transport i forbindelse med kurset svarende til billigst mulige transport, jævnfør ETF’s regler om transportrefusion
Fravær fra din arbejdsplads og mulighed for lønrefusion
Inden du tilmelder dig, skal du afklare, om det er muligt at undvære dig på arbejdspladsen i hele kursets længde. Dette gør du ved at gå i dialog med din nærmeste leder.
Er du ansat på det kommunale område, undtagen Københavns Kommune, eller på det regionale område, kan din arbejdsgiver søge refusion for dine lønudgifter efter MED-rammeaftalen. Det er arbejdsgiveren, der skal søge refusion.
Er du ansat i staten kan din arbejdsgiver ikke søge om refusion for dine lønudgifter.
Tilmeldingsfrist
Den 31. august 2027.
Deltagerantal
24 deltagere.
Min. 15 deltagere for at gennemføre kurset.
Pladserne på kurset bliver tildelt efter først-til-mølle-princippet.
Undervisere og kursusleder
Konsulenter fra Afd. Forhandling & Løn og Profession & Politik i ETF.
Kontaktpersoner
Har du spørgsmål vedrørende din tilmelding, skal du kontakte kursussekretær Lone Petersen på [email protected] eller tlf. 53 36 49 36.
Har du spørgsmål til kursets indhold, skal du kontakte specialkonsulent Janne Molin på [email protected] eller tlf. 53 36 49 17.
Dine data
Du kan læse mere her, om hvordan vi i Ergoterapeutforeningen behandler dine personlige oplysninger.