Region Syddanmark
Neurouddannelsen 2027
Neurouddannelsen er et tværfagligt, praksisnært uddannelsesforløb for dig, der er optaget af hvordan vi bruger viden om hjerne og kognition i det rehabiliterende arbejde med borgere ramt af bl.a. erhvervet hjerneskade og/eller andre neurologiske sygdomme som fx demens sygdommene.
Fra
20. januar 2027 • kl. 09:00
Til
24. november 2027 • kl. 15:30
Lokation
HjernePraxis
Rugårdsvej 103C
5000 Odense C
Arrangementstype
Øvrige arrangementer og møder
Tilmeldingsfrist
6. januar 2027
Om arrangementet
Praktiske oplysninger
Startdato
20. januar 2027 kl. 9.00 – 15.30 alle dage.
9 moduler á 2 dage + 6 træningsdage i løbet af 2027.
Pris
29.800 kr. + moms. Prisen inkluderer forplejning, materialer og uddannelsesbevis.
Tilmeldingsfrist
6. januar 2027.
Deltagerantal
Max. 18.
Udbyder
HjernePraxis I/S.
Tilmelding
OBS OBS - Du kan tilmelde dig her.
Om Neurouddannelsen
Her starter dit uddannelsesforløb med hjernen som omdrejningspunkt. Du lærer om hjernens funktionelle anatomi og fysiologi, om de kognitive funktioner, dysfunktioner og syndromer. Du får altså helt styr på strukturer, neuroner, lapper og knyttet ord og begreber på, så hjerneskanningssvar bliver lettere at læse, og så sammenhængen mellem hjernepåvirkning og følgevirkninger bliver lettere at forstå. Med dette afsæt dykker vi undervejs på forløbet ned i specifikke områder som bl.a. syn, hukommelse, eksekutive funktioner og en hel masse andet, som kan kvalificere vores tilgang og rehabiliterende indsatser hos borgeren.
Du bliver altså klogere på hjernen, kognition og neuropædagogik, og på, hvordan neurologiske udfordringer påvirker menneskers muligheder for at deltage, lære og udvikle sig.
Vi kobler teorien tæt til praksis, så du ikke bare får mere viden, men bliver bedre til at omsætte den til handling.
Du får blandt andet:
- En stærkere forståelse af hjernen og de kognitive funktioner
- Konkrete redskaber til din ergoterapeutiske praksis
- Et skarpere blik for, hvorfor mennesker reagerer og fungerer, som de gør
- Inspiration til at tilrettelægge indsatser og rehabilitering med hjernen for øje
Du kan læse mere her.
Undervisere på kurset
Udover HjernePraxis’ faste undervisere vil du møde en række andre eksperter indenfor neuro-området.
Hvem er vi?
HjernePraxis I/S drives af pædagog Lisbeth Winkel Madsen og fysioterapeut Brian Nielsen-Schnoor. De har begge mere end 20 års erfaring med dels at behandle, rådgive, koordinere og planlægge rehabiliteringsforløb til borgere med erhvervet hjerneskade, dels at undervise og supervisere fagprofessionelle, der arbejder med borgere med erhvervet hjerneskade og/eller kognitive udfordringer.
Kontaktperson
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Winkel Madsen på [email protected] eller tlf.: 4940 4334.