Online
Webinar: ETF’s nye hjemmeside for undersøgelsesredskaber
Fra
22. september 2026 • kl. 15:00
Til
22. september 2026 • kl. 16:00
Lokation
Webinar
Arrangementstype
Øvrige arrangementer og møder
Tilmeldingsfrist
18. september 2026
Om arrangementet
Måske har du opdaget at siden med ”undersøgelsesredskaber” på etf.dk er forandret 😊
Det er den, fordi medlemmer af Ergoterapeutforeningens Videnskabelige råd i 2025 igangsatte et større arbejde med at få kvalitetssikret indholdet. Formålet er at få en samlet og tilgængelig oversigt over monofaglige- og tværfaglige undersøgelsesredskaber, der kan anvendes af ergoterapeuter i klinisk arbejde, til kvalitetsudvikling og i forskning og samlet set bidrage til at forbedre ergoterapeuters praksis. Vurderingerne har særligt fokus på redskabernes relevans for ergoterapeutiske kerneområder som aktivitet, deltagelse og hverdagsliv – samt deres anvendelighed i tværfaglige sammenhænge.
Der er blevet sorteret, gennemgået og ikke mindst indsat ny opdateret viden om redskaberne. Desuden er der nu en skabelon, som skal udfyldes, når man ønsker, at et redskab skal figurere på etf.dk. Denne skabelon indeholder blandt andet en kort gennemgang af redskabets validitet og der henvises til relevant litteratur.
Hele processen er nu så langt fremme, at du kan høre om det på webinaret.
I forbindelse med Videnskabelig Råds arbejde blev der også lavet en undersøgelse blandt de Ergoterapi Faglige Selskabers viden, brug og erfaringer indenfor redskaber, hvilket du også kan høre om på webinaret.
Hvad kan du forvente på webinaret:
På webinaret giver forskerne Jeanette Reffstrup Christensen og Jesper Just Fabricius, som begge sidder i Ergoterapeutforeningens Videnskabelige Råd, en introduktion til de opmærksomheder du som ergoterapeut bør have, når du skal i gang med et redskab. Desuden vil resultater fra undersøgelsen blandt de Ergoterapi Faglige Selskaber om deres brug af redskaber blive præsenteret.
Du kan med fordel have orienteret dig på siden med undersøgelsesredskaber på etf.dk inden webinaret:
Find de rette ergoterapifaglige undersøgelsesredskaber | ETF ( bemærk at du skal være logget ind for at kunne få fuld adgang under redskaberne)
Om Jeanette Reffstrup Christensen: Forskningsleder for Gruppen LIV-LIVskvalitet, Forebyggelses og Sundhedsadfærd, Ph.d, professor (assoc.), Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet; samt Institut for Sundhedstjeneste forskning, Syddansk Universitet
Om Jesper Just Fabricius: Forskningsansvarlig ergoterapeut, Ph.d., Lektor, Leder af forskningsgruppen reACT, Regionshospitalet Hammel Neurocenter ▪ Region Midtjylland & Institut for Klinisk Medicin ▪ Aarhus Universitet
Oplægsholder
Jeanette Reffstrup Christensen: Forskningsleder for Gruppen LIV-LIVskvalitet, Forebyggelses og Sundhedsadfærd, Ph.d, professor (assoc.), Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet; samt Institut for Sundhedstjeneste forskning, Syddansk Universitet
Jesper Just Fabricius: Forskningsansvarlig ergoterapeut, Ph.d., Lektor, Leder af forskningsgruppen reACT, Regionshospitalet Hammel Neurocenter ▪ Region Midtjylland & Institut for Klinisk Medicin ▪ Aarhus Universitet
Pris
Gratis.
Du vil efter tilmeldingsfristen få tilsendt link til webinaret.
Tilmeldingsfrist
18. september 2026.
Kontaktpersoner
Har du spørgsmål til selve arrangementet kontakt chefkonsulent Ulla Garbøl, [email protected] eller på 53364925
Har du spørgsmål til din tilmelding, skal du kontakte Jean Skovager Sveigaard, [email protected].
Du kan læse mere her om, hvordan vi i Ergoterapeutforeningen behandler dine personlige oplysninger