Region Syddanmark
AC-workshop for ledere, Styrk din ledertrivsel - Kolding
En workshop om at holde balancen og finde mening, energi og handlekraft til lederrollen. Om konkrete og praksisnære greb, der styrker din trivsel, så du sammen med teamet kan skabe gode resultater.
Fra
29. september 2026 • kl. 13:00
Til
29. september 2026 • kl. 16:00
Lokation
Sundhedscenter Kolding
Sygehusvej 6
6000 Kolding
Arrangementstype
Kurser
Tilmeldingsfrist
8. september 2026
Om arrangementet
Om workshoppen
Kom med til en spændende workshop, hvor vi sætter fokus på hvordan du som leder passer på dig selv og teamet, mens du skaber trivsel og finder energi i lederrollen.
Du lærer om konkrete og praksisnære greb, der styrker din trivsel, så du sammen med teamet kan skabe gode resultater, både nu og på lang sigt.
Oplægsholder Anette Riis, der er akkrediteret seniorcoach, tager os igennem eftermiddagens program med fokus på disse punkter:
Velkomst og rammesætning
- Hvorfor ledertrivsel er et strategisk og ikke bare et personligt emne
- Data fra seneste Ledertrivsel-analyse: hvor står vi som ledere i dag?
Ledertrivsel i praksis
- Hvad begejstrer og belaster ledere?
- Krydspres i ledelse – fra flere niveauer
- Øvelse
Værktøj til den enkelte og teamet
- Introduktion til refleksionsværktøj –til teamet og til den enkelte
- Makker-sparring
Balance mellem krav og ressourcer
- Kort input: Analysens fund – det største belastningspunkt
- Gruppedialog
- Fælles opsamling på konkrete erfaringer
Støtte, netværk og psykologisk tryghed
- Hvad viser analysen om sparring, støtte og netværk som drivere for trivsel?
- Gruppedialog
Fra indsigt til handling
- Se forskellen - hver deltager laver en Trivselsaftale
- Gruppedialog
Afrunding og take aways.
Underviser
Anette Riis har arbejdet med kommunikation, HR og ledelsesrådgivning i mere end 20 år og har de seneste år haft særligt fokus på ledertrivsel i praksisnære organisationer.
Hun driver sit eget coachingfirma, ABCC (Alpha Business Coaching & Communication), hvor hun arbejder med ledere på alle niveauer.
Anettes har et klart fokus på bæredygtig ledelse, hvor trivsel, ansvar og resultater hænger sammen i en travl hverdag.
Målgruppe
Ledere fra AC-organisationer, der er medlem af deres respektive fagforening.
Ergoterapeuter skal tilmelde sig her på siden.
Deltagere fra andre faggrupper skal tilmelde sig hos egen organisation.
Pris
Gratis.
Da afholdelsen sker i samarbejde mellem en række organisationer, er det nødvendigt, at vi oplyser dit navn og arbejdssted til den arrangerende organisation. Dermed udveksler vi også oplysning om dit fagforeningsmedlemsskab. Ved din tilmelding giver du tilladelse til, at vi kan udveksle disse oplysninger. Oplysningerne udveksles udelukkende med den arrangerende organisation og slettes af denne efter afholdelsen. Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage ved at afmelde dig.
Der vil blive taget billeder/filmet under arrangementet. Medmindre andet er tilkendegivet, vil din tilmelding blive betragtet som samtykke til at en række organisationer kan bruge billederne/optagelserne af deltagere på sociale medier hjemmesider og skriftligt materiale.
Forplejning
Kaffe/the og vand med frugt og kage.
Parkering
Parkeringsregler fremsendes en uge før afholdelsen.
Antal deltagere
Vi forudsætter 15 deltagere for at gennemføre mødet.
Tilmeldingsfrist
8. september 2026 efter først til mølle-princippet.
Det samme arrangement afholdes i København den 23. september 2026 kl. 13.00–16.00, og du er meget velkommen til at tilmelde dig her.
Arrangører
Workshoppen er en del af rækken af arrangementer under titlen 'Inspiration og værktøjer til dig, som er leder'.
Workshoppen er arrangeret af Ansatte Tandlægers Organisation, Dansk Journalistforbund, Den Danske Dyrlægeforening, Danske Fysioterapeuter, Dansk Psykolog Forening, DM, Ergoterapeutforeningen, Forbundet Arkitekter og Designere, Jordemoderforeningen samt Konstruktørforeningen.
Kontaktpersoner
Har du spørgsmål til selve arrangementet kontakt Tina Solveig Koch, [email protected].
Har du spørgsmål til din tilmelding, skal du kontakte Anette Meulengracht-Jensen, [email protected].
Du kan læse mere her, om hvordan vi i Ergoterapeutforeningen behandler dine personlige oplysninger