Region Syddanmark
Netværksdøgn i Klub for PrivatPraktiserende Ergoterapeuter og Generalforsamling
Det årlige energiboost og virksomheds-servicetjek. Uanset om du overvejer, er nystartet eller garvet får du ny indsigt, handlekraft og partnerskaber med hjem.
Fra
2. oktober 2026 • kl. 00:00
Til
3. oktober 2026 • kl. 02:00
Lokation
HUSET
Hindsgavl Allé 2
5500 Middelfart
Arrangementstype
Faglige selskaber og klubber
Tilmeldingsfrist
23. august 2026
Om arrangementet
Vi ønsker at udfordre omverdenens forståelse af ergoterapeuter. Og ja, vores egen forståelse; - den flytter sig hele tiden.
Vi har igennem de sidste år mærket den kraft og viden der er iblandt os, når vi mødes på netværksdøgnene.
Den kraft styrkes af
- Indsigtsgivende, dybt inspirerende oplæg fra engagerede, selvstændige ergoterapeuter. - en ekstern facilitator, som er knaldhamrende skarp på at facilitere øvelser, der er identitetsskabende som selvstændig ergoterapeut.
Giv desuden din stemme betydning ved årets generalforsamling, som vi indleder netværksdøgnet med. Vi ved alle, hvor vigtigt det er med sammenhængskraft, for at der bliver skabt vækstrum for flere privatpraktiserende ergoterapeuter. Ergoterapeutforeningen er repræsenteret ved Generalforsamlingen.
Netværksdøgnet er dit årlige servicetjek og energiboost:
Hvordan er tilstanden i din virksomhed og hvad er dit næste, bedste skridt?
- Her får du vidner på, og eminent, konkret støtte til den bevægelse du har gang i som (kommende, ny eller garvet) virksomhedsejer.
- Her etableres kontakt – du er ikke alene.
- Her udvikles rodnet, som gør det nemmere at stå fast, også når du ruskes.
Hvor står du nu som privatpraktiserende – og hvor står vi som privatpraktiserende ergoterapeuter? Vores felt forandrer sig hele tiden. Sammen står vi stærkest. Vi skal finde vej på trods, for vi har ikke et system, som bakker op om ergoterapeuter.
Vi kan vente længe på at systemet forandrer sig, men vi kan skabe forandringen hver for sig og sammen.
Citater fra tidligere netværksdøgn:
”Tusind tak for - igen - at lave et fantastisk netværksdøgn. Jeg er meget taknemmelig for at være en del af dette fællesskab, hvor der er et helt særlig samvær, professionalisme, tillid, åbenhed og masser af vitaminer.”
”At lande i netværket gav mig følelsen af at være kommet hjem. TAK – bare TAK”
"En vidunderlig energi, en smittende virkelyst og en varm og omsorgsfuld rummelighed præger såvel bestyrelse som netværksdøgn.”
"En god blanding af oplæg, gode refleksioner, snakke og relevante øvelser.”
På dette års netværksdøgn griber vi fat i det, vi her og nu har mest indflydelse på.
Hvordan bliver du din egen agent?
Hvordan kan du udvide mulighederne for salg?
Hvordan gør du dig selv/ din ydelse vigtig?
Måske ved en større bevidsthed om, hvad der skaber din (virksomheds) identitet? Måske igennem partnerskaber, du ikke havde set komme. For vi kan ikke klare det hele alene.
Vores facilator, Peter Matzen, sørger for, at vi kommer til at mødes på kryds og tværs. Vi arbejder med dilemmaerne gennem snak, egen refleksion, tegning og samspil. Det bliver nyt, indsigtsgivende, relations skabende og danner basis for handlekraft.
Når netværksdøgnet slutter, har du
- fået nye perspektiver på din virksomhed
- hovedet fuld af idéer om og konkret tegning på, hvordan du også kan drive din virksomhed.
- øje på noget, du er superstolt af ved at være selvstændig ergoterapeut
- hjulpet en kon-kollega med både viden, idéer og kærlig lytning
Døgnet udvikles og planlægges af Peter Matzen som ekstern facilitator i tæt samarbejde med bestyrelsen (og jer medlemmer, for vi videreudvikler ud fra jeres feedback og erfaringer i forbindelse med tidligere netværksdøgn;-).
Ved at udvikle PrivatPraktiserende Ergoterapeuter udvikler vi også ergoterapien.
Vi har igennem årene set mange nye værdifulde ydelser vokse frem iblandt jer selvstændige. Der er så meget viden til stede i KPPE. Kom og bliv inspireret og inspirér selv andre. Hvordan bliver det tydeligt, hvad vi kan som selvstændige ergoterapeuter?
APPETITVÆKKERE
Vi har afsat ekstra tid omkring generalforsamling, så der vil være plads til en lille forfriskning, hvil eller gåtur før netværksdøgnet starter op kl. 15.00.
Fredag aften gentager vi succesen med Marie og Monopolet.
Program og deltagerliste med adresser uploades på MitETF. Vi anbefaler. at I giver jer tid til at beskrive jeres eget arbejdsområde, når I tilmelder jer og nærlæse deltagerlisten, som en appetitvækker til døgnet. På den måde får I en første fornemmelse af, hvem det kan give mening for jer at tale med.
Vi inviterer jer også til at organisere samkørsel. Vi har erfaret, hvor givende det er som en del af både opvarmning og afrunding af netværksdøgnet.
Fritidsaktiviteter i netværksdøgnet: Gåture, løb mmm. i de naturskønne omgivelser. Medbring badetøj hvis dit sansemønster er til en frisk dukkert i smukke Lillebælt lørdag morgen inden morgenmaden.
Oplægsholder
Peter Matzen er vores facilitator i indeværende 3 års periode. Han har mange års erfaring med at styrke fagprofessionelles handlekraft og retning.
Peter byder ind med det, vi som privatpraktiserende ergoterapeuter nu har brug for; at etablere handlemod og kraft igennem vores stærke faglighed og evne til at netværke på kryds og tværs.
I kan læse nærmere om ham på www.handlemod.dk.
Citater fra netværksdøgnet:
"Peter var (også) en fantastisk facilitator, der hurtigt skabte tillid og tryghed”.
"Jeg synes Peter er sej, det var tydeligt at han mærkede hvad der var brug for og var i stand til at ændre i programmet. Han underviste på en ydmyg måde som tiltalte mig”.
Hvem kan deltage?
Forudsætninger for at deltage
Medlem af Klub for Privat Praktiserende Ergoterapeuter (efter først-til-mølle-princip).
KPPE er et landsdækkende netværk af erhvervsdrivende ergoterapeuter, som består af ergoterapeuter, der har eller ønsker at få egen virksomhed.
Medlemskabet koster kr. 300 og du kan tilmelde dig på www.etf.dk/ergoterapi-og-politik/faglige-fora/klub-privatpraktiserende/medlemskab.
Pris
Priser pr. medlem (inklusive moms):
Kr. 2.195 i enkeltværelse (prisen inkl. overnatning og forplejning).
Kr. 2.095 i dobbeltværelse (prisen inkl. overnatning og forplejning).
Medlemmer med studierabat kr. 1.795 (prisen inkl. overnatning og forplejning).
Dette er en virksomhedsudgift, så du kan trække det fra i din virksomheds regnskab.
Tilmeldingen er bindende og deltagergebyr til temadagen refunderes ikke efter tilmeldingsfristens udløb.
I tilfælde af aflysning fra ETF's side refunderes udelukkende deltagergebyr.
Forplejning
Der vil være kaffe/drikkelse ved ankomst.
Kl. 12 vil der være en halv times frokost – sandwich i lobbyen.
Tilmeldingsfrist
23. august 2026.
Kontaktperson vedrørende indhold
Skriv endelig også til os, hvis du har noget i gang, som du gerne vil fortælle nærmere om til næstformand Anette Jackson på mail [email protected] eller tlf. 20462277 eller bestyrelsesmedlem Marie Merrild på mail [email protected] eller tlf. 25367221.
Spørgsmål vedrørende tilmelding skal ske til Anette Meulengracht-Jensen, [email protected].
Du kan læse mere her, om hvordan vi i Ergoterapeutforeningen behandler dine personlige oplysninger.