Region Østdanmark
Sensory Profile kursus 4 dage - Roskilde
OBS OBS - Tilmelding sker på www.videnomsanser.dk/Tilmelding
Fra
17. november 2026 • kl. 08:30
Til
19. november 2026 • kl. 15:30
Lokation
Scandic Roskilde Park
Ved Ringen 2
4000 Roskilde
Arrangementstype
Øvrige arrangementer og møder
Tilmeldingsfrist
16. september 2026
Om arrangementet
Sensory Profile er et ergoterapeutisk standardiseret og normvalideret undersøgelsesredskab, til undersøgelse af sensorisk bearbejdning i sammenhæng med adfærd for selvregulering, kontekst og hverdagsaktiviteter. Redskabet undersøger gennem spørgeskemaer, den del af sanseintegration og sansebearbejdning der kaldes modulation af sansestimuli.
Sensory Profile er udviklet af ergoterapeut Winnie Dunn, Ph.D, OTR, FAOTA.
AASP i samarbejde med ergoterapeut Catana Brown, Ph.D, OTR, FAOTA
Resultatet af en profil viser som udgangspunkt hverken gode eller udfordrende profiler, det skal ses i sammenhæng med flere faktorer i personens liv samt formålet med at lave undersøgelsen.
Sensory Profile kan indgå som en del af en undersøgelse af hvordan sensorisk modulation og selvregulering påvirker et menneskes hverdagsaktiviteter og trivsel. Den viden kan alle kan alle have gavn af, men Sensory Profile kan ikke stå alene i forhold til udredning af sanseintegration og sansebearbejdning, det kræver mere udredning af en specialist på området.
Kurset har primært fokus på unge, voksne og ældre borgere.
Adolescent/Adult Sensory Profile, AASP (11 år og op) besvares som selvvurderingsspørgeskema. Sensory Profile 2, SP 2 (0 – 15 år) besvares af omsorgspersoner på grundlag af observation og kendskab til borger. For borgere med lavere udviklingsalder eller funktionsniveau end deres kronologiske alder, kan SP 2 være relevant.
Det er i kursusforløbet mulighed for at arbejde casebaseret med AASP, SP2 samt Sanse Integration Opgørelse – Revideret (Sensory integration Inventory – Revised, SIIR).
Kurset kan rumme forskellige målgrupper ex.: psykiatriske diagnoser, angst, spiseforstyrrelser, traumer, stress og udbrændthed, neurodivergens: Autisme ASF, ADHD. Hjerneskade, demens, udviklingshæmning, fysiske sygdomme, arbejdsevnevurdering og arbejdsmiljø.
For at kunne deltage på kurset, forudsættes det at man har adgang til at kunne købe redskabet hos Pearson.
Modul 1:
Én online undervisningsdag, der kan tages når det passer ca. en måned inden modul 2.
Indhold:
- Redskabets teoretiske baggrund, herunder Model of Sensory Processing.
- Opbygningen af Sensory Profile spørgeskemaerne.
- Præsentation af de forskellige Sensory Profile spørgeskemaer.
- Information om hvordan der kan arbejdes med profilen som forberedelse til modul 2.
Modul 2:
Tre sammenhængende kursus dage med fysiskfremmøde, den 17/11, 18/11, 19/11 2026 kl. 8.30 – 15.30
Indhold:
- Sanseintegrationsteori samt sanseintegrations- og bearbejdningsforstyrrelser.
- Analyse og tolkning af Sensory Profile.
- Interventionsstrategier.
- Formidling af resultatet fra Sensory Profile.
- Casearbejde med egen case eller en de cases fra kursusmaterialet.
Med til kurset hører forplejning i dagtimerne samt fyldigt undervisningsmateriale med bla. cases, der kan understøtte det videre arbejde med profilen i praksis.
Der udstedes kursusbeviser efter gennemført kursus.
Pris
4 dages kursus kr. 7.200,- ex. moms.
OBS OBS - Tilmelding sker på www.videnomsanser.dk/Tilmelding
Der er gratis parkering og banegård nær ved.
Det er muligt for egen regning at bestille overnatning på stedet.
Tilmeldingsfrist
16. september 2026.
Underviser
Solveig Maria Radut
Ergoterapeut, professions bachelor i 2002. Specialist i sanseintegration.
Certificeret i Ayres sanseintegration ASI ® CLASI.
Lang række kurser i sanseintegration, herunder 4 dage med Winnie Dunn og 5 dages SI kursus i USA med Teresa May-Benson.
Ansættelse inden for socialpsykiatri. Privatpraktiserende siden 2008 med bred erfaring i udredning, rådgivning og intervention inden for sanseintegration og sansestimulering til børn, unge, voksne og ældre, inden for mange områder. Sparring og rådgivning til fagpersoner. VISO specialist.
Medforfatter på dansk bog om sanseintegration.
Udviklet og afholdt kurser i AASP Sensory Profile siden 2010. Derudover undervist og holdt en lang række kurser og temadage i sanseintegration og sansestimulering gennem VidenOmSanser.dk
Kontaktperson
Ved spørgsmål kontaktes ergoterapeut Solveig Maria Radut
Tlf. 30 40 55 55