Region Syddanmark

Personlig gennemslagskraft for tillidsvalgte 2026

Kursus for TR, FTR og AMR: Som tillidsvalgt er din personlige gennemslagskraft som kommunikatør afgørende for at skabe resultater og opbygge stærke relationer i arbejdssammenhænge.

Fra

4. november 2026 • kl. 10:00

Til

5. november 2026 • kl. 16:00

Lokation

HUSET

Hindsgavl Allé 2

5500 Middelfart

Arrangementstype

AMR

Tilmeldingsfrist

4. oktober 2026

Gå til tilmelding

Om arrangementet

På dette to-dages kursus, afholdt af Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen, lærer du om hvordan din gennemslagskraft kan styrkes med enkle redskaber og med din bevidsthed om dit udtryk og det indtryk, du gør på andre.
Skarp, enkel og modtagerrettet kommunikation er nøglen til succes, især når dit budskab skal nå klart igennem til forskellige modtagere som dit valggrundlag, ledelsen eller et samarbejdsudvalg.
På kurset får du kortlagt og trænet din gennemslagskraft og kommunikationsstil, hvilket vil give dig større selvsikkerhed i fremtidige kommunikationssituationer.
Gennem brug af video og direkte instruktion får du indsigt i dine egne styrker og kan se dig selv og andre forbedre sig "live".
Det intensive kursus kombinerer både teori og praksis i en hjertelig atmosfære med fokus på at udfolde de kommunikative potentialer, som du har som tillidsvalgt.

Efter kurset

Du vil have opnået:
• Personlig feedback på dine styrker og udviklingsområder
• Konkrete redskaber til de typer kommunikation, du arbejder med
• Metoder til at finde dit kernebudskab, så det høres og huskes
• Modtagerorienterede budskaber, der ”går rent ind” hos modtageren
• Strategier for at rammesætte møder og kommunikation, så dit budskab bedst når igennem
• En forståelse af dit personlige brand og redskaber til at styrke det
• Video-feedback, som en professionel metode til at arbejde med din gennemslagskraft
Kurset giver dig værktøjerne til at kommunikere med større effekt og sikre, at dine budskaber står klart og tydeligt – både for dig og for dem, der skal modtage dem.

Underviser

Mette Rix Krabbe, www.metterix.dk

Målgruppe

Medlemmer af Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen, der er enten:
• TR
• TR-suppleant, hvis TR er fra anden faggruppe
• AMR
• FTR

Forudsætninger for at deltage

TR og FTR
Du skal have gennemført:

• ETF’s TR-grunduddannelse

AMR
Du skal have:
• Gennemført den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
• Minimum et års erfaring som AMR

Varighed

Kurset er et internatkursus, hvilket betyder at du kan opholde dig på kursusstedet fra kursusstart dag 1 til undervisningen slutter dag 2, inkl. middag, socialt samvær samt overnatning mellem første og anden dag.

Program

Du får tilsendt en e-mail med program, information om din forberedelse samt praktiske oplysninger ca. 3-4 uger før kurset.

Forberedelse

Der vil være forberedelse før kursusstart.

Udgifter i forbindelse med kurset

TR og FTR
• ETF dækker udgifter til tabt arbejdsfortjeneste og transport jævnfør ETF’s retningslinjer
• Husk at søge om tjenestefri med løn inden kursusstart jf. TR-aftalen's bestemmelser om TR's deltagelse på TR-kurser

AMR
• Der gives ingen lønrefusion fra ETF
• ETF dækker udgifter til transport
• Husk at søge om tjenestefrihed med løn inden kursusstart

Refusion af transportudgifter:

Al transport i ETF’s regi skal ske med økonomisk laveste omkostninger. Du kan som udgangspunkt benytte offentlige transportmidler eller køre flere sammen i bil. Vælger du at køre alene i egen bil, refunderes et beløb svarende til billigste offentlige transport.

Optagelse

Pladserne bliver tildelt efter først-til-mølle-princippet. Umiddelbart efter tilmelding modtager du en e-mail, der bekræfter din optagelse på kurset. Ved tilmeldingsfristens udløb gøres status på deltagernes forudsætninger. Det betyder, at vi kan være nødt til at afvise deltagere, der ved tilmeldingen havde fået en plads på kurset.

Afbud

Vi vil bede dig prioritere din tilmelding højt. Vi binder os til at betale forplejning/opholdsudgifter mv. Derfor er det vigtigt, at du melder afbud hurtigst muligt, hvis du alligevel ikke kan deltage.

Medbring bærbar pc eller blok og kuglepen

Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter har, på de fælles kurser for tillidsvalgte, besluttet at være endnu mere bæredygtige/klimavenlige. Der vil således ikke blive udleveret mappe, blok, kuglepen på dette kursus. Medbring derfor bærbar pc eller blok og kuglepen.

Der udstedes ikke kursusbeviser

Hvis du har brug for at gemme kursusindholdet, kan du kopiere eller downloade kursusbeskrivelsen her på denne side. Dette skal gøres inden kursusafholdelsen, da hjemmesiden herefter bliver deaktiveret.

Kontakt

Spørgsmål til kursets faglige indhold kan rettes til Janne Molin, [email protected] Har du spørgsmål vedrørende din tilmelding skal du kontakte kursussekretær Mette Gorski på [email protected] eller tlf. 53 36 49 43.

Dine data

BEMÆRK! Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter varetager administrationen af kurset i fællesskab. Derfor vil dit navn, postnr./by, arbejdsplads og e-mailadresse blive udvekslet med dem i forhold til deltagerlisten og den efterfølgende evaluering af kurset. Hvis du ikke ønsker at dine data står på deltagerlisten, skal du skrive til [email protected].

Du kan læse mere her, om hvordan vi i Ergoterapeutforeningen behandler dine personlige oplysninger.