Region Østdanmark
Børn og unge med BED – opkvalificering og vidensdeling - Region Hovedstaden
Binge Eating Disorder (BED) er den hyppigst forekommende spiseforstyrrelse. Den findes også blandt børn og unge, men erfaringen viser desværre, at børn og unge med BED ikke får den rette hjælp.
Fra
20. august 2026 • kl. 09:00
Til
20. august 2026 • kl. 14:30
Lokation
Herlev Hospital, Det store auditorium
Borgmester Ib Juuls Vej 1
2730 Herlev
Arrangementstype
Øvrige arrangementer og møder
Tilmeldingsfrist
1. august 2026
Om arrangementet
Kompetencecenter for spiseforstyrrelser har fra 2026 til 2028 fået puljemidler fra Sundhedsstyrelsen til gratis udredning og behandling af unge med BED. En vigtig del af projektet er at udbrede kendskabet til BED hos børn og unge i alle fem regioner. På den baggrund inviteres relevante fagpersoner i hver region til en undervisningsdag med opkvalificering og vidensdeling.
Dagen vil byde på oplæg om den nyeste viden om BED hos børn og unge, tidlig opsporing og behandling samt dialog om hvordan målgruppen bedst nås i jeres faglige felt.
Pjece om BED ungegruppe læs mere her.
Program
Oplæg: Hvad er BED hos børn og unge – og hvorfor sætte fokus på det?
09.00 - 09.30 Baggrund og ramme for projektet v/ adm. direktør og ledende klinisk diætist Lene Kiib Hecht
09.30 - 10.30 Symptomer og diagnose v/ faglig direktør og psykolog Birgitte Hartvig Schousboe
10.30 - 11.00 Pause
11.00 - 11.30 Tidlig opsporing og screening: STOB-værktøjet fra Nationalt Center for Overvægt 11.30-12.00 Gratis behandlingstilbud til børn og unge med BED i Danmark
12.00 - 12.30 Frokostsandwich og dialog ved bordene
Workshop: Hvordan når vi bedst ud til målgruppen i vores region / kommune / område?
12.30 - 13.30 Dialog mellem relevante aktører og eksperter (rundbordssamtaler, idegenerering) 13.30-14.15 Kaffe og fælles debat - opsamling fra rundbordssamtalerne
14.15 - 14.30 Plan, afrunding, aftaler
Pris
Gratis.
Tilmelding
Deltagelse er gratis ved tilmelding på [email protected] senest d. 1. august 2026.
Send venligst navn, titel, arbejdsplads og kontaktinfo (e-mail og telefonnummer) på samtlige af de tilmeldte.
Der vil være begrænsede pladser og særligt inviterede, så det er muligt, vi kontakter jer vedr. antal deltagere pr. arbejdsplads.
Vi ser frem til vidensdeling og til gode dialoger med fagpersoner på tværs af landet!
Tilmeldingsfrist
1. august 2026.
Kontakt
Kompetencecenter for spiseforstyrrelser,
Peter Bangs Vej 30,
2000 Frederiksberg
www.kompetencecenter.nu
Tlf.: +45 9390 8383