Der er sandsække foran vinduerne på Markov Rehabcenter i den ukrainske storby Kharkiv. Kampene ved fronten raser blot 30 kilometer væk, og byen bliver ofte ramt af russiske droner, missiler og glidebomber, der langsomt, men sikkert river byen fra hinanden.

Ødelagte vinduer erstattes ofte af spånplader, og på fortovet foran centret står tjekkiske pindsvin, et udtryk for metalforhindringer mod kampvogne. Byen sitrer dog stadig af liv, for Kharkiv er også soldaternes første stop, når de roteres ud fra fronten.

- Nogle af soldaterne, som kommer her, har været ved fronten uden pause i over 140 dage. De er fysisk og mentalt udmattede, og nogle har behov for rehabilitering efter en hård omgang med høj fysisk og mental belastning. Det er koldt i skyttegravene, og frygten for et russisk angreb er konstant. Nogle gange er de også underernærede, forklarer Oleksander Markov, der er leder af centret og neurokirurg, til fagbladet Ergoterapeuten.

Genoptræningscentret modtager en konstant strøm af soldater, men for ikke at skabe for meget opmærksomhed omkring centret, skal de skifte til civilt tøj, før de ankommer. Frygten er, at russerne kan finde på at bombe stedet.

De hårdest sårede, som har fået amputeret arme og ben, bliver sendt videre til mere sikre dele af landet. Oleksander Markov og personalet tager sig af soldater med mindre skader, og de har kun få dages pause, før de skal tilbage for at stoppe Vladimir Putins tropper.

- Den korte tid gør vores arbejde svært, men vi tilpasser os, siger Oleksander Markov og forklarer, at det gør det arbejde, som normalt udføres af ergoterapeuter, endnu vigtigere.

Krigen er overalt

Da fagbladet Ergoterapeuten er på besøg, ankommer to soldater til centret. De bliver modtaget af Oleksander Markov, som selv har været ved fronten som læge flere gange og kender soldaternes situation.

De to nyankomne har begge smerter i ryg og ben efter overbelastning, og Oleksander forklarer, at soldater ved fronten ofte bærer en oppakning på over 30 kilo, de må kaste sig i skjul under angreb, og i skyttegravene sover de på ujævnt underlag.

De to soldater skal retur om blot tre dage.

- Den begrænsede tid er et problem, for vi kan ikke give dem et traditionelt og sammenhængende genoptræningsforløb, siger Oleksander Markov og forklarer, at de på centret, der åbnede i 2023, ikke har ergoterapeuter ansat, men blandt andet specialister inden for fysioterapi og akupunktur.

I Ukraine blev ergoterapi først et separat speciale efter en uddannelsesreform i 2018. Tidligere var fysioterapi og ergoterapi slået sammen.

- På trods af, at det er forskellige specialer, modtog man førhen ét samlet diplom. Derfor er en fysioterapeut i vores land også en ergoterapeut, siger Oleksander Markov og tilføjer, at han dog godt kunne bruge en professionel ergoterapeut i sit team.

- I øjeblikket er mine specialister, selvom de i et eller andet omfang har ergoterapeutuddannelse, svage på dette område, forklarer han.

I 2023 anslog WHO i en artikel, at der var omkring 50 uddannede ergoterapeuter i Ukraine.

Tilbage til fronten – ikke hverdagen

Centret er et af de få, der ligger tæt på fronten, og den ergoterapeutiske opgave er anderledes her. Det handler ikke om at hjælpe soldaterne til at leve et så normalt liv som muligt. Fokus er at gøre dem klar til at opretholde deres funktion i militæret.

Det gælder om at behandle soldaterne så godt som muligt, give dem redskaber til at håndtere smerter og opretholde funktionsevnen - og så sendes de tilbage til fronten.

Det gælder også den 23-årige soldat Oleksander, som har fået ondt i ryggen af gentagne løft ved fronten. Han får hjælp af Oleksander Markovs søn Volodymyr, der er uddannet inden for neurologi.

Volodymyr Markov spænder soldaten op i et loftmonteret stativ for at reducere hans smerter og forbedre stabilitet og kropskontrol. Bagefter giver han soldaten nogle øvelser, som han selv kan lave.

- Problemet er, at arbejdet med militærfolkene kræver en faglig viden, vi aldrig har tænkt på før. Hvordan fordeler du fx vægten, så det er mest hensigtsmæssigt for ryggen, men ikke hæmmer dig, når du bliver jagtet af en drone? Det er en kæmpe udfordring, forklarer Volodymyr Markov.

En anden udfordring er usynlige funktionsnedsættelser, fortæller Oleksandr Markov.

- Når en soldat har en speciel skade, er der ofte også funktionelle begrænsninger andre steder i kroppen. Det overser man ofte, fordi fokus er på den skadede del. Men det er ikke altid der, man skal begynde, siger han og nævner et eksempel:

- Jeg har set soldater med åbenlyse skader på det ene ben, men hvor der også er et eller andet galt med det andet, selv om de ikke har en synlig skade. Ofte bliver alle ressourcer kastet mod det synligt skadede ben i rehabiliteringen, men det er et problem.

- Der bør kigges på det andet først, for ellers kan det ”raske” ben ikke udføre nogen støttende funktion til det ”sårede” ben, og det hæmmer hele genoptræningen, siger Oleksandr Markov, der før han åbnede rehabiliteringscenteret har behandlet soldater flere steder nær fronten.