Susende på sin elcykel ankommer Birthe Bruun Olsen til Frederiksbjerg-kvarteret i Aarhus, hvor hendes hjem ligger. Hun kommer direkte fra dagens sidste møde på jobcenteret lidt derfra, og netop sådan er Birthes arbejdsliv — i konstant bevægelse mellem hospitalsafdelingen OPUS på Aarhus Universitetshospital, hvor hun er behandler, jobcenteret, de lokale arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.

Hun er en del af en smidig indsats, der pendler på tværs af lovsæt og sektorer, og som har vist sig effektiv, når det handler om at få yngre med skizofreni i gang med job og uddannelse. Morfeus hedder indsatsen, hvor Birthe Bruun Olsen og hendes kollega Anette Filtenborg, der er virksomhedskonsulent, tilbyder håndholdte beskæftigelsesindsatser til en gruppe mennesker, der let kunne være strandet i tilværelsen. Bremset af deres symptomer eller systemer, som fungerer ud fra hver sin logik om enten behandling eller beskæftigelse.

Men i Morfeus arbejder alle ud fra samme mål, og Birthe oplever, at beskæftigelse i mange tilfælde er en af vejene til recovery.

— Tidligere kunne jeg godt opleve, at jobcenteret stillede nogle urealistiske krav til de her unge, som kan være så syge, men nu har vi skabt en fælles forståelse, og jeg har set, hvordan arbejde og uddannelse kan være med til at starte en positiv spiral, fortæller Birthe Bruun Olsen.

"Som ergoterapeut ser jeg deres styrker samtidig med, at vi er trænet til at tage hånd om deres belastninger på en blid og nænsom måde, så man ikke tager håbet fra folk.

Birthe Bruun Olsen

Hun har gennem de seneste 10 år oplevet magien, når et menneske pludseligt blomstrer efter at have lært kunsten at mestre kasseapparatet i dagligvarebutikken eller har fået et klap på skulderen af kolleger og kunder.

— Måske er det bare få timer om ugen, de kan arbejde, men der er en positiv afsmitning på behandlingsforløbene, fordi de unge får succes i deres nye omgivelser. Vi kan simpelthen se, at den allerbedste måde at træne på er at komme ud og begynde at gå på arbejde, fordi der er så mange naturlige træningselementer på en arbejdsplads, forklarer hun, da vi er landet i hendes lejlighed med en kop kaffe.

Uddanner arbejdspladser

Birthe Bruun Olsen har årtiers erfaring fra psykiatrien, og gennem de seneste 10 år har hun sammen med kolleger og forskere opbygget et solidt teoretisk og erfaringsmæssigt grundlag, når det handler om at få de unge med skizofreni videre i job og uddannelse.

Hun er behandler på OPUS-klinikken de fleste af sine arbejdstimer, men så snart hun og hendes kolleger spotter, at en patient er klar til næste skridt, foretager hun en grundig vurdering af funktionsevne og afdækker ønsker til fremtiden. Derefter er det hendes og virksomhedskonsulentens opgave at finde det rette match og klæde borger og arbejdsgiver på til at møde hinanden.

Arbejdsgiveren undervises i skizofreni og skånehensyn, hvilket hjælper til med at skabe en fælles forståelse. Hvad gør den unge, hvis en kunde fx virker sur? Og hvad skal chefen sige, når den nye medarbejder ser en rotte løbe hen over gulvet, men den slet ikke er der? Det handler i høj grad om at uddanne arbejdsgiverne i at spørge åbent og give positiv feedback, hvis man ikke skal risikere at knuse den unges skrøbelige, nyvundne tro på, at de godt kan fungere uden for værelset derhjemme.

— Mange chefer har travlt. De taler hurtigt og kan måske lyde lidt bidske, og de unge kan være selvhenførende, så vi skal lære dem, at det ikke nødvendigvis handler om dem, hvis der kommer kritik. Så vi gør arbejdsgiverne opmærksomme på at være rolige bassethunde i stedet for terriere i mødet med de unge.

"Der er rigtig mange, der kommer videre, og det elsker jeg. De har lært, at det er okay, at der kommer stemmer og angst en gang imellem, men grundlæggende har de fået magt over sygdommen og bliver agenter i eget liv

Birthe Bruun Olsen

Holder håbet højt

Efter den første måned følger Birthe op med en samtale på arbejdspladsen. Hvordan går det med fremmødet? Er der restsymptomer, som driller? Et typisk mønster er nemlig, at symptomer som fx stemmer eller tankemylder kan blusse op, når man bliver kastet ud i noget nyt, men her kan Birthe hjælpe med at finde strategier til at mestre symptomerne, hvad enten det handler om at skrive huskelister til at mindske glemsomheden, huske pauser eller at skærme overaktive sanser.

Med udgangspunkt i stress-sårbarhedsmodellen giver Birthe de unge indsigter i, hvor vigtigt det er at lære personlig stresshåndtering, og samtidig arbejder hun på at normalisere psykosesymptomer for at give den unge selvtillid og selvværd. Det er nemlig vigtigt at vide, at der er masser af muligheder for livskvalitet — selvom man er psykisk sårbar.

— Vi giver de unge magten tilbage over eget liv, og det er jo ren ergoterapi, forklarer Birthe Bruun Olsen, der oplever, at hun får lov at bruge alle sider af sin faglighed i jobbet.

Hun er den sundhedsprofessionelle, der har styr på sygdom og symptomer. Hun er motivatoren, der arbejder med mål og planer, og hendes viden om hjernen hjælper hende til at forstå de unges kognitive forstyrrelser. Men frem for alt er hun den, der hele tiden holder blikket fast rettet mod løsninger og muligheder.

— Som ergoterapeut ser jeg deres styrker samtidig med, at vi er trænet til at tage hånd om deres belastninger på en blid og nænsom måde, så man ikke tager håbet fra folk.

Selvom selvværdet efter psykoser og sygdom ofte er i bund, er motivationen for at arbejde eller uddanne sig i top, og Birthe har en vigtig opgave med at få tilrettelagt en realistisk arbejdsplan ud fra den enkeltes ressourcer.

— Vi skal hjælpe dem til ikke at tage munden for fuld, så de knækker, siger Birthe, der bl.a. bruger aktivitetsanalysen, NUZO og sin viden om energiforvaltning og sanseintegration som en naturlig del af sin tilgang.

Mange når videre

En tredjedel af deltagerne i Morfeus kommer i fleksjob, en tredjedel begynder på uddannelse, mens den sidste tredjedel fordeler sig mellem ordinært arbejde, tilkendelse af førtidspension eller hyppige indlæggelser.

— Der er rigtig mange, der kommer videre, og det elsker jeg. De har lært, at det er okay, at der kommer stemmer og angst en gang imellem, men grundlæggende har de fået magt over sygdommen og bliver agenter i eget liv, forklarer Birthe Bruun Olsen.

Da hun begyndte i Morfeus, var skizofreni stadig temmelig tabuiseret, men i dag oplever hun en større åbenhed blandt arbejdsgiverne.

— Det er ikke så farligt mere. Det er nok i højere grad de unge, som frygter, at de bliver dømt ude, mens arbejdsgiverne ofte siger: ”Pyt med hvilke bogstaver de har — bare kom med dem”, siger Birthe Bruun Olsen, der mener, at ergoterapeuter potentielt kan have et kæmpe arbejdsområde, når det handler om at få psykisk sårbare i job eller uddannelse.

— Det handler om vores tilgang. Andre faggrupper risikerer at stirre sig blinde på psykosesymptomer, fordi det kan lyde så voldsomt, men som ergoterapeut vurderer jeg den reelle funktionsevne. Ét er symptomer, men mange, der har skizofreni, kan have et rigtig godt funktionsniveau alligevel, og alle har godt af at komme ud og være en del af en sammenhæng, hvis de har overskud til det, siger Birthe Bruun Olsen, der kalder det for ”en gave” sådan at få lov at cykle på tværs af sektorer til gavn for patienterne.

"Måske er det bare få timer om ugen, de kan arbejde, men der er en positiv afsmitning på behandlingsforløbene, fordi de unge får succes i deres nye omgivelser. Vi kan simpelthen se, at den allerbedste måde at træne på er at komme ud og begynde at gå på arbejde, fordi der er så mange naturlige træningselementer på en arbejdsplads

Birthe Bruun Olsen

— Jeg ville da ønske, at der er flere, som får den her slags stillinger, hvor vi som ergoterapeuter og behandlere kan bidrage med vores faglige perspektiv til at skabe en vej ind i det kommunale beskæftigelsessystem, fastslår hun.