Mia Dahl Jensen

19. oktober 2026

Ud over stepperne

Mia Dahl Jensen er vant til højt tempo, men den første tid som ETF’s forperson har været overraskende hektisk. Alligevel er hendes missionen klar.

Skrevet af Lene Terkelsen, billede af Simon Klein-Knudsen

Midt mellem konferencer, korte møder og store strategiske tanker – og midt i den hverdag, hvor der også skal være plads til børn, indkøb, venner og de nødvendige pauser, har Mia Dahl Jensen fundet et kort helle til interview.

Det er tid til at se tilbage på de første godt 100 dage på posten og ikke mindst frem på det, der venter, og Mia Dahl Jensen er ikke i tvivl om, hvad der er hendes vigtigste opgave som forperson i ETF:

– Jeg fokuserer på to overordnede spor. Det ene handler om, at vi skal stå stærkt i vores faglighed, altså være dygtige til det, vi laver, og synliggøre vores fag. Det andet spor handler om arbejdsvilkår, og de to spor er afhængige af hinanden, for hvis du har gode arbejdsvilkår, har du bedre forudsætninger for at stå stærkt i din faglighed og omvendt.

– Samtidig er jeg optaget af at skabe sammenhængskraft mellem medlemmerne, og det er også noget af det, der er ambitionen med den nye politiske struktur i organisationen. Vi har forskere, praktikere, ledere, specialister og tillidsrepræsentanter, og jeg er optaget af at skabe udveksling mellem dem og deres forskellige positioner, sådan at de hver især står stærkere.

Kommunikation i øjenhøjde

Selvom Mias udgangspunkt nu er et fagforeningskontor, vil hun gøre alt, hvad hun kan for at være tæt på ergoterapeuternes hverdag. I den første tid har hun lagt stor vægt på at mødes med tillidsrepræsentanter, de nye TR-netværkskoordinatorer og medlemmer af ETF’s selskaber. Som et nyt tiltag har hun indført virtuelle kaffemøder, hvor alle medlemmer kan få en uformel snak om arbejdsliv, faglighed, frustrationer og håb med deres nye forperson.

– De virtuelle møder fungerer rigtig godt. De giver en tæt dialog om, hvad der rører sig, og jeg har mulighed for at stille spørgsmål til medlemmer på tværs af landet, siger Mia Dahl Jensen, der også ser sociale medier som en vigtig kommunikationskanal.

– Jeg kan meget godt lide den form for i-øjenhøjde-interaktion, for jeg er bevidst om, at jeg ikke når at møde alle de mere end 9.000 medlemmer i virkeligheden.

Mere synlighed om faget

Og hvad vurderer den nye forperson – ud fra sine første samtaler med medlemmerne – er det vigtigste for ergoterapeuter anno 2026?

– Synlighed af ergoterapi og ergoterapeuter, lyder det prompte fra Mia Dahl Jensen, der fluks uddyber:

– Det er stadigvæk svært for ergoterapeuter at positionere sig på arbejdspladsen. Vi har fx mange medlemmer, der er ansat som den eneste ergoterapeut, og når du står med ansvar for fx at implementere rehabilitering, kan det være enormt svært, hvis du har en leder, der ikke rigtig ved, hvad du laver, og du ikke har nogen at sparre med. Jeg har selv haft stillinger, hvor jeg var den eneste ergoterapeut, så jeg forstår, hvad de taler om.

– Derudover er der en oplevelse af manglende anerkendelse af faglighed, hvor det er som om, de ergoterapeutiske perspektiver kan drukne i tværfaglige sammenhænge. Flere fortæller, at de får lavere løn end andre faggrupper, fordi de ikke er den største gruppe eller kommer ind i en pulje af sundhedsfaglige medarbejdere, hvor andre kan forhandle sig til funktionstillæg, som du ikke kan få som ergoterapeut. Det kan også være den kandidatuddannede ergoterapeut, som gerne vil lave noget udviklingsarbejde, men det kan være svært at positionere sig, fordi vi har en ung forskningstradition.

– Endelig er der nogle seriøse udfordringer i forhold til henvisningsmuligheder til ergoterapi, og det er utilfredsstillende som fagperson, at der er borgere, som har brug for ergoterapi, men ikke kan få det.

Hvad vil du så gøre ved den manglende synlighed?

– Tidligere har der været en idé om, at vi skulle kunne formidle vores fag i én sætning, men det vil jeg gerne bevæge mig væk fra. Vi skal formidle vores faglighed på forskellige måder til forskellige mennesker. For nogle er det relevant at tale aktivitetsvidenskab, for andre er konkrete, systematiske redskaber væsentlige, mens det for en tredje målgruppe handler om at formidle vores værdier. Så i stedet for bare at stille mig op at råbe: ”Ergoterapi kan alt det her”, er jeg optaget af, hvordan ergoterapeuter kan være en del af løsningen på nogle af de store problemer, som vi har i vores velfærdssamfund. Det kan fx være børn og unges mistrivsel eller forebyggelse af tabt erhvervsevne.

– Vi skal kunne formidle vores faglighed på en måde, så andre kan se, at vi er en del af løsningen, uden at de nødvendigvis skal forstå, hvad ergoterapi går ud på helt ned i detaljen. For hvis vores budskab hele tiden er ”Ergoterapi!”, og vi bliver ved med at gentage det, bliver folk trætte af at høre på os.

Hvordan kan ETF så hjælpe ene-ergoterapeuten, der bare gerne vil styrke sin og fagets position på arbejdspladsen?

– Det kan vi bl.a. ved at skabe nogle konkrete, målrettede materialer, som kan hjælpe dem med at synliggøre deres faglighed lokalt. For i stedet for at tro, at vi kan lave en kernefortælling, som kan rumme hele faget og kan bruges i forhold til alle, skal vi også som faggruppe blive skarpere på, hvad vi kan, men også hvad vi ikke kan på bestemte områder, så vores rolle bliver tydeligere.

Intenst arbejdsliv

Inden Mia Dahl Jensen blev valgt som forperson, arbejdede hun i Væksthuset København. En privat aktør, der hjælper ledige i udsatte positioner videre i job og uddannelse. Her begyndte hun med at være den eneste ergoterapeut i Væksthusets afdeling i København, men i løbet af otte år havde hun skabt så meget interesse for og synlighed om fagets styrker, at hun havde 27 fagfæller ansat.

– Og nu skal jeg så gøre det i stor skala og i et meget mere komplekst landskab, forklarer Mia Dahl Jensen, der også vil arbejde for at få det politiske arbejde tættere på dem, der ved mest om de enkelte fagområder, fx medlemmer af ETF’s selskaber.

– Min opgave er at gå forrest og sparke nogle døre ind, så de åbner sig for andre ergoterapeuter. Fx sker der sig lige nu en hel masse på hjælpemiddelområdet, og der skal det ikke kun være min kalender, der dikterer, hvad vi opnår, forklarer hun.

Hvad har overrasket dig mest i løbet af den første tid som forperson?

– At træde ind i sådan en rolle her er livsomvæltende og indgribende i hverdagslivet. Man møder så utroligt mange mennesker på kort tid og indgår i så mange alliancer med samarbejdspartnere og politikere, som alle sammen er klar til at høre dine visioner, men også står klar med deres egen dagsorden. Jeg har altid haft et hektisk arbejdsliv, og jeg er ikke gået ind i den her position totalt naiv, men man kan slet ikke forestille sig, hvor komplekst og intenst et arbejdsliv det er.

– Derfor har jeg arbejdet med energiforvaltning, og hvordan jeg kunne organisere mig, så der også er pauser undervejs, og jeg har været nødt til at acceptere, at jeg ikke altid har kontrol over alle situationer. Fx mødte jeg mange mennesker på Folkemødet uden nødvendigvis på forhånd at vide, hvem de alle sammen var, men heldigvis havde jeg et godt sekretariat bag mig og en vigtig dagsorden med, så det gik fint, siger Mia Dahl Jensen, der fra begyndelsen har været optaget af, at hun ikke skulle forhindre fremdrift, bare fordi hun var ny på posten.

– Jeg er en handlekraftig og lidt utålmodig person, der gerne vil ”ud over stepperne”, men jeg har også måttet erkende, at politisk interessevaretagelse tager lang tid, fordi man skal lave et stort forarbejde, inddrage de rigtige mennesker i de rigtige ting på de rigtige tidspunkter. Derfor kræver det benhård prioritering og fokusering på få, store dagsordener, hvis man vil rykke noget.

Du kaldte dit nye arbejde for ”indgribende i hverdagslivet”. Hvad mener du med det?

– Det er ikke et 8-16-job, og jeg er tit til konferencer og møder ude i landet. Det betyder, at jeg skal projektlede mit hverdagsliv på en anden måde end tidligere, fortæller Mia Dahl Jensen, der har to børn på 11 år og snart 7 år, som hun deler med sin eksmand i en syv-syv-ordning.

– Det betyder, at jeg er meget fleksibel den ene uge, og lidt mindre den anden, og det kan jeg sagtens få til at hænge sammen, hvis jeg er på forkant. Jeg bor også i lejlighed, så jeg skal ikke passe hus og have, og det er også en prioritering af min energi. I det hele taget er jeg opmærksom på, hvad der giver og tager, og jeg er også bevidst om at holde godt fast i mine nære, private relationer, som er enormt vigtige for mig – især når jeg møder så mange nye mennesker hele tiden, siger Mia Dahl Jensen og peger på, at selvom møder, konferencer og lange dage skal dosseres, trækker de ikke nødvendigvis ned i regnskabet.

– Jeg får virkelig meget energi af det her arbejde! Min drivkraft har – lige siden jeg på uddannelsen opdagede, hvad ergoterapi kan – været et ønske om at positionere faget, fordi jeg ved, at vi kan noget, som vores samfund har brug for - og nu har jeg for alvor muligheden for at gøre det.

Tre korte til Mia:

Hvordan kommer du til at sikre bedre vilkår og rettigheder for ergoterapeuter?

– Jeg vil lytte rigtigt meget til tillidsrepræsentanterne og være opmærksom, når jeg er ude på arbejdspladser, og så vil jeg selvfølgelig arbejde for det politisk. Derudover vil jeg arbejde proaktivt frem mod den næste overenskomstforhandling, og så har ETF en plads i hovedorganisationen Akademikerne, og der er jeg ved at finde ud af, hvordan vi samlet set kan lave mest mulig politik for medlemmerne. Altså hvilke dagsordener skal vi skubbe til via Akademikerne, og hvilke skal vi selv løbe med?

Hvad ser du som den største fordel ved ETF’s nye organisationsstruktur?

– At det politiske formandskab får en direkte dialog med tillidsrepræsentanterne. Det betyder, at vi kan få et godt og samlet billede af, hvad der rører sig blandt vores medlemmer.

Hvad bliver de nye TR-koordinatorers opgave?

– At facilitere lokale netværk – og det er bevidst en løst formuleret ramme, fordi vi gerne vil inddrage dem i, hvad der giver mening hos dem lokalt.

Mia Dahl Jensen

  • Uddannet ergoterapeut fra Københavns Professionshøjskole i 2013 og kandidat i ergoterapi fra Syddansk Universitet i 2017.

  • Har arbejdet som afdelingschef i Væksthuset, en privat socialøkonomisk virksomhed, der samarbejder med jobcentre om at hjælpe mennesker med funktionsnedsættelser og sociale udfordringer tættere på uddannelse og arbejde. Inden Væksthuset ansat som ergoterapeut i Hørsholm Kommune fra 2013-2017, hvor hun arbejdede med hverdagsrehabilitering.

  • Siden 1. maj 2026 forperson for ETF.

  • [email protected]

ETF’s nye struktur