Kan man mindske urolig adfærd og brugen af antipsykotisk medicin ved hjælp af et skærpet fokus på sansestimuli i plejen af ældre og demente? Ja, viser erfaringerne fra Skanderborg Kommune, hvor ergoterapeuter har spillet en afgørende rolle i udbredelsen af den nye tilgang på plejecentrene.

I Skanderborg Kommune ved ergoterapeuterne, hvad det kræver at indføre systematik i arbejdet med sanseintegration og sansestimulering.

Siden 2018 har de arbejdet strategisk med sansestimuli på kommunens 11 plejecentre. Dengang blev tre ergoterapeuter ansat som såkaldte ”sanseterapeuter” med særligt ansvar for at udbrede viden og metoder indenfor området, og der blev bl.a. skaffet midler til indkøb af bl.a. tyngdeprodukter.

Forud havde man i flere år forsøgt at styrke området, men erfaringen fra Skanderborg viser, at det kræver prioritering.

— Hvis man udelukkende sender hjælpemidler ud på plejecentrene og efteruddanner enkelte medarbejdere, så dør det stille og roligt, som sanseterapeut Helle Lützow Nielsen konkluderer.

Hendes kollega, sanseterapeut Monica Ek Blæhr, supplerer:

— Det er svært at finde tiden til at fokusere på sanseintegration, når der er mange andre opgaver, som skal løses, og det begyndte først at leve, da vi fik tilført ressourcer og udpeget nogle tovholdere.

Klare mål

Projektet blev fra starten udviklet og drevet af tre sanseterapeuter, der havde efteruddannet sig hos specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft, som har årtiers erfaring med sansestimulering og sanseintegrationsbehandling.

Helt fra begyndelsen gik sanseterapeuterne i Skanderborg analytisk til værks. Borgernes adfærd og deres sansemæssige udfordringer blev observeret, og der blev gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt plejepersonalet, så sanseterapeuterne havde et kvalificeret udgangspunkt for at opstille en række mål.

— Vi havde fokus på urolige borgere og på at mindske brugen af medicin, men også på den gruppe borgere, der ikke blev stimuleret tilstrækkeligt, så de sad og døsede hen, fortæller Louise Hoyer Mathiasen, der var sanseterapeut, da projektet begyndte, og stadig arbejder med sansestimulering, men i dag har titel af ergoterapeut.

Fokus på få metoder

I stedet for at sprede sig over en række teknikker og metoder, besluttede sanseterapeuterne at fokusere på tyngeprodukter, bl.a. dyner, veste og kuglestole, og dybe tryk og berøring ud fra blandt andet behandlingskonceptet BBAUM.

Især bevidst berøring og dybe tryk har vist sig at være effektivt, oplever de tre.

— Det stimulerer muskel-led-sansen og giver ro på nervesystemet, og den empatiske berøring udløser også oxytocin. Vi arbejder på, at personalet får tænkt sansestimuli ind i de plejeopgaver, som de allerede løser ved fx at bruge dybe strøg og have rolige hænder, når de vasker eller smør creme på, forklarer Louise Hoyer Mathiasen.

Desuden er metoden let tilgængelig, pointerer Helle Lützow.

— Hænderne har du altid med dig, som hun siger.

Markant effekt

Efter ét år evaluerede sanseterapeuterne første gang indsatsen, og resultaterne var overbevisende. Antallet af situationer med udadreagerende og urolige borgere var mindsket, og det samme var brugen af antipsykotisk medicin.

"Over halvdelen af indsatserne havde positivt udfald, og det var meget tydeligt, at der var en effekt.

Monica Ek.

— Over halvdelen af indsatserne havde positivt udfald, og det var meget tydeligt, at der var en effekt, fortæller Monica Ek.

Plejepersonalets tilbagemeldinger var også positive.

— De fortalte, at det gjorde en stor forskel i form af fx mindre urolig adfærd, og det bidrog også til et bedre arbejdsmiljø for dem, at vi gik ind reflekterede over de svære situationer sammen med dem og gav dem nogle redskaber til at løse dem, forklarer Monica Ek Blæhr.

Personalets sparringspartner

På baggrund af de gode resultater blev ordningen gjort permanent. Efter nogle år blev tre sanseterapeuter dog reduceret til to, og det har betydet en ændring i opgaverne.

Hvor sanseterapeuterne i starten gennemførte forløb med borgere, fungerer de i dag primært som sparringspartnere for plejepersonalet ved fx at observere udfordrende situationer og rådgive om at stimulere borgernes sanser.

— Det kræver, at man har et godt tværfagligt samarbejde, så personalet griber de bolde, man sender af sted, siger Louise Hoyer Mathiasen.

Fagligt fundament

Den største udfordring er da også at formidle viden om betydningen af at arbejde med sanser, oplever de tre ergoterapeuter.

— Når vi i starten kom ud at fortalte om sanser, så kiggede personalet på os og syntes det virkede mærkeligt. Vi var nødt til at begynde helt fra scratch og forklare, hvordan det hænger sammen og understrege, at det ikke handlede om ”synsninger”, eller noget vi troede. Der lå teori og faglighed bag, fortæller Helle Lützow Nielsen.

Monica Ek Blæhr nikker.

"Man kan slet ikke underkende opgaven med at videregive viden til plejepersonalet og vores tværfaglige kolleger.

Monica Ek Blæhr

— Man kan slet ikke underkende opgaven med at videregive viden til plejepersonalet og vores tværfaglige kolleger, bekræfter hun.

Med tiden er det dog blevet lidt lettere, oplever Helle Lützow Nielsen.

— Tingene udvikler sig heldigvis, og jeg møder flere, som siger: ”Nå, ja det der med dybe tryk kan jeg godt huske noget om. Vil du ikke godt genopfriske det for mig?”. Men de får jo også rigtig mange ting, som de skal forholde sig til hele tiden, siger hun.

En opgave for ergoterapeuter

Indsatsen har været en succes, og set med Louise, Monicas og Helles øjne er det oplagt, at ergoterapeuter skal spille en vigtig rolle, når det gælder om at udbrede arbejdet med sanseintegration og sansestimulering.

— Det spiller fx godt sammen med vores aktivitetsanalyse. Vi let kan gå ind og vurdere, hvad borgeren kan være med til i hverdagen, som stimulerer deres sanser, påpeger Louise Hoyer Mathiasen.

— Og vi har som ergoterapeuter ikke bare viden om sanserne, men også om betydningen af at kigge på det hele menneske og alle de aspekter, der er vigtige for trivsel. Både basale behov og omgivelser og interesser, anfører Monica Ek Blæhr.

Sammen med sine kolleger glæder hun sig over, at Ergoterapeutforeningen nu opretter et selskab med fokus på sanseintegration.

— Fordi vi her i kommunen har været blandt de første, der har arbejdet så målrettet med sansestimulering på plejecentrene, har vi ikke haft så mange sparringspartnere, men det er altid godt at dele erfaringer og få ny viden. Det er med til at holde gejsten og fagligheden oppe, understreger hun.