”Læger, sygeplejersker, diætister og fysioterapeuter vil sikkert mene, at de benytter en holistisk tilgang til patienter med overvægt. Men jeg vil påstå, at ergoterapeuter har en anderledes holistisk tilgang, og det mest avancerede sundhedsværktøj er i min optik menneskets hverdag”, siger Jeanette Reffstrup Christensen.

Hun er lektor, seniorforsker og leder af forskningsgruppen LIV – livskvalitet, forebyggelse og sundhedsadfærd i en stilling delt mellem Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet og ved Syddansk Universitet.

Hun er oprindeligt uddannet ergoterapeut, og fagligheden ses tydeligt i hendes forskning.

”Den bedste forskning er den, der kan mærkes i hverdagen, og forskning er først færdig, når den gør en forskel for patienten. Hvis forskning ikke kan implementeres, er den kun halvt færdig”, konstaterer hun.

En stor del af hendes forskning handler om overvægt, og her bør ergoterapi spille en central rolle, mener hun.

”Vi skal stoppe med at behandle kilo og begynde at understøtte hverdagsliv. Opmærksomheden på hverdagen er netop en af ergoterapeuters kernekompetencer. Den sværeste del af en livsstilsændring er ikke at begynde – det er at fortsætte hver eneste dag. Vægtvedligeholdelse er en livsproces,” siger hun.

Kostplan og træningsprogram er ikke nok

Mens andre faggrupper typisk vil hjælpe patienterne med en kostplan og et træningsprogram, har ergoterapeuter fokus på aktivitetsbalance: Hverdagslivet skal være i balance i samtlige 24 timer i døgnet, så der er en passende fordeling af skal-opgaver og lystbetonede opgaver. Det er også afgørende for at opnå et vellykket vægttab, at de sociale relationer fungerer, mener Jeanette Reffstrup Christensen.

Hendes forskningskolleger består blandt andet af læger, fysioterapeuter, psykologer og sygeplejersker, som hun i høj grad respekterer for deres faglighed, men lige netop når det handler om vægttab, er hun overbevist om, at hendes egen grunduddannelse som ergoterapeut kommer til sin ret.

Hun underbygger det gerne med tal fra det ergoterapeutisk udviklede vægttabsprogram DO:IT (Danish Obesity Intervention Trial), som hun har brugt 15 år af sin forskningskarriere på at udvikle.

”56 procent af deltagerne i de tidligere udgaver af DO:IT bevarer deres vægttab over en treårig periode. Til sammenligning angiver de fleste andre vægttabsstudier, at 85-95 procent af alle, der taber sig, tager det hele på igen inden for tre år. Jeg tror, vi lykkes med DO:IT, fordi vi arbejder så massivt med hverdagslivet. Vi ændrer ikke bare kost og træning – vi ændrer den måde, folk lever på”, konstaterer Jeanette Reffstrup Christensen.

Et problem på verdensplan

Overvægt er et presserende problem på verdensplan. Det medicinske tidsskrift The Lancet offentliggjorde i 2025 en artikel med en forudsigelse om, at to tredjedel af verdens befolkning i 2030 vil lide af overvægt.

I Danmark er 53 procent af befolkningen i øjeblikket overvægtige, heraf er 19 procent svært overvægtige med et BMI over 30.

”Min vision er, at jeg vil være en af de personer, der er med til at bryde overvægtskurven, og jeg tror, det vil lykkes. Indtil videre har ergoterapi ikke spillet en særlig stor rolle i indsatsen mod overvægt, men det vil jeg arbejde for vil ske, og jeg tror, vi vil nå i mål med at bryde overvægtskurven, inden jeg bliver 70”, siger 52-årige Jeanette Reffstrup Christensen.

Overvægtindsatserne skal fortsat være tværfaglige, understreger hun. Læger bør inddrages, hvis personen har en alvorlig sygdom eller i en periode også har behov for vægttabsmedicin. Fysioterapeuter og diætister spiller en vigtig rolle i forhold til fysisk aktivitet, træning og kostvejledning. Nogle gange er det også nødvendigt at inddrage psykologer.

Men når ergoterapeuter bliver en del af indsatsen, bliver de nødvendige ændringer omsat til vaner, og forankret i menneskers hverdagsliv og sociale relationer.

”Varige resultater handler ikke kun om at vide, hvad man skal spise, eller hvor meget man skal bevæge sig, men om at få nye vaner til at fungere i det liv, man faktisk lever”, siger Jeanette Reffstrup Christensen.

"Vi gør brug af mange metoder til vaneændringer. På den måde bygger vi langsomt og systematisk et nyt liv op.

Jeanette Reffstrup Christensen

Tredje version afprøves i Region Østdanmark

Tredje version af DO:IT er i øjeblikket ved at blive klargjort. Den nye udgave skal afprøves i et klinisk forsøg i en til to kommuner i samarbejde med Region Østdanmark. Forsøget inkluderer cirka 80 deltagere i en interventionsgruppe og 80 i en kontrolgruppe. Alle deltagere har et ønske om at tabe sig. Interventionen løber over 16 uger i en kombination af individuel tilpasning, målsætning, vejledning og støtte samt gruppeforløb med fælles undervisning, peer-to-peer-sparring og gruppeaktiviteter. Begge dele kombineres desuden af fysiske face-to-face-forløb samt en online-understøttelse, der fortsætter efter 16 ugers forløbet.

Et nyt element i tredje version er appen SustainMe, der er ved at blive udviklet direkte til at understøtte hverdagslivet mellem sessionerne. Den adskiller sig fra andre vægttabs-apps ved at fokusere på læring og selvrefleksion frem for blot at registrere kalorier og fysisk aktivitet.

Målet med DO:IT er, at deltagerne skal ændre deres måde at leve på – og tabe sig. For at lykkes, er det vigtigt at deltagernes sociale relationer kommer i spil. Partnere, børn, venner og kolleger skal involveres i processen.

Den erkendelse fik Jeanette Reffstrup Christensen tidligt i udviklingen af DO:IT, hvor hun gjorde et overraskende fund, der har været afgørende for de efterfølgende versioner af programmet.

Da deltagerne begyndte at ændre livsstil, skete der noget, hun ikke havde forudset: Mange fik problemer i parforholdet.

”Hvis deltagelse i DO:IT betyder, at du pludselig skal ud at gå en time hver aften, kan du ikke længere sidde og se serier med din mand, som du plejer. Han sidder alene tilbage i stuen, og det siger sig selv, at det kan skabe gnidninger”, siger hun.

Siden da har opmærksomheden på de sociale relationer fået en central plads i alle hendes interventioner.

”Nogle mænd oplever fx, at konens vægttab betyder, at hun ser fantastisk ud efter at have tabt 30 kilo. Hun går i noget andet tøj og får lyst til at tage i byen, spille padle eller gå til squaredance. Det gør manden bange, og der opstår jalousi mellem dem. Derfor skal manden helst også deltage i forløbet, eller i det mindste støtte, forstå og acceptere. Børnene, vennerne og kollegerne er også nødt til at have en forståelse. Ellers er der risiko for at der opstår stigma og ubalance”, siger Jeanette Reffstrup Christensen.

Modstand fra vennerne

Hendes forskning i overvægt omfatter også et kvalitativt studie med 24 deltagere, der viser, at personer, som taber sig markant, ofte møder modstand fra omgangskredsen.

”Dem, der vejer mere end dig, kan begynde at modarbejde dig. Nu skal du da heller ikke være for hellig, og vi kan da snart ikke lave noget sammen, sådan som du hele tiden skal træne. Det er en af grundene til, at vi ikke kan behandle vægttab som en individuel sag. Alle sociale relationer skal i spil”, siger hun.

Jeanette Reffstrup Christensen peger på, at nogle af de fremherskende sundhedsadfærdsteorier som Health Belief Model, Stages of Change, og Banduras Self-Efficacy er udviklet for 30-50 år siden og udelukkende har fokus på individet, der skal tabe sig. Det er et problem, mener hun, fordi mennesker er sociale væsner, og forandring sker i fællesskab og i kontekster.

En vane ad gangen

Et af de andre grundlæggende elementer i DO:IT er arbejdet med vaner, og at der kun skal ændres én vane ad gangen.

”Vi gør brug af mange metoder til vaneændringer. På den måde bygger vi langsomt og systematisk et nyt liv op. Jeg vil påstå, at vores fokus på at opbygge vaner over tid, medregne de sociale relationer og indarbejde aktivitetsbalance er den samlede årsag til, at vi lykkes med at bevare folks vægttab i lang tid”, siger Jeanette Reffstrup Christensen.

Hun har målt vægttabet hos deltagerne efter tre år, men i øjeblikket ansøger hun om at få lov til at trække data på DO:IT-deltagerne over 10 år.

Lidt over halvdelen af deltagerne i de tidligere versioner af DO:IT bevarede deres vægttab. Der er med andre ord en stor gruppe, som tager på igen, og Jeanette Reffstrup Christensen erkender, at vægttab er en stor omvæltning i tilværelsen.

”Jeg siger nogle gange til folk, der vil tabe sig meget, at det kan sammenlignes med tage en ny uddannelse. Du skal først snakke med din mand, dine børn og dine veninder og forklare dem, at uddannelsen betyder, at du ikke kan helt det samme som før og måske nogle gange bliver lidt kedelig. Du kan for fx ikke drikke et glas vin om aftenen, hvis du skal læse syv kapitler til dagen efter. Alle disse ting vil man forklare sine relationer, hvis man begynder på en uddannelse, men man gør det sjældent, hvis man skal tabe 30 kilo, selv om de to situationer faktisk godt kan sammenlignes. Den forståelse skal folk, der vil tabe sig, og deres relationer gerne have, inden et vægttabsforløb sættes i gang”, siger Jeanette Reffstrup Christensen.

Hun håber, at DO:IT med tiden vil opnå lige så stor udbredelse som et andet vægttabsprogram, Holbæk-modellen, der er særligt rettet mod børn og unge med svær overvægt.

”Min vision er, at DO:IT skal anerkendes som et lige så validt vægttabsprogram til voksne, som Holbæk-modellen er det til børn og unge. Lykkes vi med at overbevise kommunerne om, at her er en evidensbaseret intervention, som virker, og de begynder at bruge den, vil jeg postulere, at vi kan bremse overvægtkurvens himmelflugt i Danmark inden for en 10-årig periode”, siger Jeanette Reffstrup Christensen, der har gjort det til en dyd at forankre hendes forskning i praksis.

”Fremtidens forskning skabes sammen med praksis – ikke for praksis. De bedste forskningsidéer opstår dér, hvor forskerne møder problemer i virkeligheden”, siger hun.

Undervægt

Sideløbende med vægttabsforskningen leder Jeanette Reffstrup Christensen et projekt i den anden ende af vægtskalaen med titlen ”Et godt nok liv”, hvor forskerne samarbejder med et botilbud for personer med spiseforstyrrelser, primært anoreksi.

Anoreksi er den psykiatriske diagnose, der har den højeste dødelighed. Patienterne er unge – nogle helt ned til 12 år – og andelen af anoreksipatienter er næsten fordoblet siden 1995. I dag har man i Danmark stadig ingen gode og evidente behandlingsplaner for anoreksi, og det er stadig en sygdom, der er meget svær at behandle.

”Det betyder, at der ingen stærke anbefalinger findes i dag. Lægerne i almen praksis har derfor ingen præcise retningslinjer at følge, når en mor kommer ind med sin datter”, siger Jeanette Reffstrup Christensen.

Forskergruppen bag ”Et godt liv” har derfor udarbejdet et systematisk review af behandlingstilbud fra hele verden for at afdække, hvilke behandlinger, der ser ud til at have størst effekt.

”Det ser ud til, at man har den største effekt på de botilbud, hvor personer med spiseforstyrrelse er sammen 24 timer i døgnet og kan snakke med og hjælpe hinanden. Men der findes kun meget få af den slags botilbud”, forklarer Jeanette Reffstrup Christensen.

Forskerne ønsker nu at følge et botilbud og dets forskellige behandlinger for at se, hvad der virker bedst. Projektet skal over 10 år måle deltagere, der modtager behandlinger som blandt andet omfatter familieterapi, metakognition, psykoedukation og hverdagslivets indvirkning.

”Vi benytter en praksisnær og iterativ behandlings- og evalueringsmodel, hvor vi præsenterer patienterne for de mest validerede metoder, og så følger vi dem over tid og registrerer deres tilbagemeldinger om, hvad der rent faktisk virker. Vi kalder projektet ”Et godt nok liv”, fordi vi ikke forventer, at patienterne opnår det bedste af alle liv, men forhåbentlig får en tilværelse, der selv for de hårdest ramte gør livet værd at leve”, siger hun.