- Tryk, tryk, tryk, siger ergoterapeut Jeanette Kristensen opmuntrende og peger.

Elmer på knap halvandet år sidder koncentreret i et gult køretøj, der mest af alt ligner en kombination af en høj stol og en gokart. Det er første gang, han skal prøve at køre, og hans hænder undersøger forsigtigt og nysgerrigt det joystick, der kan sætte køretøjet i gang.

Første gang, han forsøger at trykke, sker der ingenting. Anden gang heller ikke. Men tredje gang ruller vognen, og Elmer Pedersen bryder ud i grin.

Det er første gang, han bevæger sig rundt uden hjælp fra andre.

Klokken er lidt over 10 en lørdag i Nørresundby, hvor byens sportshal i dag lægger gulv til et projekt for motorisk udfordrede børn og deres forældre. Ræsende Rollinger, hedder det, og en af rollingerne er Elmer. Formålet med projektet er at give ham og andre motorisk udfordrede børn mulighed for at udforske omgivelserne på egne præmisser.

"Mange af de her børn har nogle af de sværeste motoriske handicap og får ikke mulighed for selv at udforske verden. Men glæden ved at kunne bevæge sig, vælge hvor de vil hen, og hvem de vil lege med, har de stadig

Jeanette Kristensen

Bag projektet står ergoterapeut Jeanette Kristensen. Sammen med to kollegaer fik hun ideen, da de på en CPOP-konference hørte den amerikanske ergoterapeut Ginny Paleg, som mange ergoterapeuter kender, fortælle om et koncept, som gav børn med cerebral parese mulighed for at transportere sig rundt i specialbyggede køretøjer.

Til hverdag arbejder Jeanette Kristensen i Neuropædiatrisk Team på Børneafdelingen på Aalborg Universitetshospital. Men en lørdag om måneden mødes hun og en gruppe tværfaglige kollegaer med en gruppe børn og deres familier i hallen.

– Mange af de her børn har nogle af de sværeste motoriske handicap og får ikke mulighed for selv at udforske verden. Men glæden ved at kunne bevæge sig, vælge hvor de vil hen, og hvem de vil lege med, har de stadig, forklarer Jeanette Kristensen og forklarer, at tidlig, selvstændig mobilitet spiller en central rolle i børns generelle udvikling.

Når børn får muligheden for selvstændigt at bevæge sig rundt, får de lyst til at tage initiativ, udforske omgivelserne og indgå i sociale fællesskaber. Det gælder både i legen med andre børn og i relationen til søskende og forældre.

Mere end en legestue

Ræsende Rollinger er for børn i alderen 1-6 år, der har svært forsinket eller manglende gangfunktion, herunder børn med cerebral parese, neuromuskulære lidelser eller andre neurologiske funktionsnedsættelser. I projektet får de mulighed for at ræse rundt i alt fra miniaturebiler til små elektriske kørestole. Men selvom rammerne er legende, er forløbet strengt struktureret.

Der er begrænset plads på holdene og for at sikre, at forløbet rammer de børn, som har mest glæde af tidlig mobilitet, ringer Jeanette Kristensen til de interesserede familier, hvor de finder ud af, om det er det rigtige projekt for barnet.

Og målet er ikke at erstatte gangtræning, fortæller Jeanette:

– Tværtimod. Tidlig mobilitet kan øge børns nysgerrighed og lyst til at bevæge sig endnu mere. Samtidig betyder brugen af eldrevne køretøjer, at nogle børn kan spare på kræfterne og dermed også har energi til anden leg, kommunikation og samvær. Når børnene kan transportere sig selv, har de mere overskud til at være børn.

Søskende som motivationsfaktor

Ræset i hallen har fokus på det enkelte barns mobilitet, men familierne spiller en vigtig rolle, fortæller ergoterapeuten, der tager hjerteligt imod alle familiemedlemmer, når de ankommer til hallen.

– Det er vigtigt, at alle føler sig set. Søskende er ofte en stor motivationsfaktor, og derfor er de en naturlig del af legen, siger Jeanette Kristensen, der kan alle børns og søskendes navne.

Freja er en af de søskende, der deltager i ræset i hallen. Hun er storesøster til Palle og suser af sted i en sort elektrisk kørestol med regnbuefarvede hjul, mens hun griner og kigger sig over skulderen for at se, om hendes lillebror kan følge med.

– Kom Palle, kør efter mig, råber hun.

Palle forsøger ihærdigt i en elektrisk børnekørestol at følge med, men han bliver hele tiden distraheret, for der sker så meget omkring ham. Andre børn kører forbi, og bolde triller hen over gulvet.

For Palle er dagens fokus koncentration. At kunne fastholde opmærksomheden længe nok til at styre joysticket i en bestemt retning. Det er ikke let, men Freja bliver ikke bedt om at tage hensyn, for hun er en del af legen, og sådan skal det være.

Kreative løsninger og gaffatape

En del af projektforløbet handler om, at børnene skal afprøve forskellige køretøjer. Det varierer fra barn til barn, hvad der fungerer, og terapeuterne justerer løbende både valg af køretøj og indstillinger.

Når standardindstillingerne på et køretøj ikke matcher den aktuelle chauffør, står Jeanette eller en af de andre terapeuter på hovedet i en stor plastikkasse fyldt med skumgummi, rørisolering, knæpuder, bobleplast og rigeligt med gaffatape og finder en løsning.

– Vi går ikke så meget op i, om barnet sidder “korrekt”. Vi går op i, at barnet lykkes, og hvis løsningen betyder, at man hænger til den ene side, eller bruger munden i stedet for hænderne, så er det fint, forklarer Jeanette Kristensen.

6-årig Xander Jensen har det meste af dagen kørt baglæns, for han - uanset hvilket køretøj han prøver - hiver joysticket bagud. Jeanette og Xanders mor studerer ham, for at finde ud af, hvordan han kan lære at køre fremad i stedet. De får den ide, at de ved at lave et hul i en knæpude, kan rykke joysticket, så det bliver mere centralt placeret, og Xander bedre kan nå det. De vikler installationen ind i gaffatape, så den ikke rykker sig under kørslen – og det virker: Xander kører fremad.

Tidlig mobilitet

Mellem træningerne i hallen kan familierne låne et køretøj med hjem, for erfaringen er, at det at kunne øve sig derhjemme i deres eget tempo, giver børnene ro. Har man ikke plads i hjemmet, kan man tage køretøjet med på legepladsen eller i et storcenter eller supermarked. Det kan også give gode oplevelser, fortæller Jeanette og nævner, hvordan en dreng med stor glæde opdagede, at han kunne få de automatiske døre i et supermarked til at åbne, når han kørte imod dem.

Projektet handler om at tænke kreativt, så også børn med motoriske funktionsnedsættelser tidligt i livet kan blive mobile.

"Vi går op i, at barnet lykkes, og hvis løsningen betyder, at man hænger til den ene side, eller bruger munden i stedet for hænderne, så er det fint

Jeanette Kristensen.

– Vi håber, at projektet på sigt kan blive et fritidstilbud ligesom fodbold og gymnastik. Det vil kræve fondsmidler og viljestyrke, men når man har en god idé og tydeligt kan forklare, hvorfor det er vigtigt, så vil folk gerne hjælpe. Det har vi virkelig oplevet, siger Jeanette Kristensen.

Indtil videre fortsætter Ræsende Rollinger, for afdelingsledelsen på Aalborg Universitetshospital har givet tilsagn om at finde midler til projektet. Samtidig arbejder projektgruppen på at gøre Ræsende Rollinger til et landsdækkende og flerårigt tilbud.

For Elmer slutter dagen heller ikke i hallen i Nørresundby. Han får en Explorer Mini med hjem, så han kan fortsætte med at udforske verden på egne præmisser.