Hundehvalpebesøg, påskefrokost, picnic og motionsløb. Fælles aktiviteter forener og begejstrer både borgere og medarbejdere, og nok så vigtigt motiverer arrangementerne til træning. Det oplever Michela Bahn, der som aktivitetskoordinator på Forenede Care Neuro Ringstedhave har udviklet en række traditioner på stedet. En indsats, som hverken behøver at være dyr eller tidskrævende, understreger hun.
Fra de første hvalpe piler ind på gulvet, stimler folk sammen ved døren ind til fællesrummet.
— Skal jeg hjælpe med noget, spørger en medarbejder, mens en borger forsigtigt ruller ind på gulvet i sin kørestol.
Én mere kommer til og nok én. Begge i kørestol. Alle ser forventningsfuldt mod de små væsner på gulvet. Medarbejdere ude på gangen strækker hals for at få et glimt af de otte uger gamle hvalpe, og alle betragter dem med det blik, som nuttede dyreunger udløser. Nårrhhh. En hvalp tisser på gulvet. En anden jager sin bror hen over gulvet.
Hvalpenes forældre, den bredmundede, hærdebrede Leopold og hans bedårende Dolly — begge af racen American Bully — rokker majestætisk ind på gulvet.
— Vil du holde en hvalp, Birgit, spørger ergoterapeut Michela Bahn og løfter forsigtigt en af de livlige små størrelser op i skødet på Birgit, der stryger fingrene over dens glatte pels og smiler.
Fysioterapeuten hjælper en anden kvinde ned på gulvet, så hun kan være i højde med hvalpene. Flytningen tager tid, og den trækker både på kvindens fysiske og kognitive ressourcer, men hun har øjnene rettet mod målet. En lille broget hvalp, der overslikker hendes hænder, da hun kommer ned på måtten.
En del af træningen
Hundehvalpebesøg er bare en af mange aktiviteter her på døgnrehabiliteringscentret Forenede Care Neuro Ringstedhave. De fælles begivenheder, der omfatter alt fra fester til motionsløb for personale, borgere og pårørende, er nemlig gået fra et være en ”kan-” til en ”skal-opgave”, fortæller Michela Bahn, og årsagen er enkel:
— Med de her aktiviteter glemmer borgerne for et øjeblik, at de er syge. Vi får givet dem en pause og vækket gejsten til at fortsætte kampen. Aktiviteterne giver noget at snakke om ved frokostbordet, og de bliver noget, man kan glæde sig til i en hverdag, der er fuld af sygdom og begrænsninger.
Det begyndte med mindre arrangementer omkring påske og sankthans, og nu er der mindst én gang om måneden et større fælles arrangement på Ringstedhave.
Borgerne er altid involveret i forberedelserne. Der skal skubbes møbler og hentes måtter inden hundehvalpebesøget. Eller laves dej til bålaften, pyntes op til jul og foldes servietter til høstfesten.
— Det er blevet en del af vores rehabilitering, fordi det er en farbar vej til at kunne mestre eget liv. Det er også en forberedelse til at komme tilbage og få et liv igen. Senere skal man kunne deltage i familiefødselsdage og fester, selvom man fx har svært ved at tale eller savler, når man spiser, og det øver vi her, siger Michela Bahn.
Ingen hovsa-løsninger
Michela gennemfører altid en aktivitetsanalyse forud for begivenhederne og har også undervist sine kolleger i metoden, så de kan tænke med, når arrangementer skal ud- og afvikles.
— Det har en kæmpe værdi, at man bruger tid på at planlægge og koordinere. Hvis man dagen før kommer i tanke om, at i morgen er det sankthans, er det begrænset, hvad man kan nå, men det er jo en fast dato hvert år, så man kan sagtens indkalde til et møde en måned før, hvor man har tid til at involvere borgere, pårørende og medarbejdere og gøre en lille smule mere ud af det, end hvis vi er i sidste minut. Det giver også mere ro for borgerne, hvis det er godt planlagt, og det skaber engagement og er hyggeligt at gå i gang med at folde servietter en uge før, når vi ved, at vi skal mødes.
Alle faggrupper spiller ind. Logopæderne er med til at vælge sange. Køkkenet udvikler menuen, og terapeuterne arbejder for at udfordre borgeren tilpas i de enkelte opgaver.
Nogle borgere er dog langt fra altid med på ideen om fester, fredagsbar eller andre sociale arrangementer, men Michela og hendes kolleger forsøger at støtte og motivere til deltagelse.
— Vi gør det fx altid klart for dem, at de kan gå til og fra, som de har overskud til, og til dem, som mener, at de ikke ”får noget ud af” at være med, kan vi fortælle, at det faktisk er en del af deres træning.
Teambuilding
For personalet er begivenhederne også blevet et samlingspunkt, og tilslutningen er vokset.
— Jeg plejer at sige, at jeg er vores uudnævnte teambuildingmedarbejder. Når vi mødes omkring bordet med hinanden og borgerne, lærer vi hinanden bedre at kende, og det betyder noget for det psykiske arbejdsmiljø og det tværfaglige samarbejde. Det giver os en fornemmelse af at stå sammen om at gøre noget ekstra for borgerne, fortæller Michela Bahn, hvis evner til at udvikle og gennemføre arrangementer for et par år siden førte til, at hun formelt fik titlen som stedets aktivitetskoordinator.
Som ergoterapeut har hun naturligt blik for at planlægge aktiviteter med udgangspunkt i borgernes ressourcer, og en fortid som tjener bidrager også til at skabe vellykkede arrangementer.
— Selvfølgelig hjælper det, at jeg har prøvet at planlægge fx bryllupper, hvor man skal koordinere alting, men jeg vil mene, at alle med et godt overblik kan gøre det.
Forenede Care Neuro Ringstedhave er en privat virksomhed, og det er nærliggende at tænke, at det netop er årsagen til, at der er ressourcer til større arrangementer, men Michela Bahn afviser, at det ikke kan foregå i fx en travl kommunal kontekst. Personligt bruger hun i gennemsnit en til to timer pr. uge på at arrangere.
— I starten tager det selvfølgelig lidt mere tid, men generelt koster det ikke meget ekstra i tid og penge. Vi træner alligevel med borgerne og bager fx kage, og så kan vi lige så godt gøre det som optakt til en fælles begivenhed.
”Der er altid en skjult træning i det, jeg laver, og som ergoterapeut er jeg særligt snu til at få sneget det ind — og nej, det er ikke lige meget, om der er lækker mad og servietter på bordene, for jeg oplever, at borgerens engagement vokser, når vi gør os umage”
Michela Bahn
Gør det muligt
Men hvorfor giver det fra et fagligt perspektiv mening at arrangere storstilede fester?
— Du kan kalde det for fest, men det er rehabilitering. Der er altid en skjult træning i det, jeg laver, og som ergoterapeut er jeg særligt snu til at få sneget det ind — og nej, det er ikke lige meget, om der er lækker mad og servietter på bordene, for jeg oplever, at borgerens engagement vokser, når vi gør os umage, pointerer Michela Bahn.
Oktoberfesten blev gennemført uden alkohol, men medarbejderne i baren havde lederhosen på, og stemningen var i top, fortæller hun.
Kronen på værket er ”Hjerneløbet”, der begyndte som en mindre begivenhed for fire år siden, men i dag foregår på Ringsted Stadion med 250 deltagere, der tæller mennesker med hjerneskade, pårørende og medarbejdere fra ikke bare Ringstedhave men hele Sjælland. De mødes for at gå, løbe og trille flest mulige omgange på tredive minutter. Michela har skaffet lokale sponsorer, og selvom ikke alle borgere kan deltage i løbet, kan de være med i forberedelserne og fx male et pitstop-skilt.
— De føler, at de er noget værd, selvom de måske ikke kan være med på samme vilkår som andre, siger Michela Bahn.
Stimulerer sanser
Hundehvalpene trisser nu roligt rundt. En enkelt er væltet om af træthed og ligger på ryggen, mens en borger nusser den på maven. Der lyder små grynt og snøft fra den sovende hvalp.
— Mange af vores borgere har enormt meget uro i kroppen, men med sådan en hundehvalp i skødet bliver vi alle sammen ”groundet” og får ro på nervesystemet, forklarer Michela Bahn, der bevidst integrerer sansetræning i sine initiativer.
— Vi ved, at hjerneskade påvirker et menneskes sanser, og jeg arbejder altid med smage, dufte og andre sansestimulerende oplevelser, så vi får trænet deres sanser.
Michela håber, at andre vil lade sig inspirere af hendes eksempel.
— Manges første tanke vil nok være: ”Jamen, det kan vi da ikke her. Vi kan da ikke bage pandekager til et helt hus eller have en pølsevogn på besøg”. Men det er jo netop der, hvor vi som ergoterapeuter kan tilpasse aktiviteten, så det bliver muligt.
Michelas råd til flere fællesaktiviteter
Start småt. Læg realistisk ud i forhold til frekvensen af arrangementer og niveauet for fx mad, pynt og aktiviteter. I vil snart opdage, at den rutine, som I opbygger, kan kopieres til næste begivenhed.
Planlæg. Lav et årshjul, så I har et overblik. Alting bliver mere vellykket, når man er ude i god tid, og det er afgørende, hvis man skal nå at involvere borgere og medarbejdere i forberedelserne, at man tænker arrangementer ind i stedets øvrige aktiviteter.
Få ledelsen med. Selvom det hverken behøver at være dyrt eller tidskrævende, er det afgørende for succes, at ledelsen bakker op om arrangementerne.
Udpeg én ansvarlig. Der er større sandsynlighed for, at I får gennemført arrangementer, hvis I har én tovholder, der har overblikket og kan koordinere og kommunikere.
Integrér træning og sanser. Gør aktiviteterne til en del af rehabiliteringen.
Involvér alle. Det er vigtigt, at alle bliver inviteret til arrangementerne, og at de borgere og medarbejdere, der er motiverede for at løse opgaver, bliver inddraget i forberedelser og aktivitet.
Eksempler på fællesaktiviteter på Ringstedhave:
Høstfest
Påske- og julefrokost
Forårs- og efterårshavedag
Pølsevognsbesøg
Luciaoptog
Mortensaften
Oktoberfest
Pandekagedag
Sankthans
Fisketur
Fredagsbar
Juletræstænding og foredrag med borgere, der tidligere har været på Ringstedhave.