Johanne Graasbøll Hansen og Mathilde Singombe Iversen blev chokerede, da de læste svarene fra de liftbrugere, som de havde rakt ud til i et valgfag om bæredygtighed. Johanne og Mathilde gik på VIA i Aarhus og var i færd med at undersøge toiletforholdene for kommunens yngre liftbrugere.

De havde hørt, at liftbrugere havde problemer med toiletforholdene. Men problemerne var værre end de havde forestillet sig:

- En skrev, at hun tit undlod at drikke noget, inden hun skulle til koncert, for ellers kunne det være, at hun blev nødt til at tage tidligere hjem, fortæller Johanne Graasbøll Hansen om en yngre respondent og tilføjer:

- Noget andet, der fyldte i svarene, var liftbrugernes følelse af at være ekskluderet fra fællesskabet, og det problem kunne vi godt tænke os at hjælpe med at løse.

Valgfaget om bæredygtighed er nyt på VIA, og de studerende, der følger forløbet, bliver uddannede til ambassadører for FN’s verdensmål.

Johanne og Mathilde kan derfor i dag ikke bare kalde sig nyuddannede ergoterapeuter, men også verdensmålsambassadører.

Birgitte Woge Nielsen, der er lektor på VIA, var med til at etablere valgfaget i 2020.

Efter flere års arbejde med undervisning i bæredygtig udvikling blandt underviserne på VIA begyndte en tanke at spire i Birgitte og et par kollegaers hoveder: Hvordan kunne de studerende få del i den samme viden? Det førte til etableringen af valgfaget.

- Håbet er, at de studerende tager deres viden om bæredygtighed med sig ind i arbejdslivet og omsætter den til konkrete løsninger, der styrker sundhed, trivsel og lighed, siger Birgitte Woge Nielsen og fortsætter:

- Verdensmålsambassadørkorpset er et valgfag, hvor studerende på tværs af uddannelser og semestre arbejder med et konkret projekt og lærer metoder til idéudvikling og samarbejde. Undervejs bliver de introduceret til nogle grundlæggende teorier om bæredygtighed – fx FN’s verdensmål, GreenComp (EU’s kompetencer for bæredygtig tænkning, red.) og design thinking.

"Før forbandt vi ligesom så mange andre mest verdensmålene med klima og havmiljø, store vejrændringer og døde havbunde – og også med det lidt fluffy begreb ”bæredygtighed”. Men da vi på valgfaget gennemgik alle 17 mål, kunne vi godt se vores eget fag i både mål 3 og 10, der handler om sundhed, trivsel og ulighed.

Johanne Graasbøll Hansen

Pointen er at give de studerende et sæt værktøjer, der gør det lettere at forstå et problem, undersøge det og udvikle en løsning i praksis, og det er noget, de kan bruge, når de kommer ud på arbejdsmarkedet.

For Johanne Graasbøll Hansen og Mathilde Singombe Iversen er FN’s verdensmål i dag noget de forholder sig ret konkret til.

- Før forbandt vi ligesom så mange andre mest verdensmålene med klima og havmiljø, store vejrændringer og døde havbunde – og også med det lidt fluffy begreb ”bæredygtighed”. Men da vi på valgfaget gennemgik alle 17 mål, kunne vi godt se vores eget fag i både mål 3 og 10, der handler om sundhed, trivsel og ulighed, fortæller Johanne Graasbøll Hansen.

At verdensmålene også handler om lige adgang til deltagelse og aktivitet og på den måde rammer direkte ned i ergoterapien, gjorde dem superrelevante for de to ergoterapeutstuderende.

Et problem

På valgfaget skulle Mathilde og Johanne arbejde med et konkret bæredygtighedsproblem, og med udgangspunkt i verdensmål 3 om sundhed og trivsel, og verdensmål 10 om mindre ulighed gav de sig til at undersøge unge kørestolsbrugeres adgang til offentlige toiletter med lift.

På sociale medier skrev unge kørestolsbrugere, hvordan de ikke kunne tage i byen med deres venner, fordi de ikke kunne komme på toilettet. Eller hvordan de måtte tage tidligt hjem fra shoppeturen med veninden, fordi de skulle på toilettet.

Historierne gik lige i hjertet på de to ergoterapeutstuderende. Men hvor stort var problemet egentlig, og ville det overhovedet være muligt at løse det?

Mathilde og Johanne smøgede ærmerne op. De kortlagde alle offentligt tilgængelige toiletter med loftlifte i Aarhus. Resultatet var nedslående, for det viste sig, at der kun var to. Det ene lå uden for centrum, og det andet lukkede, når biblioteket lukkede.

De ringede rundt, sendte mails, og fandt ud af, hvilke plejehjem og folkehuse, der har handicaptoiletter med lift. De undersøgte endda, hvor det realistisk ville være at installere lifte uden at bygge helt nye toiletter.

Undervejs blev de kloge på noget så lavpraktisk som låsesystemer, fordi et offentligt toilet med loftlift måske er nødt til at være forbeholdt de borgere, der har brug for lift. Men udover alt det praktiske var der også en etisk side af sagen, forklarer de to studerende. For hvis eneste mulighed for at få adgang til et toilet med lift er at låne toilettet på en institution eller et plejecenter, hvordan vil det så påvirke stedets beboere, at fremmede begynder at trille ind og ud midt i deres hverdag?

Johanne og Mathilde landede deres projekt med et forslag om, at kommunens liftbrugere skulle have adgang til folkehuse og plejehjemstoiletter med loftlifte – måske med et låsesystem.

Noget tyder dog på, at de to ergoterapeutstuderende har fat i noget vigtigt, for siden de gav sig til at undersøge adgangen til offentligt tilgængelige toiletter med loftlift, har to aarhusianske byrådsmedlemmer stillet spørgsmål om det samme til kommunens Teknik- og Miljøforvaltning: Hvilke muligheder er der for at få oprettet flere toiletter med lift, eller udvide åbningstiden for et af byens eksisterende lift-toiletter.

- Så hvem ved? Måske der kommer en løsning i den nærmeste fremtid, som Mathilde Singombe Iversen siger.

Nu er hun og Johanne nyuddannede ergoterapeuter, mens Johanne søger efter det helt rigtige ergoterapeutjob, arbejder hun som handicapledsager samt et botilbud, og Mathilde har fået et vikariat på Regionshospitalet Horsens.

Siden de to ambassadører tog valgfaget, er indsatsen for bæredygtighed blevet en del af et større arbejde på ergoterapeutuddannelsen, hvor en arbejdsgruppe bl.a. har udarbejdet et dokument til underviserne med bud på, hvordan bæredygtighed kan integreres på tværs af semestrene. Målet er at kommende ergoterapeuter, ligesom Mathilde og Johanne, forlader studiet med et blik for, hvordan bæredygtighed kan omsættes i praksis.