Socialt og organistorisk arbejdsmiljø - nye perspektiver på viden og praksis - Efterår 2020

Akademikernes (AC) overbygningskurser henvender sig til tillidsvalgte fra AC's medlemsorganisationer. Kurset er eet blandt flere AC-overbygningskurser, som Etf tilbyder til tillidsvalgte i staten, samt FTR i kommuner og regioner. Et godt arbejdsmiljø er vigtigt for både den enkelte ansatte og arbejdspladsen som helhed. Derfor er det vigtigt, at der findes gode og holdbare løsninger på de udfordringer, der er med det sociale og organisatoriske arbejdsmiljø, og her spiller TR en vigtig rolle.
Onsdag 23. september 2020
10.00
Hotel Haraldskær, Vejle
Skibetvej 140
7100 Vejle

 

Formål

"Hvordan kan han tro, at vi kan nå det?"
"En ny organisationsforandring? Men den sidste er jo slet ikke gennemført endnu?"
"Jeg bliver nødt til at arbejde i aften, hvis jeg skal nå at blive
færdig til torsdag."

Tid til kerneopgaven, mulighed for at levere et godt stykke arbejde, og det at kunne gøre en forskel er med til at definere en attraktiv arbejdsplads for akademikere. 

Men mange akademikere oplever i disse år et stigende pres, I form af arbejdsopgaver, der hober sig op, uklare og høje krav samt udfordringer med at nå at lave arbejdet i en ordentlig kvalitet. Det leder til alt fra mistrivsel til sygemeldinger pga. stress og lignende.

Et godt arbejdsmiljø er vigtigt for både den enkelte ansatte og arbejdspladsen som helhed. Derfor er det vigtigt, at der findes gode og holdbare løsninger på de udfordringer, der er med det sociale og organisatoriske arbejdsmiljø, og her spiller TR en vigtig rolle.

Alt for ofte ses der en tendens til, at arbejdsmiljøproblemerne individualiseres, og mange akademikere føler de står alene med udfordringerne. Men hvis problemerne for alvor skal løses, er det nødvendigt, at arbejdspladserne bliver langt bedre til at forebygge samt tilrettelægge dagligdagen på en måde, hvor der skabes balance mellem krav og ressourcer.

 

Indhold

Kurset belyser TR’s rolle i forhold til udfordringerne med det sociale og organisatoriske arbejdsmiljø.

På kurset kommer vi ind på:

  • Hvad er socialt og organisatorisk arbejdsmiljø?
  • Hvordan kan du som tillidsvalgt arbejde med socialt og organisatorisk arbejdsmiljø i praksis, og hvad er din rolle?
  • Hvordan samarbejder du som TR/AMiR bedst med de øvrige aktører på arbejdspladsen?
  • Hvilke redskaber, regler og aftaler er der på området, og hvordan kan du som TR/AMiR bedst arbejde med dem i dagligdagen?
  • Hvordan inddrager du bedst dit bagland? Hvilke dilemmaer kan du som TR/AMiR støde ind i, og hvilke handlemuligheder har du?
  • Hvordan kan du være med til sætte socialt og organisatorisk arbejdsmiljø systematisk og strategisk på dagsordenen på din arbejdsplads?
  • Hvor kan du som TR/AMiR hente hjælp og støtte til arbejdsmiljøarbejdet?

På kurset vil du som TR/AMiR gå hjem med viden om de vigtigste faktorer, der påvirker det sociale og organisatoriske abejdsmiljø på en arbejdsplads, og få indblik i, hvordan du kan handle praksis for at bidrage til at forbedre arbejdsmiljøet på din arbejdsplads.

Bl.a. vil vi gribe fat i selvledelse, stress og balancen mellem privat- og arbejdsliv. Ligesom vi vil tage fat på, hvilke instrumenter TR/AMiR har til rådighed, når de skal indgå i arbejdet med lovpligtig opfølgning på arbejdspladsvurderinger, udarbejdelsen af trivselsmålinger mv.

Undervisningen vil foregå som en vekselvirkning mellem samtaleforelæsning, praktiske situationer/cases og opgaver

 

Målgruppe

AC-overbygningskurser henvender sig til tillidsvalgte fra Akademikernes (AC's) medlemsorganisationer, og henvender sig primært til tillidsvalgte, der skal deltage i lønforhandlinger med ledelsen.

Etf tilbyder kurset til: 

  • Tillidsvalgte, ansat i staten: 
    • TR og TR for flere faggrupper
    • TR-suppleant for flere faggrupper, hvor TR er fra en anden faggruppe
    • FTR og FTR-suppleanter
  • FTR og FTR-suppleanter, ansat i en kommune eller region

På kurset møder du TR-kolleger fra andre AC-organisationer som f.eks Dansk Psykolog Forening, Yngre Læger og Dansk Magisterforening.

Deltagerantal max. 24

 

Forudsætninger for at deltage

Du skal have gennemført Etf's TR-grunduddannelse. 

 

Varighed

Et 2-dages internatkursus med overnatning betalt af Ergoterapeutforeningen, som afholdes fra den 18. - 19. marts 2020.

Kurset holdes også i foråret 18. - 19. marts 2020. Klik her, hvis du hellere vil tilmelde dig forårets kursus.  

 

Undervisere

Malene Salskov Amby, Chefkonsulent i Akademikerne

Louise Dinesen, Hartmanns 

 

Udgifter i forbindelse med kurset

Kurset er gratis for dig.

Etf betaler et deltagerbebyr på kr. 7.300 til AC. Etf dækker evt. udgifter til tabt arbejdsfortjeneste samt transport. 

Har du problemer med at nå frem til kursusstart på grund af kursusstedets beliggenhed i forhold til din bopæl, kan du kontakte sekretær Lone Petersen i Etf på tlf. 5336 4936 - i god tid - med henblik på at få en overnatning på kursusstedet inden kursusstart. 

Husk at spørge din leder om tjenestefri med løn, inden du tilmelder dig. 

Find Etf's retningslinjer om refusion af transport her.

AC:
Din tilmelding er bindende, når du har fået en plads. 
Afbestilling vil typisk ikke kunne ske uden betydelige udgifter for din organisation og vil derfor betyde færre midler til andre kurser for dig og dine TR-kolleger. 

 

Tilmeldingsfrist 24. oktober 2019 kl. 12

Du tilmelder dig kurset gennem Etf.

Fristen for tilmelding til Etf, er den 24. oktober 2019 kl. 12.

Opfylder du forudsætningerne for at deltage, godkender Etf din tilmelding og sender den videre til AC.

Har du tilmeldt dig flere overbygningskurser, skal du angive din prioritering af kurserne, i fald du ikke kan få alle kurser.

 

Prioritering 

Modtager Etf flere tilmeldinger end den økonomiske ramme tillader, prioriterer Styregruppen for TR-området tilmeldingerne. 

FTR prioriteres før FTR-suppleanter.

Dernæst prioriteres tilmeldingerne ud fra en samlet vurdering og på baggrund af: 

  • Begrundelse/motivation for ansøgning
  • Andre AC-kolleger på arbejdspladsen tilmeldt? 
  • Antal AC-kurser, den tillidsvalgte har tilmeldt sig?
  • Afspejler medlemssammensætningen i Etf

Inden du tilmelder dig, er det vigtigt, at du ved, om du kan få tjenestefri med løn for at kunne deltage på kurset.

 

Hvornår ved du, om du har fået en plads på kurset?

Når du har tilmeldt dig kurset, modtager du straks efter en mail fra Etf, som kvittering på, at din tilmelding er modtaget. 

Senest primo november 2019 får du svar fra Etf, om din tilmelding er godkendt.
Etf videresender godkendte ansøgninger til AC inden AC’s tilmeldingsfrist 15. november 2019. 

Ultimo november 2019, kan du forvente at få svar fra AC, om du har fået en plads på kurset.
AC prioriterer blandt samtlige tilmeldinger fra medlemsorganisationerne.  

 

Kontaktpersoner

Har du spørgsmål vedrørende din tilmelding til kurset eller behov for evt. overnatning inden kursusstart, skal du kontakte:

Sekretær Lone Petersen i Etf:  
lp@etf.dk
Tlf 5336 4936

Har du uddybende spørgsmål til kursusindholdet eller til praktiske oplysninger om kurset, skal du, i AC, kontakte: 

Yvonne K. Klausen:
yk@ac.dk   
Tlf. 2535 4139  

 

AC-overbygningskurser 2020

Etf tilbyder tillidsvalgte i staten samt FTR mulighed for at tilmelde sig et eller flere AC-overbygningskurser i 2020:

  • Hvad betyder budgetterne for TR's arbejde
  • Offentlig ansættelsesret med fokus på forvaltningsretten
  • Personlig Power
  • Socialt og organisatorisk arbejdsmiljø - nye perspektiver på viden og praksis
  • TR's rolle i digitale forandringer

 

Dine data

Du kan læse mere her, om hvordan vi i Ergoterapeutforeningen behandler dine personlige oplysninger.

Ved at tilmelde dig kurset, giver du samtidig samtykke til at Akademikerne videregiver oplysninger om dit navn, organisation, arbejdsplads samt mailadresse til de øvrige deltagere på kurset på deltagerlisten.

Du kan læse om Akademikernes persondatapolitik her