Seniorklub Øst - Besøg til Anneberg Kulturpark med blik på nutid, - og tilbage til det tidligere Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland.

ETF Region Øst er vært for en guided rundvisning af Flemming Petersen fra Psykiatrimuseet. Før rundvisningen mødes vi på stede velrenomerede restaurant til en forfriskning og efter rundvisningen vil der være kaffe, kage og tid til dialog og samtale med og mellem pensionerede ergoterapeuter bl.a. med rødder i hospitalets ergoterapi.
Fredag 22. september 2023
12.30
Anneberg Kulturpark
Annebergparken 26B
4500 Nykøbing Sj

 

Rita Hansen og Karin Thomsen har for Seniorklub Øst i Ergoterapeutforeningen arrangeret et besøg til Anneberg Kulturpark med blik på nutid, - og tilbage til det tidligere Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland.

Program:
Vi mødes kl. 12.30. ved ERBA til en forfriskning. ERBA er beliggende Annebergparken 26B, 4500 Nykøbing Sj og er en del af Restaurant MOTA, der har fået megen omtale grundet deres menuer med brug af lokale råvarer, men i høj grad også grundet deres Michelin stjerne, 8 måneder efter start. Derefter inviteres du på en rundvisning med Flemming Petersen fra Psykiatrimuseet som guide. Han har en stor viden om hospitalet og dets historie, - krydret med små anekdoter. Rundvisningen varer cirka 2 timer, hvor du kommer rundt på området, ser blandt andet Grønnegården, hospitalskirken, kapellet og kirkegården i skoven. Ligeså har du adgang til museet. ETF sponserer dagen med udgiften til rundvisning. Kl. 14.30 serveres kaffe og kage i ERBA. Tid til hygge og snak. Rita har arbejdet mange år på hospitalet, har fulgt hele udviklingen på hospitalet og naturligt nok også ergoterapi. – hun fortæller gerne og svarer efter bedste evne på spørgsmål.

Arrangementet gennemføres ved min. 10 tilmeldinger max. 30 tilmeldinger.

Efter tilmeldingsfristen sender vi indenfor en uge besked til de tilmeldte. Du tilmelder dig arrangementet via log-in på EFT`s hjemmeside, etf.dk. Frist for din tilmelding er søndag den 17.september. Samtidig skal betaling ske til Åse Munk Mortensen via Mobilpay nr.2216 2274, skiv i kommentarfeltet: seniorklub 22.9. Ring til hende, hvis du har spørgsmål vedr. betalingen.

Der er mulighed for før og efter arrangementet på egen hånd, at fordybe sig i for eksempel Kunstnergangen i den gamle administrationsbygning, Skulpturparken 17 GOALS ON MY MIND eller noget helt tredje. Kunne du får lyst til, at spise på MOTA/ERBA skal du selv finde ud af mulighederne, herunder bordbestilling. Det er muligt at nå Nykøbing SJ med tog – lokalbane 510. Der er ½ timesdrift fra Holbæk st. Det anbefales, at stå af ved Nyled, og gå gennem skoven ud til Annebergparken. Det tager cirka 20 minutter.

For yderligere information: www.annebergkulturpark.dk www.sns-museum.dk/ www.restaurant-mota.com

Tid og sted

Fredag den 22. september 2023 kl. 12.30 - 17.00.

Anneberg Kulturpark
Annebergparken 26B
4500 Nykøbing S

Målgruppe

Medlemmer af ETF.

Pris

Kr. 220, der inkluderer forfriskning, rundvisning og kaffe med kage på ERBA. Betaling sker via mobilpay på 22162274.

Max

30. Gennemførsel af arrangementet forudsætter mindst 10 tilmeldte.

Tilmeldingsfrist

Søndag den 17. september 2023 efter først-til-mølle-princip.

Dataforordningen

Under besøget vil der blive taget stemningsbilleder til sociale medier og hjemmesiden. Der vil naturligvis ikke blive offentliggjort billeder med krænkende indhold, og det er altid muligt at bede os om at tage specifikke billeder af de sociale medier og/eller hjemmesiden.

Kontaktpersoner

Har du spørgsmål til arrangementet kontakt Åse Munk Mortensen, aase­­_mortensen@hotmail.com eller 22162274.