REGION MIDT-NORD - Temaforløb: Opdatering i ergoterapi teori og praksismodeller. Vi har inviteret tre ergoterapeuter, der hver især vil sætte fokus på ergoterapi og ergoterapeutiske teorier:
1. TEMADAG: Aktivitetsvidenskab - Fra de gamle kæmper til en moderne akademisk disciplin.
v. Jacob Østergaard Madsen, MSc.OT, PhD og lektor ved Ergoterapeutuddannelsen på Professionshøjskolen UCN.
I sit foredrag vil Jacob fremlægge perspektiver på aktivitetsvidenskab som en selvstændig akademisk disciplin og sammenhængen mellem aktivitetsvidenskab og ergoterapi. Deltagerne vil blandt andet blive introduceret til pionerer der igennem tiden har præget udviklingen indenfor aktivitetsvidenskab, forskellige videnskabelige retninger som har præget både aktivitetsvidenskab og ergoterapi, nye aktivitetsvidenskabelige ’trends’ og hvordan aktivitetsvidenskab kan bringes i anvendelse i ergoterapeutisk praksis.
Du kan tilmelde dig 2. TEMADAG: ”Occupational Therapy intervention process model” her
og 3. TEMADAG: ”De canadiske ergoterapimodeller og redskaber” her
Målgruppe
Alle medlemmer i Region Midt-Nord.
Tid og sted
Den 16. marts 2021.
Foredraget varer fra kl. 17.00 - 20.00 med en kort pause.
Alle tre foredrag afholdes virtuelt på Teams og er gratis. Der kan være 100 deltagere og tilmelding er først til mølle.
Pris
Gratis for medlemmer.
Tilmeldingsfrist
Den 7. marts 2021.
Dataforordningen
Under temadagen vil der blive taget stemningsbilleder til sociale medier og hjemmesiden. Der vil naturligvis ikke blive offentliggjort billeder med krænkende indhold, og det er altid muligt at bede os om at tage specifikke billeder af de sociale medier og/eller hjemmesiden.
Kontaktpersoner
Har du spørgsmål til din tilmelding, kan du kontakte kursussekretær Anette Meulengracht-Jensen, amj@etf.dk
Har du spørgsmål til temadagen, skal du kontakte regionsformand Maj Britt Middelhede Olsen, mbmo@etf.dk
Du kan læse mere her, om hvordan vi i Ergoterapeutforeningen behandler dine personlige oplysninger.