Offentlig ansættelsesret med fokus på forvaltningsretten - 2020

Akademikernes (AC) overbygningskurser henvender sig til tillidsvalgte fra AC's medlemsorganisationer. Kurset er eet blandt flere AC-overbygningskurser, som Etf tilbyder til tillidsvalgte i staten, samt FTR i kommuner og regioner.
Mandag 20. april 2020
10.00
Hotel Koldingfjord, Kolding
Fjordvej 154
6000 Kolding

 

Formål med kurset

Ved du nok om aktindsigt i personalesager?
Ved du, at en advarsel er ugyldig, hvis ikke der er sket høring af den ansatte først?
Ved du, hvordan du forud for en vanskelig forhandling kan sikre dig imod, at arbejdsgiveren pludselig kommer med nye belastende oplysninger om den, du prøver at hindre en afskedigelse på?

Dette er nogle af de mange spørgsmål, du vil få besvaret samtidig med en gennemgang af helheden, som disse spørgsmål er en del af.

 

Indhold

  • Hvordan adskiller offentlig ansættelse sig fra en privat ansættelse - myter og faktum?
  • Offentlige ansættelsesformer (primært overenskomst ansættelser men også tjenestemandsansættelser berøres perifært)
  • Ansættelse
    • proceduren
    • stillingsopslag
    • krav til ansættelsesbrev
    • vikaransættelse, midlertidige og tidsbegrænset ansættelse
  • Under ansættelsen
    • tavshedspligt kontra ytringsfrihed
    • forskellen mellem tjenesteordrer og beslutninger samt betydningen heraf
    • inhabilitet
    • advarsler
    • personsager (egen adgang hertil og andres)
    • lydigheds- og loyalitetspligt
  • Afskedigelse
    • pga. arbejdsgiverens forhold
    • pga. den ansattes forhold
    • pga. disciplinære forhold

 

Form

Kurset er baseret på samtaleforelæsning, opgaver og cases.

Hvis du er ansat på en selvejende institution, bør du inden tilmelding kontakte din organisation for afklaring af, om institutionen er omfattet af forvaltningslovens bestemmelser.

 

Målgruppe

AC-overbygningskurser henvender sig til tillidsvalgte fra Akademikernes (AC's) medlemsorganisationer.

Etf tilbyder kurset til: 

  • Tillidsvalgte, ansat i staten: 
    • TR og TR for flere faggrupper
    • TR-suppleant for flere faggrupper, hvor TR er fra en anden faggruppe
    • FTR og FTR-suppleanter
       
  • FTR og FTR-suppleanter, ansat i en kommune eller region

 

På kurset møder du TR-kolleger fra andre AC-organisationer som f.eks Dansk Psykolog Forening, Yngre Læger og Dansk Magisterforening.

Deltagerantal max. 23

 

Forudsætninger for at deltage

Du skal have gennemført Etf's TR-grunduddannelse. 

 

Varighed

Et 2-dages internatkursus med overnatning betalt af Ergoterapeutforeningen, som afholdes den 20. - 21. april 2020. 

 

Underviser

Chefkonsulent Niels Mosegaard, Djøf

Chefjurist Jesper David Jensen, Akademikerne

Afdelingschef Kaj Larsen, Folketingets Ombudsmand

 

Udgifter i forbindelse med kurset

Kurset er gratis for dig. Etf betaler et deltagerbebyr på kr. 7.300 til AC.

Etf dækker evt. udgifter til tabt arbejdsfortjeneste samt transport. 

Har du problemer med at nå frem til kursusstart på grund af kursusstedets beliggenhed i forhold til din bopæl, kan du kontakte sekretær Lone Petersen i Etf på tlf. 5336 4936 - i god tid - med henblik på at få en overnatning på kursusstedet inden kursusstart. 

Husk at spørge din leder om tjenestefri med løn, inden du tilmelder dig. 

Find Etf's retningslinjer om refusion af transport her.

AC:
Din tilmelding er bindende, når du har fået en plads. 
Afbestilling vil typisk ikke kunne ske uden betydelige udgifter for din organisation og vil derfor betyde færre midler til andre kurser for dig og dine TR-kolleger. 

 

Tilmeldingsfrist 24. oktober 2019 kl.12

Du tilmelder dig kurset gennem Etf.

Fristen for tilmelding til Etf, er den 24. oktober 2019 kl. 12.

Opfylder du forudsætningerne for at deltage, godkender Etf din tilmelding og sender den videre til AC.

Har du tilmeldt dig flere overbygningskurser, skal du angive din prioritering af kurserne, i fald du ikke kan få alle kurser.

 

Prioritering 

Modtager Etf flere tilmeldinger end den økonomiske ramme tillader, prioriterer Styregruppen for TR-området tilmeldingerne. 

FTR prioriteres før FTR-suppleanter.

Dernæst prioriteres tilmeldingerne ud fra en samlet vurdering og på baggrund af: 

  • Begrundelse/motivation for ansøgning
  • Andre AC-kolleger på arbejdspladsen tilmeldt? 
  • Antal AC-kurser, den tillidsvalgte har tilmeldt sig?
  • Afspejler medlemssammensætningen i Etf
     

Hvornår ved du, om du har fået en plads på kurset?

Når du har tilmeldt dig kurset, modtager du straks efter en mail fra Etf, som kvittering på, at din tilmelding er modtaget. 

Senest primo november 2019 får du svar fra Etf, om din tilmelding er godkendt.
Etf videresender godkendte ansøgninger til AC inden AC's tilmeldingsfrist 15. november 2019. 

Ultimo november 2019, kan du forvente at få svar fra AC, om du har fået en plads på kurset.
AC prioriterer blandt samtlige tilmeldinger fra medlemsorganisationerne.  

 

Kontaktpersoner

Har du spørgsmål vedrørende din tilmelding til kurset eller behov for evt. overnatning inden kursusstart, skal du kontakte:

Sekretær Lone Petersen i Etf:  
lp@etf.dk
Tlf. 5336 4936

Har du uddybende spørgsmål til kursusindholdet eller til praktiske oplysninger om kurset, skal du, i AC, kontakte: 

Yvonne K. Klausen:
yk@ac.dk   
Tlf. 2535 4139  

 

AC-overbygningskurser 2020

Etf tilbyder tillidsvalgte i staten samt FTR mulighed for at tilmelde sig et eller flere AC-overbygningskurser i 2020:

  • Hvad betyder budgetterne for TR's arbejde
  • Offentlig ansættelsesret med fokus på forvaltningsretten
  • Personlig Power
  • Socialt og organisatorisk arbejdsmiljø - nye perspektiver på viden og praksis
  • TR's rolle i digitale forandringer

 

Dine data

Du kan læse mere her, om hvordan vi i Ergoterapeutforeningen behandler dine personlige oplysninger.

Ved at tilmelde dig kurset, giver du samtidig samtykke til at Akademikerne videregiver oplysninger om dit navn, organisation, arbejdsplads samt mailadresse til de øvrige deltagere på kurset på deltagerlisten.

Du kan læse om Akademikernes persondatapolitik her