Konflikthåndtering og samarbejde 2 - 2021

For AMR, TR og FTR: Har du tidligere deltaget på Konflikthåndtering og samarbejde og har du lyst til at arbejde mere i dybden med udvalgte aspekter af konflikthåndtering, så er her et forsætter kursus der følger op på Konflikthåndtering og samarbejde. Et to-dages kursus afholdt af Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter
Onsdag 24. marts 2021
08.00
HUSET
Hindsgavl Allé 2
5500 Middelfart

Hvad handler kurset om

Indhold

  • Konfliktskyhed - minefelter og elefanten i rummet
    Hvad stiller du op med konfliktskyhed hos den enkelte og i en gruppe? Som TR / AMR kan du komme på overarbejde hvis kollegerne alligevel ikke står ved det de har sagt - hvordan kan du åbne op for “konfliktskyen” og hjælpe til at de involverede tager medansvar - så de bliver konflikt ansvarlige?
     
  • Hvad er sandheden og skal du lede efter den?
    Der findes 3 sandheder i en konflikt - den faktuelle, den sociale og den personlige - vi dykker ned i disse begreber og ser hvordan det at have det med som fokus kan forandre den måde den konfliktfyldte samtale kan ændres til en mere konstruktiv samtale.
     
  • Magt?
    Hvad enten man bryder sig om det eller ej, så har du magt / bliver tillagt en magt som TR og AMR. Så når du bliver bedt om at forholde dig til / hjælpe i en konflikt, så har du indflydelse på det der sker, dels ved de forslag du måske kommer med, dels ved den måde du selv indgår i processen på. Vi ser på magt som begreb og arbejder med hvordan du som TR / AMR kan forvalte denne magt.
     
  • Træning:
    Vi træner de grundlæggende elementer fra første forløb koblet sammen med de nye aspekter i konflikthåndtering gennemgået på dette kursus.

Form

Kurset er bygget op om lige dele teori, praktiske øvelser og løbende refleksioner for at lande det lærte. Oplæggene tager udgangspunkt i Konflikt mægling af Vibeke Vindeløv 3. rev. Udgave 2013.

Efter kurset

  • Har du indsigt i hvordan et fokus på konfliktskyen, kan hjælpe de involverede i en konflikt til at tage medansvar for konflikt
  • Har du indsigt i hvordan viden om de tre sandheder i en konflikt kan bruges til at vende en konfliktfyldt samtale
  • Har du en opmærksomhed for magtbegrebet når du bistår i en konflikt 

Forberedelse

Du får tilsendt et kompendium som er et resumé af grundforløbet. Dette forventes læst inden kurset. Og medbring gerne egne eksempler fra arbejdspladsen som vi kan arbejde ud fra.

Målgruppe

  • AMR
  • FTR
  • TR
  • TR-suppleanter for flere faggrupper, hvis TR er fra en anden faggruppe.

Forudsætninger for at deltage

Du skal have deltaget på kurset: Konflikthåndtering og samarbejde, desuden skal du

FTR og TR  

  • Du skal have gennemført TR-grunduddannelsen.

AMR 

  • Du skal have gennemført den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, og have minimum et halvt års erfaring som AMR 
  • Du skal være medlem af Danske Fysioterapeuter

Varighed

Kurset er et to dages kursus med overnatning betalt af Danske Fysioterapeuter.

Kurset afholdes fra den 23. – 24. marts 2021.

Hvad er et internatkursus

Du er på kursusstedet fra kursusstart dag 1 til undervisningen slutter dag 2, inkl. middag, socialt samvær samt overnatning mellem første og anden dag.

Pris

Kurset er gratis.

Udgifter i forbindelse med kurset

FTR og TR

  • Etf dækker udgifter til tabt arbejdsfortjeneste og transport.
  • Find Etf's retningslinjer om refusion af transport her.
  • Husk at søge om tjenestefri med løn inden kursusstart jf. TR-aftalen's bestemmelser om TR's deltagelse på TR-kurser.

AMR

  • Etf dækker udgifter til transport. Der gives ingen lønrefusion fra Ergoterapeutforeningen.
  • Find Etf's retningslinjer om refusion af transport her.
  • Husk at søge om tjenestefrihed med løn inden kursusstart.

Deltagerantal og fordeling af pladser

Min. 15 - max. 20 i alt. 
Pladserne på kurset bliver tildelt efter først-til-mølle-princippet.

Program

Du får tilsendt en mail med program og praktiske oplysninger ca. 3-4 uger før kurset.

Undervisere og kursusledere

Vibeke Thorsen, Udvikling i relationer
Lene Holmsgaard, Institut for Diapraxix

Kontaktpersoner

Har du spørgsmål til kursets indhold, skal du kontakte Britt Thorning Lind på
btl@etf.dk tlf. 5336 4932.

Har du spørgsmål vedrørende din tilmelding, skal du kontakte kursussekretær Kirsten Andersen på kan@etf.dk eller tlf. 5336 4943.

COVID-19

På kurser afholdt af Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter, følger vi sundhedsmyndighedernes COVID-19 retningslinjer med henblik på at forebygge smittespredning.

Dine data

BEMÆRK! Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter varetager administrationen af kurset i fællesskab. Derfor vil dit navn, postnr./by, arbejdsplads og e-mailadresse blive udvekslet med dem i forhold til deltagerlisten og den efterfølgende evaluering af kurset. Hvis du ikke ønsker at dine data står på deltagerlisten, skal du skrive til kan@etf.dk.

Du kan læse mere her, om hvordan vi i Ergoterapeutforeningen behandler dine personlige oplysninger.