Om konferencen
Konferencen afholdes i fællesskab med Danske Fysioterapeuter. Forhandlingschef Dorthe Julie Kofoed, Ergoterapeutforeningen, og arbejdsmarkeds- og forhandlingschef Nicolai Robinson, Danske Fysioterapeuter, vil være værter ved OK21-konferencen.
Her får du en præsentation af de opnåede forlig og et særligt fokus på de nye elementer, som er blevet aftalt med arbejdsgiverne og som bliver dit nye ansættelsesgrundlag.
Selv om der verserer en retssag mellem AC og CO10 om dig og dine kollegaers tilhørsforhold og dermed også om jeres overenskomst og vilkår, så skal I naturligvis vide, hvad der er gældende for jer efter OK21. Udgangspunktet tages derfor i de forbedringer ved OK21, som er blevet aftalt.
Efter præsentationen har du mulighed for at stille spørgsmål og drøfte de opnåede forlig med Dorthe Julie Kofoed og Nicolai Robinson.
Som medlem og ansat på en SOSU-skole får du mulighed for at stemme om det statslige samt det kommunale og regionale OK21-forlig. Det er en helt naturlig følge af, at vi jo mener, at I er omfattet af vores forhandlingsret og dermed bør være favnet af vores aftaler.
Tekniske krav
- Du bør sidde et uforstyrret sted ned ro omkring dig
- Brug helst en PC for at opnår det bedste udbytte
- Hav at tændt kamera, så vi alle kan se hinanden i øjnene
Målgruppe
- Kontaktpersoner på SOSU-skolerne
- Alle interesserede medlemmer, ansatte på SOSU-skolerne.
Udgifter ifm med den virtuelle konference
Det er gratis at deltage i den virtuelle konference.
Vi anbefaler, at du spørger om lov til at deltage i den virtuelle konference, hvis det ligger i din arbejdstid, eller alternativt at forhøre dig om muligheden for at afspadsere.
Tilmelding
Tilmeld dig konferencen den 16. marts kl. 16 - 17 nederst på siden. Frist: 8. marts 2021.
Praktisk information
Du vil, når tilmeldingsfristen er udløbet modtage en mail med praktisk information, deltagerliste mm.
Først-til-mølle-princippet
Pladserne på den virtuelle konference bliver tildelt efter først-til-mølle-princippet.
Kontaktpersoner
Spørgsmål vedrørende din tilmelding, kontakt sekretær Lone Petersen. Tlf 5336 4936 eller mail lp@etf.dk
Spørgsmål vedrørende konferencens indhold, kontakt chefkonsulent Merete Lauesen. Tlf. 5336 4934 eller mail ml@etf.dk
Dine data
BEMÆRK! Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter varetager administrationen af konferencen i fællesskab. Derfor vil dit navn, postnr./by, arbejdsplads og den e-mailadresse du har oplyst blive udvekslet med dem i forhold til deltagerlisten samt evt. evaluering af konferencen. Hvis du ikke ønsker at dine data står på deltagerlisten, skal du skrive hurtigst muligt til sekretær Lone Petersen på lp@etf.dk.
Du kan læse mere her, om hvordan vi i Ergoterapeutforeningen behandler dine personlige oplysninger.