Få dit budskab hørt - 1. del 2020

For AMR, TR og FTR: Har du lyst til at brænde igennem på møder og blive bedre til at argumentere for din sag? Gennemslagskraft er ikke bare noget alle har. Det kan læres. Et tre-dages kursus (2 + 1 dag) afholdt af Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter.
Onsdag 9. september 2020
10.00
HUSET
Hindsgavl Allé 2
5500 Middelfart

Hvad handler kurset om

Indhold

  • Personlig kommunikation i praksis med konstruktiv feedback. Vi dykker ned i skuespillerens værktøjskasse og arbejder med kropssprog, stemme og kunsten at kunne indtage et rum med professionelt nærvær, ro og overskud.
  • Argumentation i praksis: Argumentation handler ikke om at overtale, men om at overbevise. Vi arbejder med de tre retoriske appelformer og med den argumenterende disposition samt strategiske overvejelser i forhold til argumentation. 
  • At lede samtaler, møder og processer. Her kommer vi ind på strategiske overvejelser inden mødet, rollen som mødeleder, facilitator, referent og rollen som deltagere. Vi arbejder med Gamemastermodellen, modellen ”Det ideelle møde” og meget mere.

Form

Kurset er bygget op om lige dele teori, praktiske øvelser og løbende refleksioner for at lande det lærte.

De praktiske øvelser tager afsæt i deltagernes egne erfaringer, og deltagerne er på, på skift og øver egen kommunikation.

Du får personlig, konstruktiv feedback fra de øvrige deltagere og underviserne.

Efter kurset

  • Har du viden og ideer til, hvad der er væsentligt i forhold til at forberede og formidle et budskab i samtaler og i møderummet.
  • Har du viden om, hvordan du kan lede samtaler, møder og processer.
  • Har du øget opmærksomhed på dit kropssprog og din fremtoning ved mundtlig formidling.
  • Har du øvet dig i at ’være på’, så du ved, hvad du kan arbejde videre med i forhold til at brænde igennem. 

Din forberedelse

Til første del af kurset (de to dage), skal du forberede dig på at holde oplæg. Inden kurset får du tilsendt et uddrag af bogen ”Præsentationsteknik. Hvordan tryllebinder jeg mine tilhørere?”, som underviserne har skrevet. På kurset udleveres bogen. 

Mellem første og sidste del af kurset (én dag) arbejder du med en selvvalgt opgave med udgangspunkt i kursets indhold og din praksis som tillidsvalgt i hverdagen.

Målgruppe

  • AMR
  • FTR
  • TR
  • TR-suppleanter for flere faggrupper, hvis TR er fra en anden faggruppe.

Forudsætninger for at deltage

FTR og TR  

  • Du skal have gennemført TR-grunduddannelsen.

AMR 

  • Du skal have gennemført den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, og have minimum et halvt års erfaring som AMR 
  • Du skal være medlem af Etf

Varighed

Første del af kurset er et internatkursus, der afholdes fra den 9.-10. september 2020.
Anden del af kurset afholdes den 27. oktober 2020.

Hvad er et internatkursus

Du er på kursusstedet fra kursusstart dag 1 til undervisningen slutter dag 2, inkl. middag, socialt samvær samt overnatning mellem første og anden dag.

Pris

Kurset er gratis.

Udgifter i forbindelse med kurset

FTR og TR

  • Etf dækker udgifter til tabt arbejdsfortjeneste og transport.
  • Find Etf's retningslinjer om refusion af transport her.
  • Husk at søge om tjenestefri med løn inden kursusstart jf. TR-aftalen's bestemmelser om TR's deltagelse på TR-kurser.

AMR

  • Etf dækker udgifter til transport. Der gives ingen lønrefusion fra Etf.
  • Find Etf's retningslinjer om refusion af transport her
  • Husk at søge om tjenestefrihed med løn inden kursusstart.

Deltagerantal og fordeling af pladser

Min. 15 - max. 20 i alt. 
Pladserne på kurset bliver tildelt efter først-til-mølle-princippet.

Når du tilmelder dig første del af kurset, er du automatisk tilmeldt anden del af kurset.

Program

Du får tilsendt en mail med program og praktiske oplysninger ca. 3-4 uger før kurset.

Undervisere og kursusledere

Sven Ole Schmidt, konsulent, Facile.
Kirsten Andersen, Konsulent, Mnemosyne Kurser.

Kontaktpersoner

Hvis du har spørgsmål til kursets indhold, skal du kontakte chefkonsulent Merete Lauesen på
ML@etf.dk eller tlf. 53 36 49 34.

Hvis du har spørgsmål vedrørende din tilmelding, skal du kontakte kursussekretær Mette-Louise Mayerhofer på
MLM@etf.dk eller tlf. 53 36 49 43.

Dine data

BEMÆRK! Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter varetager administrationen af kurset i fællesskab. Derfor vil dit navn, postnr./by, arbejdsplads og e-mailadresse blive udvekslet med dem i forhold til deltagerlisten og den efterfølgende evaluering af kurset. Hvis du ikke ønsker at dine data står på deltagerlisten, skal du skrive til mig hurtigst muligt på MLM@etf.dk.

Du kan læse mere her, om hvordan vi i Ergoterapeutforeningen behandler dine personlige oplysninger.