Årsmøde i Seniorklub Øst

Vi håber det bliver muligt at gennemføre et fysisk møde i Seniorklub Øst. Programmet vil bestå af tre elementer: oplæg og debat om dagens og fremtidens Ergoterapeutforening, spisning og årsmøde med evaluering af de afholdte aktiviteter og drøftelse af fremtidige aktiviteter.
Torsdag 4. februar 2021
12.00
Østerbrohuset
Århusgade 103
2100 København Ø

 

Vi vil gerne invitere til det traditionsrige årlige møde og frokost. Vi håber det bliver muligt at mødes, sikkert og i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes og regeringens anbefalinger, torsdag den 4. februar 2021.

Vi har booket Salen i Østerbrohuset i Århusgade 103, 2100 København Ø, da pladsforholdene i Ergoterapeutforeningens lokaler på Nørre Voldgade ikke giver mulighed for at mødes med den nødvendige afstand mellem os.

 

Plan for arrangementet

12.00 Velkomst og gensidig præsentation
12.15 Oplæg om aktuelle aktiviteter i Ergoterapeutforeningen
13.00 Spisning
14.30 Årsmøde i Seniorklub Øst
Ca. 16.00 Farvel og tak for i dag

Vi måtte desværre aflyse vores møde med formand Tina Nør Langager i foråret 2020. Vi håber at overenskomstforhandlingerne ikke kommer til at foregå den 4.2. eller at andre aktiviteter vil forhindre Tina i at deltage. Hvis vi er heldige at Tina kan deltage, vil hun holde oplæg og medvirke i debat om:

  • Hvordan fungerer en moderne Ergoterapeutforening?
  • Hvilke indsatsområder arbejdes der med? 
  • Hvordan går det med vores nye medlemskab af hovedorganisationen, AC.
     

Om Årsmødet

På grund af coronasituationen har der kun været få aktiviteter siden sidste Års- og julemøde. Ingen ved hvordan det bliver fremover; om det bliver muligt at mødes. Så derfor vil det være vanskeligt at være meget konkrete i vores planer.

Lad os i fællesskab se, om tidligere års forslag stadig er interessante. Hvis du er arrangør af en af disse aktiviteter, der fremgår af PDF filen længere nede på siden og ikke kan deltage den 30.11, må du meget gerne fortælle en af os, om du stadig har lyst til at arrangere aktiviteten.

Der kan naturligvis stadig foreslås nye arrangementer.

Er der stemning for, at vi oprettet en Facebookgruppe for Seniorklub Øst, hvor vi kan være i kontakt med hinanden og oprette begivenheder, eller foretrækker vi at benytte mail til alle seniormedlemmer og sætte arrangementerne på etf.dk?

Som vi fortalte sidste år er vi, Åse og Johanne, trådt ud af Regionsbestyrelsen. Heldigvis har den nye formand for Region Øst, Rikke Uldum, og Regionsbestyrelsen takket ja til, at vi fortsætter som tovholdere for Seniorklubben. Hvordan det kan komme til at fungere, vil vi fortælle om og drøfte med jer på Årsmødet.

Eventuelle ændringer i programmet vil fremgå af kalenderen på etf.dk og til mails direkte til de tilmeldte.

 

Målgruppe

Seniormedlemmer af Etf Region Øst.

 

Tid og Sted

Torsdag den 4. februar 2021 kl. 12.00 - 16.00.

Salen i Østerbrohuset
Århusgade 103
2100 København Ø

 

Max. antal

Max. antal deltager 40 (efter først-til-mølle-princippet).

 

Pris

Gratis.

 

Tilmeldingsfrist

Lørdag den 23. januar 2021.

 

Du kan tilmelde dig her

Tilmelding til årsmødet sker til Åse Munk Mortensen, aase_mortensen@hotmail.com eller Johanne Drachmann, johannedrachmann@gmail.com senest den 23. januar 2021.

Du bedes ved din tilmelding oplyse om du har fødevareallergi og/eller behov for diæter, samt ikke mindst hvad du ønsker at drikke f.eks. 1/3 flaske rødvin eller 1 øl + 1 kildevand.