Patient-Specific Functional Scale (PSFS) måler ændringer i funktionsniveau hos personer med muskuloskeletale symptomer.

PSFS er kun testet til anvendelse på personer med muskuloskeletale problemer i ryg, nakke og ben, men kan anvendes til alle slags patienter, som et effektmål for behandlingen.

PSFS i praksis

Det tager cirka 7-10 minutter at anvende PSFS. 

Testen udføres ved, at en person vælger mellem tre og fem aktiviteter (fx trappegang), som vedkommende har problemer med at udføre på grund af den lidelse, vedkommende har.
Herefter skal personen angive på en score mellem 0-10 på en numerisk skala, hvor store problemer personen har med at udføre den valgte aktivitet. 
På scoren er: 0 = Kan ikke udføre aktiviteten og 10 = Kan udføre aktiviteten, som før lidelsen opstod. 
PSFS tester ændringer i symptomer og/eller funktionsniveau hos den enkelte person og kan ikke sammenlignes med andre personers score. 

Til download 

Du kan hente en manual og et skema til at score PSFS her. 

Referencer:
Horn KK et al. The patient-specific functional scale: psychometrics, clinimetrics, and application as a clinical outcome measure. 2012.

Varktoejer og metoder

Værktøjer og metoder
 

Brug for hjælp?

Skriv til ETF