ADL-Taxonomin

Med udgangspunkt i den enkelte persons vaner, roller og behov kan ergoterapeuter bruge dokumentationsredskabet ADL-Taxonomin til at beskrive aktivitetsformåen inden for en række hverdagsaktiviteter. Redskabet er imidlertid ikke opdateret i en dansk kontekst.

ADL står for Almindelig Daglig Livsførelse, og ADL-Taxonomin er et svensk redskab, ergoterapeuter kan bruge til mennesker, som enten har problemer med eller er i risiko for at udvikle problemer, når de udfører aktiviteter, de finder nødvendige og betydningsfulde for deres hverdag.  

ADL-Taxonomin vurderer kun på de aktiviteter, som er meningsfulde og relevante for den enkelte persons hverdag og tager udgangspunkt i både vaner, roller og behov. 
Redskabet er ikke opdateret i en dansk kontekst, hvorfor den nyeste, svenske udgave fra 2022, skal købes hos Sveriges Arbetsterapeuter.

ADL-Taxonomin i praksis

ADL-Taxonomin er opdelt i tre niveauer: Aktivitetsformer, aktiviteter og delaktiviteter. Aktiviteterne er 12 PADL (Personal Activities of Daily Living)-aktiviteter og IADL (Instrumental Activities of Daily Living)-aktiviteter; altså aktiviteter, som udføres af de fleste mennesker. Hver aktivitet består af mellem tre og seks delaktiviteter, og der er i alt 47 delaktiviteter i ADL-Taxonomin. 
Et eksempel på en aktivitet er påklædning, mens en delaktivitet hertil kunne være at tage sko og strømper på eller at tage tøj på over- eller underkroppen. 
Det er også muligt at tilføje nye aktiviteter og delaktiviteter i ADL-Taxonomin, hvis det er relevant for den enkelte person. 

Afdækningen af, hvilke aktiviteter, der volder problemer, foregår enten gennem interviews eller observationer af en ergoterapeut alene eller i et team. Tidsforbruget afhænger af metode og antal personer, der samarbejder om at gennemføre ADL-Taxonomin.

Resultaterne kan enten opsummeres i et undersøgelsesskema eller en ADL-cirkel. 

I et undersøgelsesskema kan du angive, hvad personen kan, gør eller ønsker at kunne gøre. Her kan du for eksempel angive, om der er tilstedeværelse (+) eller fravær (-) af selvstændig aktivitetsudførelse ud for de respektive aktiviteter og delaktiviteter. 

En ADL-cirkel består af linjer, farver og symboler, der tilsammen giver et overblik over aktivitetsudførelsen. Det er ved at: 
• Beskrive aktivitetsformåen før og efter intervention,
• Identificere mål og interventionsområder,
• beskrive forskel på information opnået ved interview og ved observation,
• Illustrere forskellen på, hvad personen kan, og hvad vedkommende faktisk gør,
• Beskrive, hvordan ADL-formåen ændrer sig ved miljøskifte eller i løbet af døgnet. 

ADL-Taxonomin til børn

Barn-versionen af ADL-Taxonomin har ingen laveste alder, men kan overlappes med voksen-versionen ved cirka 14 års-alderen.
Aktiviteterne og delaktiviteterne er mulige for børn på forskellige udviklingstrin og/eller alderklasser, eftersom udgangspunktet er den enkeltes vaner, roller og behov.

Ergoterapeut Ulla F. Højgaard publicerede i 2008 en dansk oversættelse af ADL-Taxonomin til børn. Den finder du her, og litteraturen bag finder du her.

Til download

Som angivet i indledningen eksisterer der ikke en opdateret version af ADL-Taxonomin på dansk, men den nyeste, svenske udgave, som blev opdateret i 2022, kan købes hos Sveriges Arbetsterapeuter.

Professor Eva Wæhrens oversatte manualen og ADL-cirklen i 1998, og det arbejde kan du finde her. En kort introduktion – udarbejdet af Eva Wæhrens – kan du finde her.