Aktivitetsbaseret SiddestillingsAnalyse (ABSA) er en procesmodel til at forebygge og hele sidderelaterede tryksår og vævsskader.

AktivitetsBaseret SiddestillingsAnalyse (ABSA) er et praksisrelateret materiale, der blandt andet henvender sig til ergoterapeuter, der arbejder med hjælpemiddelformidling generelt og tryksårsforebyggende hjælpemidler specifikt. 

Materialet er udviklet af ergoterapeut Helle Dreier, og formålet med materialet er over tid at skabe større træfsikkerhed i forhold til den individuelle analyse af årsagerne til konkrete vævsskader hos en person og dermed også større sikkerhed for, at det bliver muligt for ergoterapeuten at finde frem til de rette hjælpemiddelløsninger til forskellige personer.

Materialet er baseret på faglig refleksion over mere end 200 individuelle analyser fra klinisk praksis i en længere årrække. Det understøttes parallelt med forskningsreferencer blandt andet på områderne siddestillinger, hjælpemidler, tryk- og vævsskader. 

Materialet er samlet i en bog med titlen: 
”AktivitetsBaseret SiddestillingsAnalyse – ABSA 
Når hjælpemidler og aktiviteter kan forebygge vævsskader” 

Til download

Bogen kan købes via Saxo.com eller direkte hos forfatteren via hjemmesiden siddestillingskompagniet.dk. 

Til bogen er knyttet tre bilag, der kan tjene som inspiration til ergoterapeutens egen praksis. De tre bilag er hhv: 

  • Bilag 1: Undersøgelsesredskab til AktivitetsBaseret SiddestillingsAnalyse (ABSA)
    er et redskab, der kan bruges af ergoterapeuten til at indsamle data med relevans for en analyse af en individuel siddestillingsproblematik forud for afprøvning, valg og implementering af konkrete hjælpemidler. Redskabet kan både bruges til at udrede allerede opståede fysiske skader (som fx tryk- og vævsskader/fejlstillinger), efter anvendelse af hjælpemidler og som en guide til at sikre sig, at alle vinkler på en problematik belyses på en dækkende måde, der tilgodeser, at brugeren fortsat kan udføre meningsfulde aktiviteter med udgangspunkt i sine siddehjælpemidler uden at få fysiske skader af det. Det kan fx anvendes i samspil med OPPM (Occupational Performance Process Model).

  • Bilag 2: Redskab til tværfaglig registrering af tryk- og vævsskader 
    er et redskab, der kan bruges af ergoterapeuten til at få præcise, specifikke, målbare og valide data omkring individuelle vævsskadeproblematikker. Det er et oplæg til at etablere et tættere samarbejde mellem ergoterapeut og sårsygeplejerske, når der er tale om brugere med vævsskader, og som en guide til, hvad ergoterapeuten har behov for at vide for at træffe de mest hensigtsmæssige hjælpemiddelvalg på et oplyst grundlag. Endelig kan det bruges til at italesætte, at der er behov for et fælles sprog og en fælles forståelsesramme på området, så typiske misforståelser kan undgås.

  • Bilag 3: Fra sygeplejerskens sårjournal 
    består af små, typiske formuleringer fra forskellige sygeplejerske-sårjournaler samlet i udklip. Disse er gennemgået, korrigeret og forklaret af en kyndig og erfaren sårsygeplejerske og suppleret med et terapeutfagligt perspektiv, der samlet set skal bidrage til, at sygeplejersker og ergoterapeuter bliver sikre på, at de formår at tale præcist om den konkrete problemstilling.