Faglig inspiration - Ergoterapifagligt Selskab for Børn og Unge

Her kan du finde faglig inspiration og materiale om børn og unge.

Redskaber til undersøgelse og behandling

Undersøgelser

Aktivitetsdeltagelse

• Almindelig Daglig Levevis - ADL – Taxonomien til børn

Interview/evalueringsredskab

• Canadian Occupational Performance Measure - COPM
• Child Occupational Self Assessment - COSA
• Pediatric Evaluation of Disability Inventory - PEDI

Motorisk

• Assisting Hand Assessment – AHA
• Alberta Infant Motor Scale - AIMS
• Bayley Scales of Infant and Toddler Development
• Both Hands Assessment – BoHA
• Hand assessment for infants - HAI
• Manual Ability Classification System - MACS
• Mini-Assisting Hand Assessment - Mini-AHA
• Movement ABC2
• Peabody Developmental Motor Scales, second edition - PDMS2

Motorik og Sprog

• Bruininks-Oseretsky Test of Motor Profiency – Second Edition - BOT2
• Opfølgningsprogram for Cerebral Parese - CPOP
• Movement Assessment for Preschoolers – MAP-test

Observationsredskab

• Assessments of Motor and Process Skills i skolen - School AMPS
• Assessments of Motor and Process Skills - AMPS
• Evaluation of Social Interaction (ESI) og Assessment of Compared Qualities - Social Interaction (ACQ-SI)
• TrasMo

Oralsensorisk og motorisk

• Castilles Morales
• Facial Oral Tract Therapy - FOTT
• Oral Placement Therapy - OPT
• Sequential Oral Sensory - SOS

Redskab til vurdering af hus og omgivelser

• Housing Enabler

Sensorisk

• Sensory Profile2 - SP2 Interview/spørgeskema
• Sensory Processing Measure - SPM Interview/spørgeskema

Visuel Perception med og uden motorisk komponent

• Beery-Buktenica Development Test of Visual-Motor Integration - Beery VMI-6
• Developmental Test of Visual Perception – Third Edition - DTVP-3
• Test of Visual Motor Skills – Third Edition - TVMS-3
• Test of Visual Perceptual Skills, Third Edition - TVPS-3

Metoder

• Integrated Listening System – iLs
• Theraplay
• Wilbarger Programmet

Diverse

• Du finder Ergoterapeutforeningens oversigt over redskaber her

Forløbsbeskrivelser- og programmer 

• Forløbsbeskrivelse. Rehabilitering og undervisning af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse
• Forløbsprogram af Børn og Unge med spiseforstyrrelse
• Forløbsprogrammer af børn og unge med angst og/eller depression
• Forløbsprogram af børn og unge med ADHD
• Forløbsbeskrivelse af verbal Dyspraksi
• Forløbsbeskrivelse af børn og unge med komplekse følger af cerebral parese
• Forløbsbeskrivelse af børn og unge med tidlig konstateret høretab
• Forløbsprogram for rehabilitering af Børn og unge med erhvervet hjerneskade

Nationale Kliniske Retningslinjer (NKR) 

Vedrørende Nationale Kliniske retningslinjer:

Oplysning fra Sundhedsstyrelsen 2022:

“Sundhedsstyrelsen kategoriserer ældre nationale kliniske retningslinjer og anbefalinger, som ikke gældende, når litteratursøgningen er mere end 3 år gammel eller når der ikke er foretaget en faglig vurdering af anbefalingerne inden for de sidste 3 år. 

Sundhedsstyrelsens projekt med at udarbejde nationale kliniske retningslinjer var et tidsbegrænset projekt og er ved udgangen af 2022 formelt stoppet. Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvorvidt arbejdet kan fortsætte fremadrettet. 

Nationale kliniske retningslinjer og anbefalinger klassificeres af Sundhedsstyrelsen som faglig rådgivning, hvilket indebærer, at Sundhedsstyrelsen anbefaler relevante fagpersoner at følge anbefalingerne. Anbefalinger er ikke juridisk bindende og det vil altid være det faglige skøn i den konkrete kliniske situation, der er afgørende for om beslutningen er passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse. 

Det kan ikke udelukkes at anbefalingerne i de ikke gældende retningslinjer, er et udtryk for bedste kliniske praksis - også i dag, men det er op til den enkelte kliniker eller aftager af anbefalingerne fx et faglige selskab at foretage denne faglige vurdering. Ligeledes er det op til den enkelte driftsherrer af sundhedsvæsenet at vurdere, om anbefalingen fortsat bør følges i deres organisation. Det er vigtigt, at den faglige rådgivning Sundhedsstyrelsen anbefaler fagpersoner, borgere, regioner og kommuner mv. at følge er retvisende og det kan Sundhedsstyrelsen ikke stå inde for, når retningslinjerne og anbefalingerne er af ældre dato. 

I dag udarbejdes hovedparten af de kliniske retningslinjer/behandlingsvejledninger i de faglige miljøer fx faglige selskaber."

Oplysninger fra ETF 2024:

"ETF sammenarbejder med andre organisationer om at Sundhedsstyrelsen får den opgave igen og at den varetages tværfagligt. Vi har også løbende dialog med KL og Danske Regioner om kvalitetsarbejdet samt vores egne Ergoterapifaglige Selskaber. Opmærksomhed fra medlemmer giver anledning til en fornyet status."

Vær opmærksom på, at man ved NKR kun får besvaret de spørgsmål, som er stillet og der er risiko for, at man ikke får svar på alt praksis omkring emnet.

Link til Nationale Kliniske Retningslinjer i Sundhedsstyrelsen

Links:

Patientforeninger 

• CP Danmark
• ADHD- foreningen
• Landsforeningen for Autisme
• Muskelsvindsfonden
• Danske Patienter - Paraplyorganisation for patient- og pårørendeforeningen i Danmark
• Sjældne diagnoser

Uvildig Rådgivning 

• Den Uvildige Konsulent ordning på Handicapområdet