Særlige pladser - særlige muligheder

Ergoterapeuterne Theresa Torp og Lise Gylling Hansen prøver de fleste facetter af ergoterapifaget af — og lidt til. Senest påhit er terapihunden Mocha.

Når man lugter røg på en psykiatrisk afdeling, plejer det at være tegn på en kritisk situation. Men på Sengeafsnit F (de særlige pladser), Psykiatrisk Afdeling Esbjerg er det modsat. Her er røgduften udtryk for, at personalet og patienterne hygger sig.

— Kolleger fra andre afsnit kan bekymret spørge, om det brænder hos os, men så svarer vi, at vi bare laver snobrød, siger Lise Gylling Hansen, der er en af fem ergoterapeuter på Sengeafsnit F.

Afsnittet hører under ordningen De Særlige Pladser, der i 2018 blev etableret for patienter med svære psykiatriske diagnoser, misbrug og udadreagerende adfærd. Der er aktuelt 13 pladser på Sengeafsnit F, der i øjeblikket benyttes af ni patienter.

Ergoterapeuterne arbejder i tværfaglige teams sammen med pædagoger, assistenter, fysioterapeuter, sygeplejersker og socialrådgivere. Ergoterapeuterne indgår på lige fod med de øvrige faggrupper i rollen som kontaktpersoner og miljøterapeuter for de enkelte patienter.

— I begyndelsen oplevede vi, at lægerne per automatik spurgte efter en sygeplejerske, når de kom på afsnittet. Så måtte vi forklare dem, at ”i dag er det en ergoterapeut, som du må ’nøjes’ med.” Nu har de lært, at alle faggrupper kan have rollen som kontaktpersoner, og derfor oplever vi ikke den situation længere, siger Theresa Torp, der har været på afsnittet siden det åbnede for tre år siden.

Patienterne er typisk indlagt på afsnittet et til to år, og derfor er der gode muligheder for at arbejde rehabiliterende og med recovery.

— Det er i høj grad ergoterapeuternes AMPS-undersøgelser og Sensory Profile, der er med til at danne grundlag for den måde, patienternes indsatser og hverdag tilrettelægges på. Vores arbejde spiller derfor en stor rolle i den flerfaglige rehabilitering, siger Lise Gylling Hansen.

Af samme grund bruger ergoterapeuterne på Sengeafsnit F ikke en masse energi på at forklare kollegerne, hvad deres faglighed indeholder.

— Både ledelsen og kollegerne har stor forståelse for vores monofaglighed, som går hånd i hånd med øvrige monofagligheder, siger Theresa Torp.

Øget antal ergoterapeuter

Da afsnittet åbnede, blev tre ergoterapeuter ansat, men antallet er siden øget til de nuværende fem, og det skyldes ifølge de to ergoterapeuter ikke den omsiggribende mangel på sygeplejersker, men snarere at ergoterapi passer som fod i hose til arbejdet med patientgruppen, der på grund af deres dobbeltdiagnoser ofte kommer på kant med de andre dele af sundhedsvæsnet, hvor der ikke er lige så vide rammer som på de særlige pladser. For eksempel bliver patienterne ikke bortvist fra afsnittet, selv om de er stofmisbrugere, men euforiserende stoffer tolereres ikke i afsnittet. Hvis patienterne misbruger uden for matriklen, motiveres de til at minimere misbruget og støttes i det. Det første mål er, at patienterne ikke anvender euforiserende stoffer som gør dem voldelige og samfundsstøjende. Misbrugsbehandling er en integreret del i behandlingen på de særlige pladser, hvilket det ikke er på almen psykiatriske afsnit.

— Vi har en forkærlighed for at gøre ting anderledes, finde nye og alternative behandlingsmetoder, og vi undlader at gøre ting, som man har gjort i mange år uden succes. Vi vil hellere forsøge os med andre løsninger, siger Lise Gylling Hansen.

En væg med gode oplevelser
Patienterne har levet hårde liv, og de fleste af dem har svært ved at huske, hvornår de sidst var glade. Derfor er en væg i afsnittet fyldt med billeder af en lang række af de aktiviteter, som patienter og personale gennem tiden har sat i værk. Billedvæggen fungerer som en reminder om de gode oplevelser, og en stor del af billederne er fra overnatningsture i shelter i området, som patienter og personale har arrangeret.

— Vi arbejder med at sætte noget i stedet for deres misbrug. Noget meningsfuldt, og her har lige præcis shelterture vist sig at være en aktivitet, som de gerne vil tage en kold tyrker for at kunne deltage i. Så selv om de sveder og har abstinenser, er turene med til at give dem et socialt samvær, der ikke drejer sig om stoffer, og vi oplever, at turene er et godt samtaleemne i dagene efter, forklarer Lise Gylling Hansen.

Hun er nyvalgt tillidsrepræsentant og møder i den funktion kolleger fra andre afdelinger, der nysgerrigt spørger, hvordan Sengeafsnit F tilrettelægger aktiviteterne, og indimellem undrer de sig over, at de tør kaste sig ud i shelterture og tilsvarende aktiviteter med en udadreagerende patientgruppe. Men alle sikkerhedsforanstaltninger er tænkt nøje igennem, og der har aldrig været kritiske episoder.

Overnatningsturene har været så stor en succes, at afsnittet har investeret i eget shelter, der er placeret i haveanlægget i tilknytning til afsnittet. Det benyttes flittigt, og flere af patienterne finder ro i at kunne overnatte udendørs — også i de kolde måneder.

Bedre end stoffer

Vinterbadning er en anden kold, men eftertragtet aktivitet.

— Alle de patienter, vi har haft med ud at vinterbade, siger, at det er bedre end at tage stoffer, og det hænger sandsynligvis sammen med, at der frigøres endorfiner og dopamin. Fordelen ved vinterbadning er, at patienterne undgår den nedtur, som følger med at tage stoffer, siger Theresa Torp.

I forbindelse med vinterbadning har Theresa og Lise hørt fra kolleger andre steder i psykiatrien, at de ikke har fået lov af ledelsen til at forsøge sig med vinterbadning ud fra en antagelse af, at det skulle være farligt at blande psykofarmaka med vinterbadningens kuldechok. Men den teori har vist sig ikke at være gangbar blandt patienterne på Sengeafsnit F.

Patienterne bader om sommeren også i havet eller i den nærtliggende sø, og en særlige sanselig oplevelse har de fået gennem natbadning i måneskin.

Arbejdet med det sanselige aspekt fylder i arbejdet med patienterne, og Theresa Torp er særligt optaget af sanseintegration. Til det formål er det lykkedes Sengeafsnit F at få finansiering til afsnittets eget sanserum med blandt andet store olielamper, der kan indstilles, så boblerne følger åndedrættet, en kuglestol og en massagemadras. Rummet kan også bruges til at give patienterne ballstickmassage eller aromaterapi.

— De flest af vores patienter er udfordret i deres sansebearbejdning. Det kommer særligt til udtryk ved modulationsforstyrrelser og sensorisk intolerance. Ved overstimulering oplever de i den forbindelse, at deres sympatiske nervesystem aktiveres, så de kommer til at forsvare sig selv med kamp eller flugt i ikke-farlige situationer. Samtidig har samtlige patienter svært ved at bearbejde interoceptive sanseindtryk, hvilket gør det svært for dem at affektregulere. Derfor giver det rigtig god mening at sætte ind med interoceptiv selvreguleringstræning, og eftersom patienterne er her så længe, vil det være muligt at gennemføre træningsforløb med dem, forklarer Theresa Torp.

Patienterne kan også modtage sansemotoriske intervention, selv om de ikke er urolige, og det ligger der en helt bevidst strategi bag.

— Andre steder i psykiatrien sætter man ind med for eksempel ballstickmassage, når en patient viser tegn på uro, men det kan betyde, at patienterne forbinder massagen med situationer, hvor de har det skidt. Derfor har vi tænkt: Hvorfor ikke gøre det til noget trygt og rart, som de kan have gavn af, når de har det godt, siger Lise Gylling Hansen.

Sanserummet tjener også som overnatningsmulighed for særlige urolige patienter, der ofte melder tilbage, at de har sovet uden problemer i de sanselige omgivelser.

Stærk flerfaglighed

Theresa og Lise fremhæver samstemmende fraværet af hierarki og den stærke flerfaglighed som væsentlige styrker ved Sengeafsnit F. Visse opgaver varetages monofagligt, bl.a. håndtering af medicin, der er sygeplejerskernes opgave, og sensoriske profiler og AMPS, som varetages af ergoterapeuter. Men ellers deles personalet om alle opgaver. Patienterne er i det store hele selvhjulpne, men hvis der dukker plejeopgaver op, træder ergoterapeuterne også til — altid med en ergoterapeutisk vinkel på badesituationen og lignende opgaver.

— Til forskel fra andre afsnit i psykiatrien, er vi kontaktpersoner og miljøterapeuter for patienterne og en fast del af et behandlerteam. De enkelte faggrupper i teamet spiller hinanden gode. På andre afdelinger dukker ergoterapeuten op med jævne mellemrum og varetager en opgave — for eksempel udarbejdelse af en AMPS eller en genoptræningsplan, men de er ikke en del af den rehabiliterende behandling i samme grad, som vi er her, siger Theresa Torp.

Seneste har ergoterapeuterne fået lov til at forsøge sig med en firbenet behandling i form af hundehvalpen Mocha, der er under oplæring til at blive terapihund.

Patienterne har deltaget aktivt i beslutningen om anskaffelsen af en terapihund og har fulgt processen helt tilbage til, da Mocha endnu lå i sin mors mave og senere i forbindelse med navngivningen, som er inspireret af Mochas pelsfarve.

Mocha bor hos Theresa Torp, og selv om hvalpen endnu ikke er udlært, har Theresa den ofte med på arbejde, hvor den allerede nu har sat sine spor i hverdagen. Det er for eksempel blevet meget nemmere at få patienterne med ud at gå en tur, når Mocha er med. Det kan også være nemmere for patienterne at fæste lid til en hund, der opsøger dem og ikke har bagtanker eller fordomme.

Opfanger stresshormoner

Når Mocha om et års tid er uddannet terapihund, vil hun være i stand til at bruge sin lugtesans til at registrere stresshormoner hos patienter, der er på vej i affekt.

— Når Mocha opfanger signalstofferne, opsøger hun patienten og giver beroligende stimuli ved at ae den pågældende med poten, give et ”kram” eller lægge sig hen over lårene. Videnskabelige studier påviser, at en hund med sin blotte tilstedeværelse kan få pulsen ned hos mennesker, siger Theresa Torp.

At Mocha endnu ikke er helt udlært i aeningens kunst fremgår af Theresas ene øje, der er blevet blodsprængt efter et mislykket ae-forsøg.

Det er også tanken, at Mocha med tiden skal kunne hjælpe patienterne med at træne udførelsen af de aktiviteter, som de har svært ved. Mange har social angst og et ringe selvbillede, og her kan Mocha være med til at bryde det negative tankesæt og skabe relationer til andre mennesker i bussen eller på en indkøbstur.

— Personer med social angst vil typisk have opfattelsen af, at andre tænker dårligt om dem, men hvis de har en hund med sig, vil fokus flytte sig fra dem selv til hunden, og de vil i stedet opleve en masse positiv respons fra mennesker, de møder, siger Theresa Torp.

Mocha er en af de første terapihunde med opgaver i psykiatrien i Danmark, men Theresa Torp har længe puslet med tanken.

— Jeg nævnte det faktisk allerede ved min ansættelsessamtale, så det er skønt, at det nu er lykkedes, siger hun.

De to ergoterapeuter er enige om, at ledelsen af afsnittet skal have en stor del af æren for, at der er en mangfoldighed af muligheder.

— Det har været et privilegium at være med til at starte noget, hvor ”plejer” ikke eksisterer, og det skyldes i høj grad, at vi har en ledelse, der har fuld tiltro til, at det, vi gør, er det rigtige, siger Theresa Torp.