Forskning i ergoterapi er en nødvendig drivkraft i udviklingen af faget og professionen.


Her kan du hente Ergoterapeutforeningens forskningspolitik


I Forskningsgruppen for Aktivitetsvidenskab er det primære mål at fremme menneskers sundhed og muligheder for deltagelse og aktivitet i hverdagslivet gennem:

  • at udforske menneskers meningsfulde aktiviteter og gøremål i de sociale, fysiske og kulturelle sammenhænge, hvor hverdagslivet foregå
  • at udvikle teori og metoder til at forstå og forklare meningsfuld aktivitet i forhold til sundhed og hverdagsliv
  • at udvikle, afprøve, evaluere og implementere aktivitetsbaserede og/eller aktivitetsfokuserede undersøgelsesredskaber og interventioner målrettet forskellige grupper af mennesker
  • at anvende meningsfuld aktivitet som middel til at fremme sundhed, forebygge aktivitetstab samt vedligeholde og udvikle aktivitetsformåen
  • at bidrage til sociale og sundhedsfaglige indsatser med fokus på meningsfuld aktivitet og inddragelse af borgere og relevante samarbejdspartnere på tværs af sektorer

Forskningen tager afsæt i:

  • aktivitetsvidenskab og ergoterapi, der bygger på antagelser om at menneskers sundhed fremmes gennem deltagelse i meningsfuld aktivitet
  • at menneskers aktivitet er kontekstafhængig og foranderlig i tid og sted
  • at aktivitet både kan være en kilde til forandring og et mål i sig selv

Find mere information her

Find Ergoterapeutforeningens forskningspolitik



En ph.d. (philosophiae doctor) er en formel forskeruddannelse, som er en overbygning på en kandidatgrad. Uddannelsen reguleres af en uddannelsesbekendtgørelse, der sammen med ansættelseskontrakten udgør rammerne for uddannelsens og ansættelsens gennemførelse.

Man ansættes ved en videregående forskningsinstitution, hvor man indskrives som ph.d.-studerende ved én af institutionens forskerskoler. Man kan også være ansat ved en uddannelsesinstitution eller i en privat eller offentlig virksomhed, som betaler lønudgifterne. Ansættelsesforholdet vil normalt vare 3 år.

Udover ph.d.-graden er det muligt at erhverve sig den klassiske doktorgrad - en akademisk grad på det højeste niveau uden et formaliseret uddannelsesforløb.

De otte danske universiteter er gået sammen om en fælles portal for samtlige ph.d. kurser, der bliver udbudt i Danmark. Hjemmesiden har til formål at gøre det lettere for ph.d. studerende at finde relevante kurser i forbindelse med deres uddannelse: link til phd courses


Etf's Forskningsfond yder støtte til forskning og udvikling i ergoterapi.

Aktive medlemmer af Etf kan søge fonden om støtte



Her kan du nemt og hurtigt klikke dig videre til de bedste vidensdatabaser om ergoterapi m.m. i Danmark og resten af verden:

Cochrane-databasen 
Medicinsk forskningsdatabase om hvad der virker på sundhedsområdet. Forskningsanmeldelser, abstracts af effekt-vurderinger, oversigter over forsøg, medicinsk teknologivurdering og økonomiske vurderinger.

Cochrane-biblioteket udgiver hver måned et iPad-magasin, der præsenterer udvalgte reviews, abstracts, pod-cast, video og slide-præsentationer.

Den gratis app kan downloades fra app-store

OT-Seeker 
Abstracts, systematiske reviews og randomiserede, kontrollerede undersøgelser, som er relevante for ergoterapeuter. OTseeker er etableret af den australske ergoterapeutforening og australske universiteter. Der er også artikler (på engelsk) om evidensbaseret praksis - hvad er det og hvordan implementerer man det?

SFI Campbell
Her finder du viden om evidens på det sociale område. Her er forskning og evaluering af velfærdsydelser. Her kan du finde danske evalueringer af f.eks. indsats over for handicappede og ældre, ligesom der er adgang til udenlandske erfaringer. Det er også her, du kan finde de såkaldte "systematiske Campbell-oversigter", som politikere og andre beslutningstagere fremover vil referere mere og mere til.

Google Scholar
Google, der er kendt for sin effektive søgemaskine til internettet, har udviklet en søgemaskine specielt til videnskablige emner.

OT-CATS  
Indeholder CATs (critically appraised topics) og CAPs (critically appraised papers) med focus på ergoterapeutisk intervention.

OTDBASE
Indeholder abstracts fra 20 ergoterapi tidsskrifter fra hele verden.

CINAHL
Cumulative index of Nursing and Allied Health Literature

MEDLINE
Medicinsk database

PubMed
Gratis on line version af Medline

Web of Science

Link til gratis log-in

Professionshøjskolernes portal for forsknings- og udviklingsaktiviteter


Eva Elisabet Ejlersen Wæhrens

Ph.d. og ergoterapeut Eva Elisabet Ejlersen Wæhrens er professor i ergoterapi og borgernære indsatser ved Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet. 
Eva Wæhrens’ forskning er rettet mod at udvikle indsatser, der skal muliggøre deltagelse i hverdagens aktiviteter blandt mennesker med langvarig nedsat funktionsevne, herunder mennesker med kroniske sygdomme. Professoratet skal netop bruges til forskning, dokumentering og udvikling af disse indsatser til gavn for borgerne og samfundet.
SDU udbyder som det eneste universitet i Danmark en kandidatuddannelse i ergoterapi; en uddannelse som Eva Wæhrens har været tilknyttet siden 2014.
Find mere information samt kontaktoplysninger 
her

Hanne Kaae Kristensen

Hanne Kaae Kristensen er professor i rehabilitering og aktivitetsvidenskab på Syddansk Universitet ved Klinisk Institut og Odense Universitetshospital. Her skal Hanne Kaae Kristensen styrke klinisk forskning i personcentreret rehabilitering og aktivitetsvidenskab som tværprofessionelle og tværsektorielle vidensområder. Det skal ske i tæt samarbejde med borgere, patienter og sundhedsprofessionelle.
Find mere information samt kontaktoplysninger 
her.

Karen la Cour

Er professor i ergoterapi og borgernære indsatser på Syddansk Universitet ved Institut for Sundheds Tjeneste forskning. Karen La Cour står også i spidsen for den videre udvikling af forskningsinitiativet for aktivitetsstudier og ergoterapi (FIA), som nu er samlet med den nuværende forskningsenhed for brugerperspektiver.
Find mere information samt kontaktoplysninger 
her.

Merete Labriola

Merete Labriola er research professor i Norge og forsker inden for områderne arbejdsrettet rehabilitering, social inklusion, arbejdsmiljø, helbred sygdom, tilbagevenden på arbejdsmarkedet og førtidspension.
Du kan læse 
her


Alice Røpke
HIP fracture REhabilitation Programme (HIP-REP).

Forskningsområde: Rehabilitering, ældre, hoftebrud.

Alice Ørts Hansen
Alice Ørts Hansens ph.d.-afhandling omhandler identificering af ”oplevelse af sammenhæng” og klientcentrering som indikatorer for effekt af en specialiseret og aktivitetsbaseret ergoterapeutisk genoptræning til patienter med håndrelaterede skader. Titel på ph.d.er Hand therapy: The implications of occupation-based interventions, client-centred practice, and the sense of coherence theory.Afhandlingen er fra marts 2018. 
Se her for kontaktoplysninger og publikationer.

Anette Enemark Larsen

Ph.d afhandlingen belyser danske ergoterapeuters syn på klientcentret praksis, hvorvidt COPM fremmer det klientcentrerede arbejde samt hvordan danske ergoterapeuter opfatter brugen af COPM (utility). Hensigten er at kunne give anbefalinger til brugen af COPM i dansk praksis. Afhandlingen er en del af valideringsarbejdet af den danske udgave af COPM og hensigten er at kunne give anbefalinger til brugen af COPM i dansk praksis. Afhandlingen er fra 2019.
Find kontaktoplysninger 
her.

Anna Marie Lassen
Ph.d.-projektets formål er at undersøge implementering af velfærdsteknologi i den kommunale praksis (ældre-, sundheds- og handicapområdet) herunder hvilken betydning og indvirkning velfærdsteknologien har for medarbejdernes faglige arbejdsrutiner og tilgange. Fokus er rettet mod hvilke muligheder og begrænsninger forvaltningsledelse, administration og medarbejderne oplever ved anvendelse og implementering af velfærdsteknologi i egen praksis.  Der undersøges ligeledes hvilke formningsprocesser den kommunale bostøtte praksis gennemgår ved implementering af velfærdsteknologien online bostøtte i den kommunale socialpsykiatri.
Læs mere 
her.

Anne-Le Morville
Anne-Le Morville beskæftiger sig med asylansøgere, aktivitet, sundhedsfremme, rehabilitering og forebyggelse.
Læs mere her.

Annette Kjærsgaard
Titlen på ph.d afhandlingen er Difficulties in swallowing and eating following acquired brain injury. Hovedformålet er at undersøge problemer med at synke og spise i forbindelse med neurorehabilitering, både i et professionelt og et patientperspektiv. Afhandlinger er fra 2013. Læs den 
her.
Annette Kjærsgaard har følgende forskningsområder: sundhed, sygdom, rehabilitering, hjerne- og nervesystemet samt dysfagi. Bl.a. hvordan dysfagipatienter oplever funktionsnedsættelser i ansigt, mund og svælg påvirker deltagelse i måltider og sociale relationer.
Find kontaktoplysninger 
her.  

Ann Natasja Nielsen
Titlen på ph.d projektet er: Effects of systematic proprioceptive-tactile stimulation with use of the Protac MyFit. Projektet omhandler effekter af proprioceptive-/taxtile hjælpemidler til børn med sansesøgende adfærd. Børn med sensory seeking behavior har begrænset deltagelse og koncentration i aktiviteter i skolen, hvilket kan påvirke deres muligheder for indlæring. Projektet er et Randomized Controlled Trial studie med anvendelse af cross-over design, hvis formål er at undersøge og beskrive effekterne af Protac® MyFit® vestenes på børns deltagelse i skole aktiviteter, samt børnenes evner for koncentration, ro og fokus i undervisningen.

Cecilie von Bülow

Cecilie von Bülow har skrevet ph.d. omhandlende udvikling og evaluering af et ergoterapeutisk gruppebaseret interventionsprogram (ADAPT programmet) målrettet mennesker med nedsat ADL evne som følge af kronisk sygdom.  I Ph.d. afhandlingen blev ADAPT programmet afprøvet hos kvinder med kronisk generaliserede smerter (CWP og fibromyalgi). Se 
her for kontaktoplysninger og publikationer.

Christina Jessen-Winge
Vægttabsprogrammer benyttes ofte og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at programmerne indeholder kost og motion, samt faktorer relateret til hverdagen og det psykosociale. Derudover anbefales det, at ergoterapeuter indgår. Danish Obesity Intervention Trial (DO:IT) er et ergoterapeutisk vægttabsprogram, der skal målrettes de danske kommuner. Formålet med indeværende ph.d.-projekt var udvikling af programmet genneminterventionsforskning, ergoterapi og evidensbaseret praksis.
Find kontakoplysninger her. 

Christina Merete Tvede Madsen
Formålet med ph.d.-projektet WORK-ON (Work rehabilitation for persons with inflammatory arthritis) er at udvikle og afprøve en arbejdsrettet rehabiliteringsintervention. Projektet strækker sig i perioden d.1.9.19 - 31.8.22 og er inddelt i tre studier: 1) Interviews med personer med inflammatorisk artritis for at afdække ønsker og behov til en arbejdsrettet rehabiliteringsintervention, 2) Udvikling af interventionen vha. workshops med patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle og 3) Afprøvningsfase.
Find kontaktoplysninger her.

Dorte Melgaard

Treatment of community-acquired pneumonia: A therapeutic perspective. (2016)
Forskningsområde: Dysfagi

Elise Bromann Bukhave
Ph.d. -projektets overordnede formål er at undersøge betydningen af slidgigt i hænder for mænd og kvinder i deres hverdagsliv. Projektet er gennemført som en interview-undersøgelse med brug af både individuelle interviews og foto-interviews med 26 kvinder og 5 mænd i alderen 38-89 år. Titlen på projektet er Daglig livsførelse blandt personer med håndartrose: Et kvalitativt studie med brug af foto-interview.
Elise Bromann Bukhave er post.doc. på og er RUC en del af forskergruppen Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier - en tværvidenskabelig forskningsgruppe, som bedriver kritisk forskning inden for områderne sundhed, sundhedsfremme og sundhedsstrategier. Forskningsgruppen ser ulighed i sundhed som sit kernefelt.
Her har hun udgivet: Uddannelsessammenhæng i Klinik-Teori (UDSiKT).
Se 
her for kontaktoplysninger.

Emma Ghaziani
Formålet med hendes ph.d.-projekt er at undersøge, om svage elektriske impulser (elektrisk somatosensorisk stimulation, ESS) i tillæg til sædvanlige genoptræning i første måned efter apopleksi forbedrer evnen til at bruge armen mere end sædvanlig genoptræning alene. Titlen på ph.d projektet er Elektrisk somatosensorisk stimulation til genoptræning af den paretiske arm i den akutte apopleksi fase – en randomiseret kontrolleret undersøgelse.
Emma Ghaziani er også Post doc, og har udgivet: THE DRESS-DK TRIAL – A Multicenter Randomized Controlled Clinical Trial of a Neuropsychological Approach to Dressing Therapy for People with Cognitive Impairments Due To Right Hemisphere Stroke (2020-2025)
Forskningsområde: Rehabilitering af patienter med kognitive problemer efter apopleksi. Design og gennemførelse af multicentre, tværfaglige og tværsektorielle kliniske studier (primært randomiserede kontrollerede undersøgelser) inden for apopleksirehabilitering.
Se 
her for kontaktoplysninger og publikationer. 

Esben Elholm Madsen
11 for Health i Danmark – hvad motiverer skolebørn ved dette 11 ugers skolebaserede fodbold-undervisningskoncept?
Forskningsområde: Fodbold og motivation.

Hanne Peoples
Ph.d.-afhandlingen har titlen Occupational Engagement and Quality of Life for People Living at Home with Advanced Cancer.Denne Ph.d-afhandling er en del af et større ergoterapeutisk forskningsprojekt som hedder ’Aktivitet, kræft og livskvalitet i eget hjem’. Afhandlingen er fra 2017.
Find kontaktoplysninger her.

Henriette Holm Stabel
Ph.d.-afhandlingen har titlen Subarachnoid hemorrhage in Denmark: Risk and prognosis. Afhandlingen er baseret på tre studier, der omhandler danskere, som diagnosticeres med en subaraknoidal blødning (SAH) i årene 1983-2012. Afhandlingen er fra 2017.
Læs abstraktet 
her.
Se kontaktoplysninger 
her.

Helene Honoré
I projektet Physical activity and activity patterns upon discharge of patients with acquired brain injury  er formålet at kortlægge, hvordan det går med mennesker med hjerneskade, når de bliver udskrevet fra genoptræning på et sygehus og skal hjem og klare sig i egen bolig. Det gøres ved at undersøge deres fysiske aktivitet i overgangsfasen ved udskrivelse, samt efter 3 og 12 måneder. Det undersøges, hvad der spiller ind på deres fysiske aktivitet - om de fx er mere eller mindre aktive, hvis de er deprimerede eller har begrænset social støtte, og om det er afhængigt af, hvor aktive de var i hverdagslivet før skaden. For en mindre gruppe undersøges også helt konkret, hvilke daglige aktiviteter, de udfører. Deres aktiviteter kategoriseres, og det undersøges, om patienterne i eget hjem udfører aktiviteter, der gør dem selvhjulpne, og som giver dem en oplevelse af god balance mellem forskellige aktiviteter og mening i hverdagslivet på trods af de skader, de pådrog sig i forbindelse med hjerneskaden. Projektet forventes gennemført i sommeren 2022.
Foretrukken kontakteform er 
Linkedin 
Find generelle kontaktoplysninger her.

Jacob Østergaard Madsen
Ph.d-afhandlingen har titlen "Underprivileged Citizens’ Use of Technology for Everyday Health Management - A Conceptualization of Underprivileged Citizens’ Engagement in Health-Related Occupation". Læs mere
 her.

Jeanette Reffstrup Christensen
Social og sundhedshjælper er i en høj risikogruppe for fysisk nedslidning og tidlig pensionering. Ph.d.-projektet var et etårigt projekt på et plejehjem med fokus på medarbejder´s kost, fysisk træning og kognitiv adfærdsterapi for at reducere vægten og øge fysisk kapacitet. Titlen på projektet er Diet, physical exercise and cognitive behavioural training among overweight female health care workers – effects of a cluster-randomised controlled workplace intervention trial.Afhandlingen er fra 2012. Jeanette Reffstrup Christensen forsker inden for områderne: kost, træning, forebyggelse, rehabilitering og sundhed.
Find kontaktoplysninger 
her.

Jesper Larsen Mærsk
Formålet med afhandlinger er at undersøge, hvordan mennesker med en fremskreden kræftsygdom oplever deres identitet og hvordan den påvirkes af sygdommen samt hvilken betydning hjemmet har. Data er blevet indsamlet vha. interviews, observationer og dagbøger. Ph.d.-afhandlingen har titlen Forming the self in daily life at home when living with advanced cancer.
Se 
her for kontaktoplysninger og publikationer.

Jesper Just Fabricius

Ph.d.-afhandlingen har titlen Informal caregiving, stress-related disease, and sickness absence; and the modifying effect of work life. Det overordnede formål med denne afhandling var at undersøge effekten af uformel pleje på det fysiologiske stressrespons, stressrelaterede sygdomme og langtidssygefravær, samt at undersøge effektmodifikation fra arbejdsliv og køn. Data fra fire store kohortestudier blev anvendt til dette: The Finnish Public Sector study, GAZEL kohorten fra Frankrig, The Swedish Longitudinal Survey of Health, samt Whitehall II kohortestudiet fra Storbritannien. Afhandlingen er fra 2018.
Læs den 
her.
Find kontaktoplysningerne 
her.

Jette Thuesen

Ph.d.-afhandlingen er et studie i brugerinddragelse af gamle mennesker i tværfaglige og tværsektorielle rehabiliteringsforløb. Titlen på projektet er Gammel og svækket i nye omgivelser - Narrativt arbejde i brugerorienterede rehabiliteringsforløb. Afhandlinger er 2013. Læs afhandlingen 
her.
Jette Thuesen undersøger med et tværfagligt perspektiv patient-/brugerinddragelse i rehabilitering – med særligt fokus på ældreområdet.
Find kontaktoplysninger 
her. 

Kamilla Kielsgaard
Titlen på ph.d. projektet er Udvikling, implementering og evaluering af tilgange til at engagere mennesker med demens i meningsfulde aktiviteter.
Projektet er et aktionsforskningsprojekt med fokus på at identificere eksisterende viden om tilgange til at fremme meningsfuld aktivitet og derefter udvikle, implementere og evaluere et meningsfuldt aktivitetstilbud til mennesker med demens i en demensby. Det overordnede formål med projektet er at styrke demensindsatsten med henblik på at fremme borgernes livskvalitet gennem aktionsbaseret kompetenceudvikling af medarbejdere samt tilpasning af omgivelser. 

Kathrine Bang Madsen

I ph.d.-afhandlingen er der foretaget en undersøgelse af variationen i diagnosticeringen af ADHD i de danske kommuner for at få en bedre forståelse af, hvorfor nogle børn bliver overset. Titlen på ph.d. The pathway to an ADHD diagnosis - Exploring the influence of factors at the structural, community, family and child level.
Se her for kontaktoplysninger og publikationer. 

Kim Lee (tidl. Bartholomæussen)
Kim Lee har skrevet erhvervs-ph.d. i samarbejde med Horsens Kommune. Ph.d.-afhandlingen omhandler sygefravær og arbejdsmiljø blandt social- og sundhedsmedhjælpere, primært i Horsens kommune. Titlen på ph.d.-projektet er Tid til pleje: En antropologisk analyse af arbejdet som social- og sundhedshjælper.  Afhandlingen er fra 2013.
Find kontaktoplysninger 
her.

Kirsten Hansen
Kirsten Hansen har skrevet ph.d. om børn af forældre med en depression.
Læs mere 
her.

Kirsten Schultz Petersen
Kirsten Schultz Petersen arbejder med psykosocial rehabilitering, Recovery, arbejdsrettet rehabilitering, borgerinddragelse, socialpsykiatri, kvalitative metoder og etnografiske metoder.
Læs mere 
her.

Kristina Tomra Nielsen
Projektets formål er at undersøge selvrapporteret evne til at udføre opgaver relateret til almindelig daglig levevis (ADL) hos mennesker med kronisk sygdom samt, på baggrund heraf, at udvikle og afprøve et generisk interventionsprogram, der sigter mod at forbedre ADL evnen hos mennesker med kroniske lidelser. For mange mennesker medfører kronisk sygdom reduceret evne til at udføre ADL opgaver. Der er derfor behov for indsatser, som målrettet søger at afhjælpe den nedsatte ADL evne. Eksisterende forskning har påvist, at man ikke kan forvente, at træning af fysiske/mentale funktioner automatisk vil føre til forbedret evne til at udføre ADL opgaver. Det er således relevant at undersøge effekten af et interventionsprogram, som direkte sigter mod at forbedre ADL evnen hos mennesker med kronisk sygdom. Titlen på ph.d projektet er Udvikling, anvendelse og afprøvning af ergoterapeutisk interventionsprogram til personer med kronisk sygdom.
Se kontaktoplysninger her.

Line Lindahl-Jacobsen

Formålet med ph.d.-projektet er at undersøge effekten af en ergoterapeutisk intervention til kræftpatienter med ringe performance status. Det er foretaget i et lodtrækningsforsøg, hvor halvdelen af patienterne har modtaget ergoterapi og den anden halvdel ikke har modtaget ergoterapi. Titlen på projektet er Occupational therapy for cancer patients – a randomised, controlled study.Afhandlingen er fra 2014.
Line Lindahl-Jacobsen forsker i aktivitet og effektmåling af ergoterapi ift. kræftpatienter. 
Find kontaktoplysninger 
her.

Line Nørgaard Remmen

Line Nørgaard Remmens ph.d.-afhandling omhandlede ’Den muskuloskeletale sundhed ved danske erhvervsfiskere’. Projektet havde omdrejningspunkt indenfor forskningsfeltet arbejdsrelateret epidemiologi, hvor hun igennem både systematisk review og gennem registerforskning med dataudtræk fra de danske sundhedsregister undersøgte risikofaktorer og disses sammenhæng på muskelskeletlidelser hos danske erhvervsfiskere – herunder et særligt fokus på risikoen for første og gentagne ryglidelser samt ’the healthy worker-effekt’. Line er passioneret forsker indenfor epidemiologi, sundhedsfremme og forebyggelse samt arbejdsrelateret sundhed og sygdom. Særligt ergoterapiens holistiske og komplekse perspektiv på sundhed samt aktivitetsbalance er grundlæggende for det udgangspunkt Line forsker i når hun undersøger determinanter for sundhed.” Link til phd-projektet.

Lisa Gregersen Østergård
Lisa Gregersen Østergaard beskæftiger sig med rehabilitering og tilbagevenden til arbejde efter en rygoperation eller ryglidelse. 
Læs mere 
her.

Lisbeth Villemoes Sørensen

Titlen på ph.d projektet er Hverdagsliv og sociale relationer hos hjemmeboende patienter med Alzheimers sygdom (AD) og deres pårørende: kvantitative og kvalitative analyser. Hovedformålet var at undersøge, hvorledes patienter med af AD i tidlig fase oplevede virkningen af sygdommen på deres mestring af hverdagslivet og sociale relationer, samt at undersøge hvorledes patienter og pårørende oplevede virkningen af at deltage i det psykosociale interventionsprogram i DAISY undersøgelsen. Afhandlingen er fra 2007.
Lisbeth Villmoes Sørensen forsker inden for områderne: sundhedsfremme og forebyggelse, gerontologi, geriatri, demens, hjerneskadede, ældres hverdagsliv og sociale relationer, kvalitetsudvikling og udviklingsarbejde.
Læs mere 
her.

Louise Møldrup Nielsen
Ph.d. – afhandlingen omhandler hvordan man med en særlig indsats kan sikre ældre medicinske patienter får en bedre oplevelse af overgangen fra hospitalet til eget hjem. Målet er at antallet af genindlæggelser skal reduceres og de ældres funktionsevne øges. Titlen på ph.d. projektet er Risk of readmission and the elderly patient's perspective of return to everyday life after discharge from a short-stay unit at the Emergency Department.
Louise Møldrup Nielsen har skrevet sin Ph.d. på Aarhus Universitetshospital, Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen. Afhandlingen er fra januar 2019. Læs ph.d. afhandlingen her.
Se 
her for kontaktoplysninger og publikationer.

Marc Sampedro Pilegaard
Ph.d.-afhandlingen undersøger effekten af interventionsprogrammet "Bedre hverdag med kræft". Projektet er en del af forskningsprojektet ”Aktivitet, kræft og livskvalitet i eget hjem” (AKT-projektet). Titlen på ph.d er Efficacy of the "Cancer Home-Life Intervention" in people with advanced cancer living at home: An occupation-focused an occupation-based intervention.
Se her for kontaktoplysninger og publikationer. 

Mette Andresen
Mette Andresen beskæftiger sig med ældres autonomi, sundhedsfremme og meningsfyldte aktivitet. 
Læs mere 
her.

Nanna Maria Hammer
I projektet Hjemmebaseret Palliativ Indsats til Børn og Unge med Uhelbredelig Kræft undersøgtes hvordan den sidste tid af livet for børn og unge med uhelbredelig kræft og deres forældre ville kunne forbedres med særligt fokus på faktorer af betydning for, at barnet kan modtage den palliative indsats og dø i eget hjem, hvis dette er familiens ønske. 

Rina Juel Kaptain
Rina Juel kaptain har skrevet ph.d  ved Karolinska Instituttet. Projektet var et ”add-on-projekt” til TeleCareNord projekt og ville teknologisk basere sig på den platform, som allerede var udviklet. Formålet med projektet var at identificere ADL problemer/-evne hos KOL patienter samt udvikle og evaluere effekten af to typer ADL intervention: En konventionel face-to-face intervention og en ny telemedicinsk intervention. Forskningshypotensen var, at det er muligt at udvikle en telemedicinsk intervention, der sammenlignet med den konventionelle intervention, er lige så effektiv men mere kosteffektiv. Titlen på projektet er Telemedicin til forbedring af hverdagsaktiviteter for personer med kronisk obstruktiv lungesygdom.
Se kontaktoplysninger her og læs mere om afhandlingen her.

Sally Wulff Jørgensen
User involvement in the encounter between the citizen with mental illness and the health care system - the meaning of e-health.
Studiets formål var at undersøge hvordan mennesker med svær psykisk sygdom og deres behandler, oplever at anvende e-health, som f.eks. strukturapps på mobiltelefon eller tablet, når de indgår i samarbejdet mellem dem, i behandlingen. Herunder hvilken betydning det havde for det relationelle samarbejde og den oplevet brugerinvolvering i behandlingen.
Studiet bygger på 3 del studier: Studie 1 var et kvalitativt review som undersøger hvilken viden der allerede findes om hvordan mennesker med en psykiatrisk diagnoser oplever at bruge e-health i deres behandling. Studie 2: Undersøgte hvilken indvirken mennesker med psykisk sygdom oplever at e-health havde på relationen med deres behandler, når e-health indgår i behandlingen og hvilke betydning det havde for brugerinvolvering. Studie 3: Undersøger hvordan behandlerne anvender e-health i behandlingen med mennesker med psykisk sygdom og deres tanker herom.

Sara Fredslund Hajdú
SYNK - the effect of swallowing exercises and progressive resistance training to improve symptom control after radiotherapy treatment for head and neck cancer /SYNK - effekten af synkeøvelser og progressiv styrketræning i forbedringen sf symptomkontrol efter strålebehandling for hoved-halskræft.
Forskningsområder: Dysfagi, kræft (hoved-hals), styrketræning.

Signe Janum Eskildsen
Ph.d. projektet 'Early rehabilitative intervention to improve swallowing ability in weaning from tracheal tube following severe traumatic brain injury' skal afdække hvilke kliniske og funktionelle faktorer som kan have betydning for progressionen i respiratoraftrapning og tubeafvænning, og herefter undersøge om tidlig genoptræning af synkefunktion og/eller beskyttelse af luftveje kan føre til mere effektiv afvænning fra trakealtuben og dekanylering hos patienter med svær TBI, i et klinisk studie.
Projektet er et samarbejde mellem Rigshospitalets Klinik for Ergo- og Fysioterapi, Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering / Traumatisk Hjerneskade og Neuroanæstesiologisk Klinik, samt Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Silkeborg Neurointensiv Afsnit.
Hovedvejleder er forskningsleder Ingrid Poulsen, Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering / Traumatisk Hjerneskade. Ph.d. projektet forventes afsluttet februar 2023.
Kontaktoplysninger: [email protected] eller
LinkedIn.

Siv Therese Bogevik Bjørkedal
Meningsfulde Aktiviteter og Recovery (MA&R).
Forskningsområde: Psykiatri og Rehabilitering.

Stina Meyer Larsen
Stina Meyer Larsen har skrevet ph.d. ved Syddansk Universitet. Formålet med hendes studie har været at generere viden om ældre borgeres oplevelser af processen med at blive bruger af et hjælpemiddel samt at bruge denne viden til at udvikle, afprøve og evaluere en klientcentreret og evidensbaseret praksis omkring formidling af hjælpemidler.
Vejledere: Hanne Kaae Kristensen, Lise Hounsgaard, Åse Brandt.
Se 
her for kontaktoplysninger og publikationer.

Stine Hangaard
Udfordringer og nye potentialer i diagnosticering og test af lungefunktion hos patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (2018)
Forskningsområde: Måling af lungefunktionen hos borgere med KOL, telemedicin og anden teknologi til borgere med kronisk sygdom.

Svetlana Solgaard Nielsen
Projektet blev udført i samarbejdet mellem Syddansk Universitet, Afdelingen for Fysioterapi og Ergoterapi, Næstved Slagelse Ringsted (NSR) sygehuse og Tværfagligt smertecenter i Næstved. Projektets formål var at undersøge den ekstra effekt af en ergoterapeutisk livsstilsorienteret intervention integreret i det nuværende behandlingstilbud for kroniske smertepatienter.
Den ergoterapeutiske intervention bestod af individuelle og gruppesessioner på sygehus og patienternes eget hjem og sigter mod en højere livskvalitet trods kronisk smertetilstand blandt deltagerne. Via undervisning, erfaringsdeling, refleksionsøvelser og praktisk afprøvning blev der arbejdet med meningsfuld aktivitet og deltagelse, regelmæssig bevægelse i hverdagen og øget bevidsthed om egne spisevaner og rutiner.
I projektet blev 228 ambulante patienter fordelt ved lodtrækning i to grupper og tilbudt hhv. den ergoterapeutiske livsstilsintervention tillagt den nuværende behandling eller kun den nuværende behandling. Livskvalitet, aktivitetsudførelse og -deltagelse, aktivitetsbalance, smerte, smerterelateret mestringsevne, BMI, taljemål, blodtryk, blodsukker, bevægeaktivitet og smertesensibilitet blev målt ved start, samt 12, 24 og 52 uger efter. Efter 1 år forventes interventionsgruppen at opleve signifikante forbedringer sammenlignet med kontrolgruppen. Forud for lodtrækningsforsøget gennemførtes der et pilotstudie med deltagelse af 24 patienter. 

Susanne Reindahl Rasmussen
Titlen på ph.d. afhandlingen er The lifetime costs of smoking and smoking cessation
Afhandlingen er fra 2005 og omhandler livsstilssunhedsomkostninger ved rygning og rygestop. Susanne Reindahl Rasmussen beskæftiger sig med forbyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering.
Find kontaktoplysninger 
her.

Tania Erika Aniol Hansen
Tania Erika Aniol Hansen er tilknyttet Center for Ernæring og Rehabilitering, Absalon og ph.d fra Syddansk Universitet. I perioden hvor Tania er ph.d. studerende indgår hun i forskningsmiljøet på professionshøjskolen Absalon. Projektet har fokus på en kobling mellem omgivelsernes betydning i forhold til at understøtte hverdagslivet for mennesker med demens, rehabilitering og brugerinddragelse. Titlen på projektet er Demensvenlighed – Diskurs, diskursiv og social praksis.
Find kontaktoplysninger 
her.

Tanja Thomsen
Ph.d.-afhandlingen har fokus på stillesiddende tid og let fysisk aktivitet hos patienter med leddegigt og består af henholdsvis et kvalitativt studie, et feasibility studie og et randomiseret kontrolleret studie.
Engelsk titel: Reduction of Sedentary Behaviour in Patients with Rheumatoid Arthritis: PhD thesis
Læs mere 
her.

Tina Hansen
Ph.d.-afhandling omhandler et redskab til patienter med dysfagi. McGill Ingestive Skills Assessment (MISA) er et standardiseret måltidsobservation redskab, som er blevet revideret og videreudviklet. Titel på ph.d. projektet er Dysphagia in frail elderly patients, from an occupational therapy perspective: Danish translation and validation of the McGill Ingestive Skills Assessment for observation-based measurement of occupational performance in eating and drinking activities. Afhandlingen er fra 2013. Læs den 
her.
Tina Hansen forsker i rehabilitering og dysfagi hos ældre medicinske patienter.
Find kontaktoplysninger 
her.

Tina Helle
Ph.d – afhandlingens overordnede formål er at udvikle og afprøve metoder og tilgange til at kvalificere reliable og valide undersøgelser af tilgængelighedsproblemer i boligen og bidrage til udviklingen af valide standarddefinitioner for boligdesign, der fremmer tilgængelighed til fordel for ældre mennesker med funktionsnedsættelser. Titlen på ph.d.-projektet er Housing Accessibility Methodology Trageting Older People – Reliable Assessments and Valid Standards.Afhandling er fra 2013. Læs afhandling 
her.
Tina Helle forsker i tilgængelighed i hjemmet.
Find kontaktinformationer 
her.

Tove Borg
Tove Borg er pensioneret forsker med interesse for rehabilitering som del af brugerens og de pårørendes hverdagsliv.
Læs mere 
her.

Tove Lise Nielsen

Tove Nielsens ph.d-afhandling er et mixed-methods design med formålet at undersøge effektiviteten af Ergoterapeutisk Hjemmerehabilitering samt belyse ældre borgeres og ergoterapeuters perspektiver herpå. Titlen på ph.d.: "Home-based occupational therapy for community-dwelling older adults." 
Se her for kontaktinformation. 

Trine Schow Hansen
Trine Schow Hansen beskæftiger sig med neurorehabilitering, synketerapi, FOTT og hjerneskadede. 
Læs mere her.

Vita Hagelskjær
PhD projektets titel er Ergoterapi til borgere der lever med kroniske tilstande – process og effekt evaluering af ABLE programmet.
PhD projektet er en del af forskningsprogrammet ‘A Better everyday LifE’ (ABLE), udviklet og beskrevet af Eva Wæhrens. De første delstudier i programmet, som blev gennemført af Kristina Tomra Nielsen i 2015-2018, bestod af udvikling og feasibility-test af ABLE-interventionen. ABLE er et 8 ugers program, der er struktureret efter den ergoterapeutiske arbejdsprocesmodel OTIPM. Programmet indeholder individualiserede komponenter, der bestemmes af den enkelte borgers ADL-problemer.
I PhD studiet, som afsluttes ved udgangen af 2021, gennemføres effekt evaluering, designet som et randomiseret kontrolleret forsøg, samt procesevaluering af interventionen. Formålet med projektet er at undersøge, om borgere der deltager i ABLE programmet, opnår en bedre ADL-evne, samt at undersøge interventionens kontekstuelle faktorer og kausale mekanismer. ABLE har potentiale til at styrke en evidensbaseret tilgang i ergoterapeutisk praksis, og forudsat det viser sig effektfuldt, vil det egne sig til implementering i danske kommuners rehabiliteringspraksis. 
Find kontaktoplysninger 
her.

Åse Brandt
Åse Brandt beskæftiger sig med hverdagsaktiviteter og deltagelse, samspil med fysiske omgivelser og ergoterapeutisk intervention.
Læs mere 
her.

Har vi glemt nogen/noget?
Hvis du har kendskab til ergoterapeuter i Danmark, der er i gang med/har afsluttet en forskeruddannelse, men ikke optræder i oversigten, må du meget gerne skrive til Etf. Det samme gælder, hvis de oplysninger, Etf har registreret, ikke er korrekte.

[email protected]


Bodil Winther Hansen
Titel på ph.d.-projektet er: Kreative aktiviteter skaber hverdagsliv
Studiet har til hensigt at udvikle anvendelse af kreative aktiviteter som behandlingsmetode i psykiatrien og skabe viden og materiale om kreative aktiviteter som interventionsmetodes i rehabilitering af psykisk sårbare. Mennesker med psykisk sygdom mister ofte struktur og indhold i hverdaglivet, der fører til inaktivitet og social marginalisering. Kreative aktiviteter har en naturlig iboende værdi som er vigtig forudsætning for velbefindende og meningsfuldhed. Dette studie gennemføres i tæt samarbejde med ergoterapiprogrammet på Københavns professionshøjskole, Forskningsenheden i Region Sjælland og Lund Universitet, Medicinske fakultet.
Find kontaktoplysninger 
her.

Camilla Højgaard Nejst
Titel: Rehabilitation of Hope
Forskningsområde: Håb, brugerinddragelse, kognitiv forskellighed, Rehabilitering/Recovery.
Dette Ph.d.-projekt ønsker at opnå viden og indsigt i arbejdet med håb og inddragelse af borgere med kompleks erhvervet hjerneskade i et kommunalt rehabiliteringsforløb. Med kompleks erhvervet hjerneskade tænkes særligt på gruppen af borgere med kognitive og/eller kommunikative funktionsnedsættelser. Denne indsigt søges dels gennem indblik i målgruppens egne perspektiver (indefra-perspektiv), og dels gennem indsigt i, hvordan de fagprofessionelle arbejder med at inddrage og udforske borgernes indefra-perspektiv.
Formålet er at tilvejebringe viden og større systematik, der begge kan spille ind i udviklingen og styrkelsen af et helhedsorienteret tilbud til målgruppen, hvor særligt indefra-perspektivet indtænkes med plads til målgruppens kognitive forskellighed.
Data genereres gennem deltagerobservation, semistrukturerede interviews med borgerne samt fokusgruppeinterviews med dé fagprofessionelle, som indgår i borgernes rehabiliteringsforløb. Semistrukturerede interviews med borgerne understøttes af bl.a. Talking Mats, SCA-principper, mm.
Projektet er et samarbejde mellem Neurorehabilitering – København. og Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet. 
Projektet forventes afsluttet august 2025.
Kontaktoplysninger: [email protected] 


Helle Sneftrup Poulsen
Fremme af evnen til at bruge hænderne hos børn med cerebral parese i alderen 4-18 måneder
Hos børn med cerebral parese (CP) er nedsat håndfunktion en væsentlig årsag til begrænset deltagelse i daglige aktiviteter. Forskning viser, at en tidlig træningsindsat er gavnlig grundet hjernens særlige plasticitet det første leveår. Formålet med studiet er at fremme evnen til at bruge hænderne hos børn med CP gennem tidlig opsporing og indsats. Studiet består af 3 del-studier:
• To kvalitative studier. Ved brug af semi-strukturerede interviews og kvalitativ indholdsanalyse undersøges: a) Forældres erfaringer og oplevelser med den tidlige træningsindsats til deres barn med CP. b) Ergo- og fysioterapeuters erfaringer og oplevelser med tidlig træningsindsat i familier. 
• Longitudinelt studie. Studiet undersøger og beskriver den tidlige udvikling af håndfunktionen hos børn, som får diagnosen CP. I studiet følges 45 børn med/ i risiko for CP med gentagne motoriske test fra de er 4 – 18 måneder. Data analyseres ved brug af statistiske metoder. 

Jeanette Lindholm
Ph.d.-projektets formål er at bidrage med ny viden inden for professionsbachelor uddannelsesområdet, der vedrører studerende på ergoterapeut-, fysioterapeut- og sygeplejerskeuddannelserne. De studerende er optaget gennem Individuel Kompetencevurdering (IKV).
Projektet skal belyse de studerendes forudsætninger for at gennemføre en professionsuddannelse, deres studiekompetencer og deres bidrag til studiemiljøet, dette set i et livslangt læringsperspektiv. Desuden undersøges hvorledes den nye viden kan forstås og sættes i spil i relation til curriculum tænkning og didaktiske overvejelser og professionsudvikling med mere.Ph.d.-projekt fokuserer på hvorledes IKV-studerende på professionshøjskoler identificerer sig med professionen, som en spejling af den erfaring de har gjort i hverdags-, arbejds- og fritidsliv. Der er særligt fokus på hvordan tilegnelsesprocessen for professionsidentitet opleves og udfordres, herunder hvilke ressourcer og barrierer der gør studiet problematisk, men også hvilke former for motivation, der fastholder de studererede i studiet. Data generes gennem individuelle kvalitative interview ud fra et narrativt perspektiv. Titlen på ph.d.-projektet er Professionsidentitet i Sundhedsuddannelserne: Individuel kompetencevurdering i professionsbacheloruddannelserne - de studerendes kompetenceudvikling og perspektiver på uddannelserne.
Se kontaktoplysninger 
her.

Julie Katrine Karstensen
Lifestyle habits and screening for cardio-vascular risk factors in patients with rheumatoid arthritis - from register to the patient’s perspective
Forskningsområder: Sundhedsfremme og forebyggelse, livsstil, leddegigt.

Lene Klem Olesen
A complex intervention study on a palliative rehabilitation blended learning program to support family carers and healthcare professionals of people with amyotrophic lateral sclerosis and cognitive impairments in coping with everyday challenges and needs.
Forskningsområde: Pårørendestøtte, sundhedsprofessionelle, kvalitative metoder, Sense of Coherence, Interpretive Descriptive Methodology, palliativ rehabilitering, ALS og kognitive forandringer.

Lola Qvist Kristensen
Performance of activities of daily living after surviving a cardiac arrest.
Forskningsområde: Rehabilitering.

Mette Falk Brekke
I ph.d.-projektet ‘Integrating diabetes self-management and physical activities into everyday life among people living with type 2 diabetes’ er formålet at udvikle og evaluere gennemførbarheden af et tilpasset rehabiliteringsprogram med fokus på at skabe og integrere nye vaner og rutiner relateret til mestringen af diabetes og fysisk aktivitet i hverdagslivet blandt mennesker, der lever med type 2-diabetes.
Ph.d.-projektet består af 4 delprojekter. De første 3 delprojekter vil skabe systematisk overblik vedr. diabetesrehabilitering, herunder hvordan den understøtter hverdagslivet og fysisk aktivitet hos den enkelte. Det skal bruges i design og feasibility-evaluering af et tilpasset rehabiliteringsprogram til borgere med type 2-diabetes i kommunalt regi.
Kontaktoplysninger: [email protected]

Naja Tidemann Jensen
Det overordnede formål med Ph.d.-studiet er at videreudvikle en definition af den funktionelle siddestilling, for derefter at teste om arbejdsstolen understøtter den funktionelle siddestilling, samt at undersøge effekten af arbejdsstolen med fokus på selvhjulpenhed og udførelse af hverdagsaktiviteter i hjemmet. Titlen på projektet er The effect of using VELA activity chair.
Naja Tidemann Jensen er Ph.d.-studerende på Aalborg Universitet, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi med ansættelse hos VELA - Vermund Larsen A/S. Samarbejde med Ergoterapeutuddannelsen UCN.
Hovedvejleder Erika G. Spaich, Aalborg Universitet, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.
Bi-vejleder Tina Helle, Ergoterapeutuddannelsen UCN.
Find kontaktoplysninger 
her.

Pernille Vibholm
Ph.d.-projektet, KOM UD omhandler naturbaseret rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade.
Formålet med studiet er at undersøge om naturbaseret rehabilitering kan øge livskvalitet, handlekompetence og aktivitetsformåen hos mennesker med følger efter erhvervet hjerneskade så de kan integrere udelivet i hverdagslivet efter endt rehabilitering.
Ph.d.-studiet er integreret i et større projekt, KOM UD – forankret i Forskningsenheden, Regionshospitalet Hammel Neurocenter i et samarbejde på tværs af sektorer, kommuner og fagområder i Region Midt og Region Syddanmark, hvor der vil blive udviklet nye aktiviteter i forskellige udendørskontekster så patienter og borgere med ABI kan deltage i udeaktiviteter.
Publikationer i forbindelse med ph.d.-studiet:
1. Vibholm AP, Christensen JR, Pallesen H. Nature-based rehabilitation for adults with acquired brain injury: a scoping review.
International Journal of Environmental Health Research 2019;30:661-76.
2. Vibholm AP, Christensen JR, Pallesen H. Occupational therapists and physiotherapists experiences of using nature-based rehabilitation.
Physiotherapy Theory and Practice. 2022:1-11.

Susanne Boel
Development of an electronic decision aid that prepares adults with distal radius fractures in choosing the optimal rehabilitation after volar plate fixation
Hvilke patienter der tilbydes superviseret genoptræning efter operation for et håndledsbrud, afhænger af de sundhedsprofessionelles vurdering af bl.a. patientens funktion. Alligevel oplever op til halvdelen af patienterne funktionsevnenedsættelser herunder aktivitetsproblemer et år efter operationen. PhD-projektet skal udvikle et beslutningsstøtteværktøj, der skal give patienterne information og få dem til at tænke over deres værdier og præferencer blandt andet hvilke aktiviteter, de ønsker at kunne udføre igen og deres motivation for genoptræning. Dette skal patienterne inddrage i fælles beslutningstagen med en sundhedsprofessionel herunder ergoterapeuter, til at træffe beslutning om den optimale genoptræningsform (ex. selv træning, superviseret træning) for den enkelte patient. Genoptræningen vil dermed kunne tilpasses den enkelte patient, og antallet af patienter der opnår tilfredsstillende funktionsevne vil potentielt kunne øges. Projektets første studie er et scoping review, som vil give et overblik over potentielle faktorer, der påvirker patienternes funktionsevne. Det andet studie udvikler beslutningsstøtteværktøjet sammen med patienter og sundhedsprofessionelle og i det tredje studie evalueres beslutningsstøtteværktøjet i et multiple case-studie. 

Ulla Andersen
Ph.d. studiet er indlejret i projektet Cross-sectorial collaboration on people with hand osteoarthritis (HANDY).
Projektet, som foregår på Parker Instituttet, Bispebjerg & Frederiksberg hospital, har til formål at udvikle og afprøve et forløbsprogram fra almen praksis til kommunal ergoterapi for mennesker, der som følge af hånd artrose, oplever aktivitetsproblemer.
Forskning viser, at mennesker med håndartrose generelt oplever problemer med opgaver relateret til almindelig daglig levevis. Eksempler på dette kan være at knappe knapper, vride klude, løfte genstande og åbne låg på emballage. Alligevel viser en audit i dansk almen praksis, at mennesker med hånd artrose og deraf følgende funktionsevnenedsættelser ikke henvises til ergoterapi. Det kan være med til at forklare, at Sundhedsstyrelsen i rapport om sygdomsbyrden kan påvise, at mennesker med artrose har ca. 3.2 millioner ekstra kontakter med almen praksis om året.
I Ph.d. studiet, som løber fra 01.01.23 – 31.12.25, afvikles følgende studier: 1) Tværsnitsstudie med formålet at identificere markører for behov for ergoterapi intervention; 2) Feasibility studie med formålet at undersøge gennemførbarheden af et nyt forløbsprogram; 3) Pilot-RCT med formålet at teste ergoterapi interventionen som forberedelse til et RCT studie. Sideløbende med de tre Ph.d. studier afvikles forskningsaktiviteter, hvor interessenter involveres i samskabelsen af det tværsektorielle forløbsprogram til mennesker med hånd artrose. Dette for at sikre et bæredygtigt forløbsprogram, der på sigt kan implementeres i praksis.
Hovedvejleder er Professor Eva Elisabet Wæhrens, Aktivitetscentreret ergoterapi, Parker Instituttet & Enhed for brugerperspektiver og borgernære indsatser Syddansk Universitet.
Kontaktoplysninger: [email protected] / LinkedIn

Har vi glemt nogen/noget?
Hvis du har kendskab til ergoterapeuter i Danmark, der er i gang med/har afsluttet en forskeruddannelse, men ikke optræder i oversigten, må du meget gerne skrive til Etf. Det samme gælder, hvis de oplysninger, Etf har registreret, ikke er korrekte.

[email protected]
 

EFS Forskning

EFS for Forskning

Brug for hjælp?

Kontakt Ulla Garbøl

Skriv mail til Ulla
Ulla Garbøl
Chefkonsulent
Profession & Politik