Der anvendes mange udtryk og forkortelser i forbindelse med OK-forhandlingerne. Vi har lavet en liste over hyppigt anvendte udtryk.

OK-leksikon


Kommunernes landsforening, som på vegne af alle kommuner forhandler den kommunale overenskomst.

Regionernes Lønnings- og taksationsnævn, som på vegne af de 5 regioner forhandler den regionale overenskomst.

Medarbejder og kompetencestyrelsen. Statens forhandlingsorgan, som varetager forhandlinger af de statslige overenskomster.

Akademikerne (AC) er både hovedorganisation og forhandlingspart. Ergoterapeutforeningen tilsluttede sig AC pr. 1. januar 2020, og forhandler sammen med de øvrige AC-organisationer ny overenskomst på alle de tre offentlige overenskomstområder.

Forhandlingsfællesskabet (FF) forhandler på vegne af alle offentligt ansatte i kommuner og regioner de overordnede vilkår – fx generelle lønstigninger, og aftaler der gælder for alle ansatte i kommunerne eller alle ansatte i regionerne såsom fravær af familiemæssige årsager, ferieaftale mv.

Centralorganisationernes fællesudvalg. CFU forhandler på vegne af alle offentligt ansatte i statende overordnede vilkår – fx generelle lønstigninger, og t aftaler der gælder for alle ansatte i staten såsom fravær af familiemæssige årsager, ferieaftale mv.

Den økonomi, der ligger som grundlag for de nye overenskomster vil som regel indeholde nogle midler (organisationspuljer) til organisationernes specielle forhandlinger. Ved de specielle forhandlinger aftales der forbedringer for grupper af ergoterapeuter. Fx blev der ved de specielle forhandlinger ved OK21 en forhøjelse af 10-årstillægget i kommuner og regioner.

Varigheden af den nye overenskomst typisk 3 år. men der har været afvigelser her fra. Det var der fx ved OK11 og OK13, hvor de nye overenskomster havde en længde på 2 år.

Rammen er den samlede økonomiske opgørelse af værdien af den nye overenskomst. Den estimeres ved overenskomstens indgåelse, men vil først endeligt kunne gøres op hen mod overenskomstperiodens afslutning. I rammen indgår fx værdien af alle forbedringer, fx værdien af generelle lønstigninger, pensionsforbedringer, forbedringer vedr. barsels- og andre fraværsforhold.
 

Reguleringsordningen er en mekanisme, der skal sikre at lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked tilnærmelsesvist følger udviklingen på det private arbejdsmarked. Det betyder, at der er en parallelitet i lønudviklingen, og at hverken den private eller offentlige lønudvikling stikker af fra den anden.

Reguleringsordningen påvirker størrelsen af de generelle lønstigninger, som udmøntes i oktober. Hvis udmøntningen er positiv, forhøjes de generelle lønstigninger, hvis den er negativ, modregnes reguleringsordningen i de generelle lønstigninger.


En reallønsforbedring betyder, at lønudviklingen forbedrer ergoterapeuters købekraft. Købekraften afhænger af, hvor mange penge man har til rådighed og hvad det man køber koster. Der er tale om en reallønsudvikling hvis der er tilstrækkelige lønstigninger så man kan købe mere selvom priserne er steget.

Med en reallønssikring modsvarer de aftalte lønstigninger de forventede prisstigninger i overenskomstperioden. Med andre ord har man samme købekraft.

Når der foreligger et overenskomstforlig sendes det til urafstemning blandt medlemmerne. Medlemmerne får dermed mulighed for at godkende eller forkaste forliget. Urafstemningen er således den endelige godkendelse af et overenskomstforlig.


OK24