I kommuner
I en kommune har TR ret til at vælge en fællestillidsrepræsentant fx i en forvaltning uden, at det skal aftales mellem Ergoterapeutforeningen og kommunen.
Der er mulighed for at vælge:
- En fællestillidsrepræsentant for én overenskomstgruppe med flere tillidsrepræsentanter
- LINK: MED-Håndbogen §12 (KL)
I regioner
TR kan vælge en fællestillidsrepræsentant fx på et sygehus eller for et område i regionen, hvis Ergoterapeutforeningen og regionen aftaler, at I må vælge en fællestillidsrepræsentant.
Der er mulighed for at vælge:
- En fællestillidsrepræsentant for én overenskomstgruppe med flere tillidsrepræsentanter
- LINK: MED-håndbogen §12 (DR)
Kontakt ETF’s afd. Forhandling og Løn, hvis I ønsker at gå sammen om at vælge en FTR, og der ikke tidligere har været en FTR.
På statens område
TR kan vælge en fællestillidsrepræsentant, hvis Ergoterapeutforeningen og ledelsen aftaler, at I må vælge en fællestillidsrepræsentant.
Det kan med ledelsen aftales, at der vælges en fællestillidsrepræsentant, som repræsenterer:
- flere medarbejdergrupper, som tilhører forskellige faglige organisationer eller
- en medarbejdergruppe med flere tillidsrepræsentanter eller
- flere medarbejdergrupper, som tilhører samme faglige organisation
- LINK: Cirkulære om TR i staten § 4
Har du/I spørgsmål om størrelse/omfang af FTR’s valggrund, regler for valg af FTR eller ønsker I at gå sammen om at vælge en FTR i regionen eller i staten, hvor der ikke tidligere har været en FTR, læs mere her.
Valghandling og anmeldelse til ETF
Regler og procedurer om valg
Regler og procedurer for valg af FTR og FTR-suppleant følger stort set dem, der er for valg af en TR Der er dog supplerende krav:
I kommuner
I forbindelse med valg af FTR og FTR-suppleant, skal I drøfte og afklare, hvilke opgaver FTR tager sig af, og hvilke opgaver TR tager sig af og skrive det ned i et dokument.
Derudover skal I udarbejde en liste over samtlige TR, der er gået sammen om at vælge en FTR og udgør FTR’s valggrundlag: med angivelse af TR’s navn, og hvilke overenskomstgrupper/arbejdspladser TR repræsenterer. Listen skal underskrives af TR.
Oversigten over hvordan I har fordelt opgaverne og listen med TR, der indgår i FTR’s valggrundlag, skal vedhæftes, når ETF anmelder valget af FTR overfor arbejdsgiver, så det er klart for alle, hvilke (TR) områder, FTR repræsenterer. Som FTR bør du nøje overveje i hvilket omfang, du varetager TR-opgaver i dit virke som FTR. Det kan f.eks være, at du varetager medlemmers interesser, som ikke er TR-dækket. Hvis denne opgave varetages af FTR, bør du være opmærksom på at forhandle en vilkårsaftale, der afspejler dit tidsforbrug i forbindelse med håndtering af enkelte medlemmers interesse.
ETF kan først anmelde valget af FTR over for arbejdsgiver, når FTR og/eller FTR-suppleant har anmeldt valget over for ETF. Husk at vedhæfte:
- En oversigt over opgavedelingen ml. FTR og TR
- Listen over TR i valggrundlaget
Anmeld valget hurtigst muligt efter valget.
I regioner og på statens område
I forbindelse med valg af FTR og FTR-suppleant skal I udarbejde en liste over samtlige TR, der er gået sammen om at vælge en FTR og udgør FTR’s valggrundlag: med angivelse af TR’s navn, samt hvilke overenskomstgrupper og arbejdspladser TR repræsenterer. Listen skal underskrives af TR.
ETF skal medsende listen, når ETF anmelder valget af FTR overfor arbejdsgiver, så det er klart for alle, hvilke (TR) områder FTR repræsenterer.
ETF kan først anmelde valget af FTR og FTR-suppleant, når FTR el. FTR-suppleant har anmeldt valget overfor Ergoterapeutforeningen. Husk at vedhæfte:
- Listen over TR i valggrundlaget
Anmeld valget hurtigst muligt efter valget.
Vi anbefaler, at I, i forbindelse med valget af FTR og FTR-suppleant, får drøftet og afklaret, hvilke opgaver FTR tager sig af, og hvilke opgaver TR tager sig af. Skriv det ned i et dokument, så det er klart for jer alle.
- LINK: Hvilke opgaver har FTR
Har du spørgsmål til, hvordan du anmelder valget overfor ETF?
- Kontakt Mette Gorski tlf. 53364942 mail [email protected], hvis du er FTR i Region Midt-Nord
- Kontakt Lone Petersen tlf. 53364936, mail [email protected], hvis du er FTR i Region Syd eller Region Øst