Som FTR varetager du opgaver på overordnet niveau i organisationen og har forhandlings- og aftaleretten på vegne af TR-fællesskabet, som er dit FTR-valggrundlag.

Rækkevidden af din forhandlings- og aftalekompetence som FTR svarer altid til dit valggrundlag. Grundlæggende har du pligt til at fremme og vedligeholde rolige og gode forhold på arbejdspladserne. Det gør du i samarbejde med TR-fællesskabet og ledelsen.

Som FTR kan du bidrage med et overblik i forvaltningen/sygehuset/organisationen i forhold til kerneopgaven og andre opgaver på tværs af arbejdspladserne i dit valggrundlag. Du har mulighed for at tage spørgsmål og forhold på tværs af arbejdspladserne op til drøftelse med øverste ledelse og medvirke til at finde løsninger på evt. udfordringer

Som FTR står du i spidsen for TR-fællesskabet

Det indebærer f.eks.:

  • Opbygge relationen til den enkelte TR og indbyrdes i TR-fællesskabet.
  •  
  • Planlægge og afviklet møder med TR-fællesskabet.
  •  
  • Drøfte udpegning til AC-pladser i MED-udvalg i TR-fællesskabet - også mhp. på drøftelse med tillidsvalgte fra andre AC-organisationer, når tiden er inde til det.
  •  
  • Afdække i TR-fællesskabet, hvilke udfordringer der evt. er på tværs af de arbejdspladser TR repræsenterer, og drøfte mulige forslag til løsninger.
  •  
  • Afklare med TR på, hvilke områder du kan indgå aftaler, der gælder for TR-arbejdspladserne i dit valggrundlag. F.eks. forhåndsaftaler om løn, arbejdstid og senioraftaler eller en FEA-aftale m.m.
  •  
  • Drøfte arbejdsgivers udspil til ny TR-struktur med TR-fællesskabet. Hvis TR eller arbejdsgiver mener, at der er grundlag for at drøfte/(gen)forhandle TR-strukturen indenfor dit valgområde, vil det som udgangspunkt være FTR, der forhandler strukturen på plads med arbejdsgiver. Det skal ske i tæt dialog med TR-fællesskabet.
  •  
  • Støtte den enkelte TR i forhold til f.eks. løn og ansættelse, ergoterapifagligt, arbejdsmiljøforhold mm.

Et stærkt TR-fællesskab kan give værdifuld viden, inspiration, sparring og støtte til hinanden og et solidt afsæt at varetage FTR- og TR-funktionen på. Involvering, engagement og forventningsafstemning er nøgleord, men inden for hvad der er muligt i forhold til den enkelte tillidsvalgtes vilkår.

Hurtigst muligt efter du er blevet valgt som FTR, anbefaler vi, at du har en dialog med din leder om, hvilke af dine ergoterapeutfaglige opgaver du skal varetage fremadrettet, og hvilke du ikke længere skal varetage.

Skal FTR varetage opgaver for ergoterapeuter/, der ikke kan vælge en TR?

Som FTR kan du blive spurgt af arbejdsgiver, om du vil varetage ’TR-opgaver’ for ergoterapeuter, der ikke har mulighed for at vælge en TR lokalt på arbejdspladsen. Oftest er det opgaver som forhandling af løn i forbindelse med nyansættelser eller de årlige lønforhandlinger. Eller som bisidder for et medlem på arbejdspladsen.

Vurderer du, at ’TR-opgaven’ har betydning for din interessevaretagelse på overordnet niveau – fordi du på den måde får en viden om ergoterapeuternes arbejdsfelt, som kan bruges i den overordnede interessevaretagelse - kan det give god mening. Vær blot opmærksom på at:

  • FTR varetager opgaver på vegne af TR-fællesskabet.
  •  
  • TR varetager opgaver på vegne af medlemmerne.

Hvis du, som FTR, varetager opgaver for medlemmer, der ikke lokalt er TR-dækket, skal det fremgå af din vilkårsaftale med en oversigt over, hvilke arbejdspladser FTR dækker.

Læs mere om dine vilkår som FTR her