Her kan du læse om retningslinjer for afregning af udgifter til transport, når du som TR, deltager på kurser og møder arrangeret af ETF.
Når du skal til et møde- eller kursussted, skal du selv sørge for transport til og fra et møde eller kursussted.
I ETF har vi fokus på at bruge vores ressourcer på bedste vis og til størst gavn for fællesskabet.
Vi dækker transportudgifter til og fra kursus- eller mødestedet svarende til den billigste transportform.
Når du søger om refusion for dine transportudgifter, dækker vi følgende:
Offentlig transport:
- Har du taget offentlige transportmidler dækker ETF den faktiske udgift til både billet og pladsbillet. Du skal blot huske at gemme dine bilag som dokumentation for køb af billetter, brug af rejsekort m.m.
Kørsel i egen bil:
- ·Ønsker du at køre i egen bil, selvom der er et billigere alternativ eller hvor samkørsel med andre ikke er muligt, refunderes maksimalt et beløb svarende til billigste transportform.
- ETF opfordrer til at undersøge muligheden for samkørsel, hvis I kører i bil. I tilfælde af samkørsel kan du ansøge om kørselsgodtgørelse, som vil blive udbetalt efter den laveste takst.
- Husk at gemme dine bilag som dokumentation f.eks. udgifter til bro.
- Bemærk at kørsel i egen bil beskattes som B-indkomst. Kontakt SKAT for nærmere vejledning herom.
I helt særlige tilfælde:
- Hvis anvendelse af billigste transportform øger din rejsetid markant eller medfører behov for ekstra overnatning, skal du forud for mødet kontakte den mødeansvarlige for at aftale nærmere.
• ETF dækker ikke udgifter til parkering, medmindre det står specifikt angivet ved det aktuelle arrangement.
Afregning af kørselsudgifter i forbindelse med møder og kurser arrangeret af ETF foregår via det webbaserede system kaldet zExpense.
Når du deltager i et arrangement, vil du modtage en e-mail med et link til systemet, hvor du ved første login skal oprette din egen adgangskode. Alternativt kan du også få adgang til zExpense på www.zexpense.dk
For at dokumentere dine udgifter i forbindelse med rejsen, skal du bruge kvitteringer fra dine udgifter til rejsen som dokumentation. Hvis du har benyttet din egen bil, skal du blot indtaste de faktiske antal kilometer, du har kørt i forbindelse med din deltagelse i arrangementet.
Vi opfordrer til, at du udfylder din afregning så hurtigt som muligt efter deltagelsen i et arrangement. Vær opmærksom på, at fristen for at ansøge om afregning af dine transportudgifter udløber 30 dage efter arrangementets afholdelse.