Løn og vilkår 

Får du det rigtige i løn? Få hjælp til at beregne din løn og sparring i forbindelse med lønforhandling. 

Som leder i det offentlige aflønnes du ud fra stillingens kompleksitet vurderet på baggrund af indhold og ansvar, herudover kan du aflønnes for særlige kompetencer. Din løn forhandles efter gældende overenskomst og ”Aftale om lokal løndannelse”, og det er Ergoterapeutforeningen (ETF), der har forhandlings- og aftaleretten.

Er du leder i en kommune eller region, er du altså omfattet af ETF’s lederoverenskomster.

Din løn forhandles i samarbejde med dig, og lønaftalen godkendes og underskrives af ETF. 
ETF har i et vist omfang uddelegeret retten til at forhandle løn til medlemmer i lederstillinger. For ledere, der ansættes på en af ETF’s overenskomster, men som ikke er medlemmer, har ETF fortsat forhandlings- og aftaleretten for stillingen.

Ønsker du din løn forhandlet, eller har du fået tilbudt nyt job, hvor lønnen skal forhandles, er du altid velkommen til at kontakte os.

Har du spørgsmål om vilkårene for ledere på det statslige område, så kontakt:

Læs mere

Løn som kommunal leder

Grundløn

For kommunale ledere ligger grundlønnen som udgangspunkt på et af følgende løntrin: L6,L10, L12 eller L14.
Det er dog muligt lokalt at indgå aftale om indplacering på højere grundlønstrin.
Indplaceringen af grundlønnen vurderes blandt andet ud fra:

  • Stillingens kompleksitet, herunder dens organisatoriske placering
  • Budgetansvar
  • Antal medarbejdere 
  • Krav til kompetencer. 

Læs mere

Tillæg

Udover grundlønnen har du som leder mulighed for at forhandle tillæg, der kan ydes enten som såkaldte trin- eller kronetillæg. 

Et tillæg i form af løntrin følger grundlønstrinnene i grundlønsskalaen, og kronetillæg er aftalte tillæg, der forhandles og beregnes i årligt grundbeløb (06-niveau).
Tillæg kan være aftalt på forhånd som en fast del af stillingens aflønning, eller de kan gives individuelt for særlige kompetencer.
En anden mulighed er en aftale om resultatløn. Resultatlønnen er altid et supplement til den faste løn og udbetales typisk en gang årligt.

Læs mere

Løn som leder i en region

Grundløn

For regionale ledere ligger grundlønnen som udgangspunkt på et af følgende løntrin: L5-L16
Indplaceringen af grundlønnen vurderes blandt andet ud fra:

  • Stillingens kompleksitet, herunder dens organisatoriske placering
  • Budgetansvar
  • Antal medarbejdere 
  • Krav til kompetencer.

Laveste indplacering af grundlønnen er på løntrin L5, dog skal ledere, der har flere end 12 underordnede, som minimum indplaceres på L7, og ledere, der har flere end 48 underordnede, skal som minimum indplaceres på L11.

Ledende ergoterapeuter, der indgår i en afdelingsledelse, får desuden et centralt aftalt årligt tillæg på 34.538 kr. (31.3. 2018-niveau).

Læs mere

Tillæg

Udover grundlønnen har du som leder mulighed for at forhandle tillæg, der kan ydes enten som såkaldte trin- eller kronetillæg. 
Et tillæg i form af løntrin følger grundlønstrinnene i grundlønsskalaen, og kronetillæg er aftalte tillæg, der forhandles og beregnes i årligt grundbeløb (31.03.2018-niveau)
Tillæg kan være aftalt på forhånd som en fast del af stillingens aflønning, eller de kan gives individuelt for særlige kompetencer.
En anden mulighed er en aftale om resultatløn. Resultatlønnen er altid et supplement til den faste løn og udbetales typisk en gang årligt.

Læs mere

Løn som leder i staten

For ledere ansat på statslige arbejdspladser fremgår lønnen af Hovedorganisationen Akademikernes overenskomst, som ETF er part i sammen med Staten. Ledende ergoterapeuter på det statslige område kan også ansættes i henhold til de statslige cheflønaftaler.
Aftaler om resultatløn er også en mulighed. Resultatlønnen er altid et supplement til den faste løn og udbetales typisk en gang årligt.
Har du spørgsmål om vilkårene for ledere på det statslige område, så kontakt chefkonsulent Darlene Kyrø: [email protected]

Læs mere

Lønforhandling 

Som leder må du gerne selv forhandle din løn, og i ETF forventer vi da også, at ledere og ansøgere til lederstillinger selv er aktive i lønforhandlinger. Samtidig opfordrer vi til, at du kontakter os for at få sparring inden en lønforhandling.

Kontakt gerne ETF inden du siger ja til en ny stilling. Når du bliver tilbudt en stilling, kan du give udtryk for, at du rigtig gerne vil have jobbet, men samtidig gøre det klart, at lønnen skal være forhandlet på plads, inden du siger dit nuværende job op. Det vil give dig – og os – det bedste udgangspunkt for at forhandle din nye løn. Har du sagt ja til stillingen, eller er du ligefrem allerede tiltrådt stillingen, kan det forringe muligheden for at forhandle en bedre løn.
Er der tale om en nyoprettet stilling, skal grundløn og evt. funktionstillæg aftales efter forhandling mellem arbejdsgiver og ETF. Det skyldes, at stillingens samlede kompleksitet skal vurderes for, at vi kan indgå aftale om, hvilket løntrin grundlønnen skal indplaceres på.

Forberedelse 

En god forberedelse er afgørende for et godt resultat, og for at kunne vejlede dig bedst muligt om et lønudspil eller en lønramme har vi i ETF behov for følgende oplysninger:

  • Stillingens organisatoriske placering
  • Stillingens indhold, opgaver, ansvar og krav
  • Dit CV og ønsker/ krav til lønnen
  • De bedste argumenter, der kan fremføres for at støtte dit lønkrav.

Informationer om stillingens organisatoriske placering samt indhold, opgaver, ansvar og krav vil som regel fremgå af stillingsannoncen eller arbejdsstedets funktionsbeskrivelse.
De gode argumenter bør være i tråd med arbejdspladsens mål og strategi.

Der er desuden mulighed for at aftale en kompetenceudviklingsplan som en del af en lønforhandling.
Dit lønudspil skal være så højt, at der er plads til bevægelse, men det skal stadig være realistisk i forhold til stillingens organisering, dine kompetencer etc. 
Inden lønforhandlingen skal du overveje, hvad der er din nedre smertegrænse for lønnen. Har du ikke overvejet det, vil det være nemmere for en arbejdsgiver at presse din løn længere ned, end du havde tænkt dig.

Beregn din løn

Er du ansat i en kommune, region eller i staten, kan du med Ergoterapeutforeningens lønberegner tjekke, om din lønudbetaling er korrekt, og forberede din lønforhandling. Lønberegneren er et interaktivt redskab. Du kan sammenligne løn mellem kommuner, regioner og staten og beregne forskellige lønudspil.
Vi står til rådighed, hvis du har brug for hjælp til at bruge vores lønberegner.

Ansættelsesvilkår

Arbejdstid

Som leder er du ansat uden højeste tjenestetid. Det betyder, at du ikke er omfattet af arbejdstidsaftalen og som udgangspunkt ikke får overarbejdsbetaling, såfremt du overskrider den ugentlige arbejdsnorm på 37 timer. Du tilrettelægger selv din arbejdstid og skal sørge for at din arbejdstid over tid passer med det timetal, du er ansat på.
Arbejdet som leder kan have meget varierende timetal og perioder med stort arbejdspres. 
Hvis du på forhånd kan se, at der i de kommende måneder vil komme en del merarbejde, som du kan forklare omfang og indhold af, kan du med fordel indgå en skriftlig aftale om godtgørelse for merarbejde.

Få inspiration i aftaler om godtgørelse for merarbejde, henholdsvis Kommunernes Landsforening og Danske Regioner:

Øvrige rettigheder

Ansættelsesvilkår vedrørende eksempelvis barsel, ferie og sygdom er for ledere de samme som for andre ergoterapeuter ansat i kommuner, regioner og stat.

Læs mere

Ny leder

Ansættelse i lederstilling

Søger du en lederstilling for første gang, er du naturligvis velkommen til at kontakte os i ETF for individuel rådgivning. Til en start har vi her på siden samlet en stribe gode råd og tip om at søge en lederstilling.

Guide: Gode råd til nyt job


En ansøgning skal som tommelfingerregel ikke fylde mere end én til halvanden A4-side, hvor du kort og præcist præsenterer dig selv og sætter dine kompetencer i relation til det aktuelle job. 
Er det første gang, du søger en lederstilling, bør du fortælle, hvorfor du gerne vil være leder – og hvilke af dine kompetencer som ergoterapeut, du mener er relevante i ledelse.

Find evt. inspiration i Ergoterapeutens tema om ledelse 

Har du ikke tidligere haft et formelt lederjob, så overvej, om du kan fremhæve opgaver eller erfaringer, som indeholder det, man kan kalde uformel ledelse? Det kan være, at du er eller har været koordinator, klinisk underviser, specialeansvarlig eller tillidsrepræsentant – eller formand i skolebestyrelsen eller spejderleder.

Uformelle ledelsesopgaver kan betyde, at du har erfaring med fx at få mennesker til at arbejde sammen, løse komplekse opgaver, introducere nye kolleger, deltage i vanskelige samtaler, planlægge og tilrettelægge ressourcer i forhold til opgaver – og at nå i mål til tiden. Alt sammen noget, en leder skal kunne.
Den slags erfaringer og kompetencer bør desuden fremgå tydeligt af dit CV.

Ansøgningen har ét formål: At du bliver inviteret til en ansættelsessamtale, hvor du kan uddybe dine argumenter for, at de skal ansætte dig i stillingen, og gå i dialog med ansættelsesudvalget om jobbet og virksomheden.

Betragt ansøgningen som et visitkort, der viser, at du kan fatte dig i korthed og alligevel få fortalt det vigtigste. Den skal derfor både være velformuleret og struktureret sådan, at den er nem og overskuelig at læse. 

  • Sæt et godt portræt af dig selv ind i ansøgningen.
  • Få en anden til at læse din ansøgning igennem, inden du sender den

Dit CV skal være overskueligt og struktureret. Nogle arbejdsgivere læser CV’et før ansøgningen.

Der er to typer CV: 

  • Kompetence-CV – egner sig især til ansøgere med stor erfaring
  • Kronologisk CV

Opbygning 

Fælles for kompetence-CV'et og det kronologiske CV:

  • Begynd med personlige data, kontaktoplysninger og et vellignende portrætfoto. 
  • Herefter kan du skrive et resumé på 4-6 linjer om den røde tråd i dit arbejdsliv.

Kronologisk CV:

Det kronologiske CV bygger på en oplistning af dine ansættelser med angivelse af arbejdsplads, årstal, stillingstype samt primære opgaver. Skriv de seneste ansættelser øverst.
Herunder kan du i et særskilt afsnit beskrive de kompetencer, du har opnået i tidligere ansættelser eller i fx forenings- og bestyrelsesarbejde.

Kompetence-CV:

Kompetence-CV’et er bygget op om en beskrivelse af de kompetencer, du har fra tidligere job, som er er relevante for det job, du aktuelt søger. Du kan opdele kompetencerne i fx personaleledelse, kommunikation, forandringsledelse mv.

Fælles for kompetence-CV'et og det kronologiske CV:

For begge typer CV følger herefter en oplistning af uddannelse og kurser med de nyeste øverst. Søger du et lederjob på højt niveau, kan du også nævne relevante netværk.
Husk også at nævne dine sprog- og IT-kompetencer og skriv lidt om dig selv som privat person.
Skriv CV´et i jeg-form og undgå floskler som fx: ”Jeg er god til at have mange bolde i luften” og ”jeg har let til smil”.

Skjul ikke eventuelle huller i dit CV.

Henvis også til din LinkedIn-profil.
Referencer: Skriv, at de kan oplyses efter aftale og afklar, inden du sender ansøgningen, hvem du ønsker at trække på som referencer til det søgte job.


Forbered inden samtalen svar på spørgsmålet om, hvorfor du ønsker at blive leder? Hvad motiverer dig ved at skulle være leder? Hvad tiltaler dig ved netop dette lederjob? Hvad motiverer dig generelt arbejdsmæssigt? Hvorfor søger du et jobskifte netop nu?

Svarene på de spørgsmål er vigtige, især hvis du ikke tidligere har været leder. 

Det er også en god idé inden samtalen at genopfriske kendskabet til arbejdspladsen, så du fx kender til en eller to aktuelle indsatser på arbejdspladsen, som du kan referere til i samtalen. Det viser, at du er grundig i din research.

Vær også forberedt på, at arbejdsgiveren spørger, hvilket lønniveau du forventer. Det er derfor en god ide, at du inden samtalen kontakter ETF, så vi kan rådgive dig. Send os stillingsopslaget og dit CV, så vi kan vurdere lønniveauet.

Når du søger dit første lederjob, så forbered dig grundigt på at kunne fortælle om relevante erfaringer fra andre opgaver. Du har måske fungeret som uformel leder, fordi du har haft ansvar for, at opgaver blev koordineret, udviklet eller løst uden at du have formelt lederansvar. Mange ergoterapeuter løser den slags opgaver uden at tænke over, at det faktisk er ledelsesrelaterede opgaver. Eksempler på opgaver og roller kan være:  Tovholderfunktion, koordinatoropgaver, projektledelse, klinisk underviser, arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant.

Du skal kunne fortælle, hvordan dine erfaringer kan komme i spil i det lederjob, du søger. Er du god til at skabe motivation og ejerskab til opgaver? Er du fx en god kommunikator eller konfliktløser? Er du god til at strukturere og sørge for, at opgaver løses til tiden og med de ressourcer, der er til rådighed? 

Når du begynder i dit første lederjob, går du sandsynligvis fra at være erfaren og specialiseret på det faglige til at være uerfaren i forhold til formel ledelse. Til jobsamtalen kan det derfor være godt at finde en balance, hvor du signalerer, at du har det, der skal til for at blive en dygtig leder, men at du også besidder en vis ydmyghed over for opgaven. 
Vær derfor parat til at lære nyt - både i hverdagen og i en formel lederuddannelse. Mange offentlige arbejdsgivere ønsker, at nye ledere tager en diplomlederuddannelse. Du har også selv brug for at lære nyt, og samtidig er studiet en mulighed for at sparre med ligesindede og fordybe sig i rollen som leder.

Det skaber en god balance i ansættelsessamtalen, når den foregår som en dialog, hvor begge parter spørger og svarer. Overvej derfor på forhånd, hvad du vil spørge ind til.  Hvad har du mest brug for at få svar på for at kunne vurdere, om du ønsker at sige ja til stillingen? 

Eksempler på spørgsmål:

  • Hvilken opgave er ifølge ansættelsesudvalget den mest presserende?
  • Hvad er jobbets største udfordring?
  • Hvad er succeskriterierne?
  • Hvordan vil du blive introduceret til stillingen?
  • Hvor vil du kunne hente hjælp og opbakning?

Husk: Du er ikke forpligtet til at sige ja, selv om du får tilbudt jobbet, hvis du vurderer, at matchet mellem dig og arbejdspladsen ikke er det rigtige. Ligesom arbejdspladsen skal vælge dig, skal du også vælge dem.


Som ansøger til et lederjob vil du kunne opleve, at arbejdsgiveren anvender test som led i rekrutteringsprocessen. Test bruges til at give ansættelsesudvalget et kvalificeret bud på, om dine personlighedstræk, kompetencer og evner matcher behovet.

De mest anvendte test er:

  • Personlighedstest: Måler personlighedstræk, som fx selvstændighed, resultatorientering og kreativitet. Som regel har testen form af et spørgeskema med multiple choice-svarmuligheder.
  • Færdighedstest: Måler fx evnen til at observere tal og bogstaver under tidspres, ordforråd eller evne til logisk tænkning.
  • Intelligenstest: Måler fx på analytiske evner og problemløsning. Intelligenstesten måler den logiske, sproglige og matematiske kapacitet og foregår som regel på tid.
  • Case-interview: Her skal ansøgeren løse en konkret opgave med det formål at give ansættelsesudvalget indblik i, hvordan ansøgeren vil løse en konkret problemstilling. Opgaven kan stilles på forhånd, eller undervejs i samtalen.

Arbejdsgiver bør altid informere ansøgere om det, hvis vedkommende ønsker at bruge referencer.

Fremgår det af din ansøgning, at referencer kan oplyses på forespørgsel, vil du undervejs i ansættelsesprocessen få oplyst, om arbejdsgiveren ønsker at tage referencer samt hvornår.
Hvem du skal vælge at bruge som referencer, afhænger af din jobmæssige situation, bl.a. hvor lang tid, du har været ansat i dit nuværende job. Du kan bruge referencer fra tidligere ansættelser, men har du været mange år i dit nuværende job, kan en reference fra en tidligere ansættelse anses for irrelevant, da du kan have opnået nye kompetencer og arbejdet i en anden type stilling siden.
Referencer kan både være nuværende og tidligere ledere eller kolleger.

Arbejdsgiveren skal respektere de referencer, du angiver, vedkommende kan ikke selv bestemme, hvem der kan bruges som reference.


Får du tilbudt jobbet, skal du afgøre med dig selv, om du ønsker at tage imod tilbuddet. Undervejs i ansættelsesprocessen kan du være blevet bekræftet i, at det er det rette job for dig, eller måske er du nået frem til, at jobbet alligevel ikke er noget for dig. 

Selv om du har søgt jobbet, er du ikke forpligtet til at sige ja til det.

Ønsker du at tage imod jobtilbuddet, er det vigtigt, at du ikke siger dit nuværende job op, før du har modtaget en skriftlig bekræftelse på, at du er tilbudt ansættelse og du også har modtaget et løntilbud.
Lønnen bør så vidt muligt være aftalt, inden du tiltræder, men da du skal sige dit nuværende job op med en måneds varsel, vil lønnen ikke altid være forhandlet på plads inden da. Derfor skal du have en vis sikkerhed i at kende lønniveauet, inden du siger op.

Siger du dit job op og tiltræder det nye, inden lønnen er forhandlet på plads, placerer du dig selv og ETF i en ugunstig forhandlingsposition.
Kontakt derfor altid ETF, når du får tilbudt et lederjob, så vi kan rådgive dig i forhandlingen af din løn.
Når du ansættes på en ETF-lederoverenskomst, skal ETF altid godkende lønnen, uanset om vi har været involveret i forhandlingen.

Tjek også

 

Få en mentor

Som ny leder er det ofte en god idé at få en mentor - en erfaren leder, der hjælper dig med at finde dig godt til rette i lederrollen og giver dig personlig sparring.

Med en mentor får du en fortrolig og uafhængig samtalepartner. En neutral og indsigtsfuld person, der kan forholde sig til din situation og give dig et nyt perspektiv på dine opgaver og de valg, du må træffe.

Et godt match

Som medlem af ETF kan du blive matchet med en mentor, der er uddannet ergoterapeut og erfaren leder. Matchet sker med udgangspunkt i dine personlige mål og det endelige match sker i det personlige møde, idet kemien mellem mentor og mentee er afgørende for et godt forløb.

Der er tale om en privat relation mellem mentee og mentor, formidlet af ETF.

Som leder kan du begynde i et mentorforløb, når det passer dig.

Kontakt chefkonsulent Darlene Kyrø på [email protected] eller 53364993

Mentee-rollen

For at blive mentee skal du:

  • Være medlem af ETF
  • Være leder eller koordinator med ledelsesopgaver
  • ·Ønske at udvikle dig ledelsesmæssigt

Som mentee skal du være indstillet på at afsætte tid til samarbejdet og til at tage ansvar for at etablere og bevare kontakten til din mentor gennem forløbet. Desuden skal du løbende deltage i en evaluering af mentorforløbet.

Samtidig skal du være klar til at blive udfordret i samtalerne med din mentor, og du bør derfor overveje i hvilket omfang, du har lyst til at:

  • Sætte energi og tid af til personlig udvikling
  • Få større indsigt i egne styrker og svagheder
  • Deltage i en forandringsproces, hvor du bliver udfordret på dine værdier
  • Modtage konstruktiv feedback, og være åben om egen person og lederstil
  • Sætte nye mål for forandring
  • Lytte, lære og tage ansvar for egen udvikling

Vil du have en mentor, udfylder du først et ansøgningsskema. Her svarer du bl.a. på, hvorfor du i er interesseret i at blive mentee. Hvilke problemstillinger forestiller du dig en dialog om? Hvilke forventninger og krav har du til en mentor? Jo mere præcist du kan definere dine ønsker, jo bedre mulighed har vi i ETF for at matche dig med den rigtige. Undervejs i mentorforløbet er der mulighed for at inddrage nye problemstillinger, idet forløbet er en udviklingsproces i sig selv.

Erfaren leder

Samtale til lederjob på højere niveau

Skal du til ansættelsessamtale til et lederjob på højt organisatorisk niveau – nogle steder kaldet ledelsesniveau 1, 2 eller 3, er det vigtigt at være godt forberedt. Research grundigt på arbejdspladsen generelt: Hvordan beskriver arbejdspladsen sig selv? Hvad er kerneområdet? Er der adgang til et organisationsdiagram, politikker, visioner, indsatsområder og lignende, så tag et kig på dem – de fortæller også noget om, hvad det er for en arbejdsplads.

Går du fra en stilling som leder med direkte personaleansvar til en stilling, hvor du bliver leder af ledere, stiller det nogle andre krav til dig: Du skal kunne lede gennem andre ledere, og du vil komme længere væk fra den borger- og patientnære opgavevaretagelse.

Du skal til en ansættelsessamtale derfor kunne fortælle, hvordan dine nuværende ledelseserfaringer kan komme i spil i det job, du søger. Er du god til at skabe motivation og ejerskab til opgaver? Er du fx en god kommunikator eller konfliktløser? Er du god til at strukturere og sørge for, at opgaver løses til tiden og med de ressourcer, der er til rådighed? Fortæl hvilke resultater, du hidtil har opnået som leder, og hvordan du vil sætte handling bag ordene i det nye job.

I et lederjob på højere niveau fylder økonomi og strategi sandsynligvis mere, end det har gjort, i dine tidligere job, og det er en god idé at have in mente, når du forbereder dig på at fortælle, hvad der motiverer dig til at søge netop denne stilling. Andre relevante spørgsmål er typisk: Hvorfor søger du et jobskifte netop nu? Hvad kan du godt lide ved at være leder?

Vær også forberedt på, at arbejdsgiveren spørger, hvilket lønniveau du forventer. Det er derfor en god ide, at du inden ansættelsessamtalen kontakter ETF, så vi kan rådgive dig. Send os stillingsopslaget og dit CV, så vi kan vurdere lønniveauet.

Ofte er der to runder samtaler, eventuelt suppleret med en test, hvor de ansøgere, der vurderes bedst egnede indkaldes til anden samtale. Du vil kunne opleve, at et eksternt rekrutteringsbureau håndterer ansættelsesprocessen på vegne af arbejdsgiveren.

Det skaber en god balance i ansættelsessamtalen, når den foregår som en dialog, hvor begge parter spørger og svarer. Overvej derfor på forhånd, hvad du vil spørge ind til. Hvad har du mest brug for at få svar på for at kunne vurdere, om du ønsker at sige ja til stillingen? 

Eksempler på spørgsmål:

  • Hvilken opgave er ifølge ansættelsesudvalget den mest presserende? Hvad er jobbets største udfordring?
  • Hvad er succeskriterierne?
  • Hvordan vil du blive introduceret til stillingen?
  • Hvor vil du kunne hente hjælp og opbakning?

Husk: Du er ikke forpligtet til at sige ja, selv om du får tilbudt jobbet, hvis du vurderer, at matchet mellem dig og arbejdspladsen ikke er det rigtige. Ligesom arbejdspladsen skal vælge dig, skal du også vælge dem.

Bliv mentor

Langt de fleste ledere har prøvet at stå i en vanskelig situation, hvor de gerne ville have haft et godt råd eller en uformel samtale med en lederkollega. Har du selv stået i en sådan situation, og kunne du tænke dig at give din viden videre til andre ledere, er det måske noget for dig at blive mentor.

For at blive mentor skal du:

  • Være medlem af Ergoterapeutforeningen
  • Have erfaring med ledelse, gerne på flere niveauer
  • Kunne fortælle om og reflektere over egne erfaringer
  • Som person være åben, tillidsvækkende og god til at lytte 

Du skal desuden være enig i følgende udsagn:

  • En mentor er en person, som man kan lære af, og som har nogle evner og færdigheder, man som mentee gerne selv vil udvikle.
  • En mentor er en person, der i dialog med et andet menneske er i stand til, at påvirke dets udvikling, personlighed og styrke dets integritet.
  • En mentor er en person, der tilbyder viden, indsigt, perspektiver, visdom samt organisationserfaring, der er særlig nyttig for en anden person.

Mentor-rollen

ETF’s mentorer er ergoterapeuter med lang erfaring, primært med erfaring fra den offentlige sektor. 
ETF er altid interesseret i at få nye mentorer.
Som mentor stiller man uden vederlag viden og erfaring til rådighed for nyere ledende ergoterapeuter, som vil arbejde med deres lederudvikling og karriere. 
Den største udfordring som mentor er samtidig den mest givende, nemlig at skulle lytte, have tid til menneskelig forståelse og indsigt samt at kunne diskutere åbent. Det kan være en interessant udfordring som leder at videregive erfaring og viden uden samtidig at være bestemmende eller prioriterende. 

Som mentor får du:

  • Indsigt i værdier og tanker hos nyere ledere
  • Fokus på faglig nytænkning og inspiration til din egen ledeselspraksis
  • Mulighed for at udvikle kommende topledere
  • Mulighed for at udvikle egne lederkompetencer, fx erfaring med coaching
  • Refleksion over egen lederstil og karrierevalg

Et godt match

Matchet mellem mentor og mentee sker med udgangspunkt i mentees personlige mål og det endelige match sker i det personlige møde, idet kemien mellem mentor og mentee er afgørende for et godt forløb. 

Der er tale om en privat relation mellem mentor og mentee, formidlet af ETF.
Kontakt chefkonsulent Darlene Kyrø på [email protected] eller 53364993.

Leder af ledere

At lede ledere er anderledes end at lede medarbejdere. Noget af det, du skal vænne dig til, når du går fra at lede medarbejdere til at lede ledere er:

  • Du skal arbejde med opgaverne på et mere strategisk niveau og overlade det meste af udførslen til de direkte ledere.
  • Dine direkte ledere arbejder forskelligt.
  • Du skal skabe psykologisk tryghed i din ledergruppe.
  • Du skal finde ud af, hvad der er din styrke som leder og hvordan du bedst bringer den i spil.
  • Du skal skifte netværk fra det operationelle til det strategiske.

Som leder for ledere, bør du indplaceres på overenskomsternes højeste grundlønsniveau. Hvis du i den forbindelse er i tvivl om din løn er sammensat korrekt, kan du kontakte ETF.

Måske kommende leder

Karriererådgivning: Arbejder du på at gå ledervejen, kan du undervejs sparre med ETF’s karriererådgivere.

Individuel sparring

I ETF tilbyder vi medlemmer i lederstillinger:

  • Personlig rådgivning, sparring og coaching, fx om kompetenceplan eller mulige veje til næste lederjob
  • PPA-analyse/DISC-profil, inklusive samtale med lederkonsulent
  • Mentor-ordning, hvor nye ledere kan få sparring med en erfaren leder
  • Rådgivning om lederuddannelser
  • Tilbud om deltagelse i ETF’s fællesaktiviteter for ledere
  • Rådgivning og lønforhandling ved ansættelse
  • Rådgivning og bistand ved årlige lønforhandlinger
  • Rådgivning ved ophør i stilling
  • Lederservice om OK-baserede vilkår*

*Lederservice om OK-baserede vilkår varetages af chefkonsulent Darlene Kyrø: [email protected]

I konkrete forhold, der vedrører dine medarbejdere, kan ETF ikke tilbyde dig rådgivning. Her må du i stedet bruge HR/personaleafdelingen på din arbejdsplads, en arbejdsgiverorganisation eller en advokat.

Kurser, temadage og videreuddannelse

Kurser, temadage og videreuddannelse
 

Brug for hjælp?

Kontakt:
 
Skriv mail
Darlene Kyrø
Chefkonsulent
Løn & forhandling
Stina Falk Meldgaard
Forhandlingskonsulent
Løn & forhandling
Tina Solveig Koch
Chefkonsulent
Profession og politik